Pressemeddelelse -

Brexit sender distribution af bilpleje produkter til Danmark

Brexit sender distribution af bilpleje produkter til Danmark

Transportbranchen i UK rammes hårdt af brexit, og det går også udover deres distributionskanaler.

Derfor har britiske Auto Glanz valgt én af deres EU kunder – danske CarCare Freaks – til at håndtere deres EU distribution fremadrettet

Brexit skaber usikkerhed

I 2013 startede britiske Auto Glanz, med en mission om at skabe bilpleje produkter, med en bedre effektivitet end tilsvarende prissatte produkter i markedet. Alle produkter, formuleres, blandes og pakkes hos Auto Glanz i Wales.

Da nyheden om Brexit kom i 2016 faldt interessen for Auto Glanz på globalt plan, med særlig effekt fra 2021, grundet en stigende usikkerhed på markedet i forhold til handel mellem EU og UK.

Jasper Joe Pritchard, der har stiftet Auto Glanz udtaler (red. Oversat):

”Da jeg stiftede Auto Glanz, var det med det klare formål at udfordre de internationale spillere på markedet. De første produkter kom på markedet i 2015 – og kort efter kom udmeldingen om Brexit – hvilket satte en solid prop i interessen for produkterne og senere distributionskæden”

Giver muligheder for dansk virksomhed

CarCare Freaks, der sælger bilplejeprodukter til både private og bilplejecentre, købte det første parti Auto Glanz produkter hjem i 2018, og der gik ikke længe før produkterne blev bestilt hjem i paller, da produkterne blev taget godt imod af den danske bilplejebranche.

Frederik Christiansen, partner i CarCare Freaks udtaler:

”Auto Glanz leverer en suveræn performance til prisen. Det giver bilpleje centre mulighed for at klargøre mange biler hurtigt – med et flot resultat. For autoforhandlere får de mulighed for at have salgsdisplays stående, med produkter som privatkunder med fordel kan benytte til at pleje deres bil efter service eller køb af ny bil”

Han fortsætter:

”Som Auto Glanz største kunde, var det logisk for os at skabe en aftale, der kunne gavne begge parter i forbindelse med Brexit, således at vi kunne blive Europæisk distributør for Auto Glanz. Det mindsker friktion og papirarbejde for nye forhandlere i EU. Siden vi overtog distributionen er efterspørgslen på produkterne bare steget, og vi skal derfor vænne os til at forudsige ikke kun for os selv, men for mange forhandlere i EU”

Fakta og tal

Den første container er allerede sendt fra Wales til Danmark og videre ud i resten af EU.

CarCare Freaks forventer at distributionen af Auto Glanz vil give et løft i omsætningen på op mod 30%.

CarCare Freaks er én af Danmarks største online forhandlere af bilplejeprodukter med over 50 forskellige brands: https://www.carcarefreaks.eu/

EU forhandler portalen for Auto Glanz er her: https://auto-glanz.eu/

CarCare Freaks
Nåbyvej 10
4160 Herlufmagle

Pressekontakt ved yderligere spørgsmål:

Frederik Christiansen

Tlf: 30 25 10 12
Partner hos CarCare Freaks

Emner

  • Erhverv

Regions

  • Sjælland

Kontakt

Henrik Lindegaard

Pressekontakt 71999719

Malene Lausten

Pressekontakt 71999719

Anne Hunskjær Nielsen

Pressekontakt 71999719