Pressemeddelelse -

BOB MARLEY, GRACE JONES OG HEDY LAMARR - JUNI ER IKONERNES MÅNED PÅ C MORE

Jamaica har givet verden to store ikoner – reggaekongen Bob Marley og discoikonet/fotomodellen Grace Jones. Østrig har velsignet Jorden med skuespillerinden og opfinderen (!) Hedy Lamarr. Alt sammen i juni måneds dokumentarfilm på C More.

Den prisbelønnede dokumentar Bombshell: The Hedy Lamarr Story er historien om en af Hollywoods smukkeste filmstjerner nogensinde - Hedy Lamarr (1914 – 2000). Bag det smukke ydre gemte der sig imidlertid en helt anden person, som kun de færreste kender - en genial ingeniør og opfinder. Udover det hvide lærred interesserede hun sig for alt fra kemi til aerodynamik og udviklede en metode til overførsel af radiosignaler, der danner grundlaget for nutidens trådløse kommunikation. Dokumentarfilmen skildrer hendes dramatiske liv og karriere.

Bombshell: The Hedy Lamarr Story har premiere den 5. juni på C More

Se Bombshell: The Hedy Lamarr Story på clipsource uden danske undertekster

Marley er en prisbelønnet dokumentarfilm om reggaemusikkens mest populære frontfigur Bob Marley (1945-1981). Filmen skildrer Marleys liv fra vugge til grav, fra det fattige liv på landet i Jamaica til den enormt succesfulde karriere og udsolgte koncerter rundt omkring i verden. Masser af arkivmateriale er blandet med interviews med nogle af reggaens helt store stjerner.

Marley har premiere den 6. juni på C More

Se Marley på clipsource uden danske undertekster

Den anmelderroste dokumentarfilm Grace Jones: Bloodlight and Bami har været ti år undervejs og er en sprudlende dokumentarfilm, der går helt tæt på det nu 70-årige ikon Grace Jones, født i Jamaica. Vi får et enestående indblik i hendes fantastisk liv - både som stil-ikon, sanger og skuespillerinde. Filmen følger hende, mens hun fremfører klassiske hits som ”Slave To The Rhythm” og ”Pull Up To The Bumper”, samt når tæppet går ned og mennesket Grace Jones med den farverige personlighed træder frem. Både kolleger og familie medvirker til at give et billede af Grace Jones, som du aldrig har set hende før.

Grace Jones: Bloodlight and Bami har premiere den 12. juni på C More

Se Grace Jones: Bloodlight and Bami på clipsource med danske undertekster

Hvordan opretter jeg en konto på Clipsource?

Gå ind på https://clipsource.se/signup og følg den enkle vejledning.

Hvor søger jeg om adgang til C More Denmark?

Klik på https://clipsource.se/login og klik efterfølgende på http://clipsource.se/source/c-more-entertainment .Til højre på siden, under Kontakt, finder du Ansøg om adgang. Ansøg om at få adgang til C Mores indhold.

Related links

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • hedy lamarr
  • bob marley
  • grace jones
  • dokumentarfilm
  • streaming
  • film
  • c more

Forestil dig at du kan vælge frit mellem utallige film og serier, børneunderholdning samt dokumentarer og se det præcis, hvornår du ønsker. C More har aftaler med en lang række film- og serieproducenter, som sikrer C Mores kunder adgang til de største blockbustere og nyeste serier fra USA.

Du kan se C More på dit tv eller online. Ønsker du at se C More på dit tv, så skal du oprette dit C More abonnement hos din nuværende tv-leverandør. Du bestiller C More lettest ved at kontakte din nuværende tv-leverandør direkte. Kontakt din tv-leverandør.

Hvis du ønsker at se C More på din computer, iPad/iPhone, Android tablet/smartphone kan du købe adgang direkte på http://cmore.dk/signup/c-more-film-dk.

C MORE

Kontakt