Ekspert ikke imponeret af regeringens udspil om at sænke dimittendsatsen

I regeringens reformudspil ”Danmark Kan Mere 1” lyder et forslag på at sænke dagpengesatsen for nyudklækkede dimittender under 30 år uden forsørgerpligt til 9.500 kroner pr. måned i stedet for de nuværende 13.815 kroner pr. måned. Birthe Larsen, der er lektor for Instituttet for Økonomi ved CBS, afviser ikke, at et sådant initiativ vil kunne mindske ledighedsprocenten blandt nyuddannede en smule, men generelt set er hun ikke særligt imponeret over forslaget.

Tirsdag den 7. september præsenterede regeringen reformudspillet ”Danmark Kan Mere 1”, hvis altoverskyggende fokuspunkt er at få nedbragt ledigheden i Danmark.

Selvom udspillet indeholder mange forslag, er det særligt et, som har tiltrukket sig mediernes og befolkningens opmærksomhed de seneste dage, og dette forslag går på at sænke dagpengesatsen for nyudklækkede dimittender under 30 år uden forsørgerpligt fra 13.815 kroner til 9.500 kroner samt at forkorte perioden, hvor det som dimittend vil være muligt at få dagpenge, fra to til et år.

Forslaget vil måske fungere, men…

Hvis man isoleret kigger på, hvorvidt dette forslag, sæt det fører til en lovændring, vil kunne mindske ledighedsprocenten blandt nyuddannede, er det ikke noget, som Birthe Larsen, lektor i Økonomi ved CBS, vil afvise.

Til gengæld forholder Birthe Larsen sig skeptisk til, hvorvidt dét at få nyuddannede hurtigt i job i sig selv bør være et succeskriterium for staten, da det alene ikke nødvendigvis vil være særligt gunstigt for samfundsøkonomien i det samlede regnskab.

”Er det ønskværdigt, at højtuddannede er nødt til at tage et job, som de er overkvalificeret til, hvis en måneds ekstra søgning eller to ville gøre det muligt at finde et job, som passer til deres kvalifikationer?” udtaler hun spørgende til A-kasse-guiden.dkmed reference til to problematikker.

Den ene er, at staten kommer til at finansiere lange og dyre uddannelser, som en stigende mængde måske ikke kommer til at gøre brug af. Det andet problematiske forhold er, at de højt uddannede ikke bliver den gevinst for samfundet, som de var udset til at blive.

”Det kan ikke udelukkes, at Danmark mister netop produktion og skattekroner, hvis de nyuddannede akademikere bruger lang tid i jobs, som de er overkvalificerede til,” forklarer Birthe Larsen.

Den danske flexicurity model kan blive udfordret

En anden bekymring, som Birthe Larsen har, er, at en sænkning af dimittendsatsen vil påvirke tilslutningsgraden til a-kasse-systemet negativt, hvilket vil kunne udfordre den danske flexicurity model.

”Stor tilslutning til a-kasserne er et vigtigt element i den danske flexicurity model. I modsætning til mange sydeuropæiske lande har Danmark lave fyringsomkostninger, og denne fleksibilitet plejer vi at lovprise og fremhæve som hemmeligheden bag vores lave ledighed, da virksomheder ikke er så bange for at ansætte, hvis det er relativt billigt at fyre i tilfælde af dårlige tider, forklarer Birthe Larsen, og fortsætter:

”Hvis et a-kasse-medlemskab bliver mindre attraktivt og færre melder sig ind, bliver sikkerhedsnettet dårligere. Dermed vil flere måske efterspørge mere jobsikkerhed, dvs. en længere periode med løn efter en fyring, hvilket altså kan mindske opbakningen til den danske flexicurity-model,” afslutter Birthe Larsen.