Pressemeddelelse -

C MORE LÆGGER DISNEYFILM, HOBBITTER OG EN ORDENTLIG STAK KRIMIER UNDER JULETRÆET

Julen står for døren, og for mange kan ventetiden til den store aften godt være lang. Derfor åbner C More op for julesækken og øser ud af en sand gaveregn af topunderholdning med nogle af de største og bedste film og serier for hele familien. Og der er det hele: Disneyfilm, hobbitter på eventyr, krimifilm og serier en masse, en prisbelønnet populær bjørn er tilbage, kæmperobotters kamp imod kæmpemonstre, fantasyserie om hekse og meget, meget mere.

Filmserien blev nomineret til 30 Oscarstatuetter og den fik 17 af dem! Der er selvfølgelig tale om Peter Jacksons episke og stjernespækkede Ringenes Herre trilogi, som kan binges på C More fra den 1/12.

Der er også masser af guf for alle Disney fans: Den 1. og 2. december er der fuld fart over feltet med de to animationsfilm Biler og Flyvemaskiner – to fantastiske eventyr om den kække racerbil Lynet McQueen og om den lille flyvemaskine Dusty. Kan man ikke få nok Disney, så er det bare at kaste sig over de to prisbelønnede klassikere Frost og Løvernes Konge.

Mere animation er der også for hele familien i eventyret Troll – Kongens hale (26/12), hvor troldeprinsen Trym skal redde sin far, troldekongen, som er blevet forvandlet til sten. Sammen med vennerne Freia og Jutul begiver han sig ud på fantastiske eventyr i en magisk verden.

C More gør helt sikkert ventetiden til jul endnu kortere for alle krimifans. Fra den 2/12 er der hele 32 (!) Wallander film klar, hvor Krister Henriksson spiller den populære knivskarpe detektiv Kurt Wallander. Filmene er baseret på Henning Mankells populære krimiromaner. Mere krimi og drama bliver der også, når 3. og sidste sæson af Mary Kills People får premiere den 5/12. Mary mener stadig, at mennesker som gerne vil dø, skal have lov til det og hun hjælper dem gerne. Den 10/12 blændes der op for en ny sæson i den populære krimiserie ”The Missing” (de første to sæsoner er også at finde på C More), som har titlen Forsvundet: Pigerne fra Red Light District. Den franske detektiv Julien Baptiste er i Holland, hvor han bliver indblandet i en søgen efter en prostitueret kvinde. Sagen vokser sig snart meget større...

Mens vi venter på C Mores nye actionserie Hamilton med Jakob Oftebro i titelrollen (premiere Nytårsdag), bliver der mulighed for at varme op med de to Hamiltonfilm Hamilton: I nationens interesse og Hamilton 2 – Men ikke hvis det gælder din datter begge med Mikael Persbrandt i titelrollen. I første film kastes Hamilton ud i en sag om forsvundne raketvåben og i den anden film kidnappes hans 7-årige guddatter. Begge film kan streames fra den 15/12.

Anastatia og Christian er tilbage! Der er selvfølgelig tale om den sidste film i Fifty Shades trilogien. Fifty Shades – Fri (15/12) kulminerer i, at Anastasia og Christian gifter sig. Men en skygge fra fortiden - i form af hendes tidligere chef Jack Hyde - trænger sig på. Mere uhyggeligt bliver det i gyseren Truth or Dare (17/12), hvor den harmløse leg "Sandhed eller konsekvens" får fatale følger. Nogen eller noget begynder at straffe deltagere, der ikke siger sandheden eller går med på konsekvens.

Den vildt populære bjørn er tilbage i Paddington 2 (18/12), hvor Paddington er flyttet ind hos familien Brown i London. Da Paddington leder efter den perfekte gave til sin faster Lucys 100 års fødselsdag, finder han den perfekte bog. Men pludselig bliver bogen stjålet! Den første Paddington-film er også at finde på C More. Begge film er med blandt andre med Hugh Grant.

Den amerikanske fantasyserie Charmed er en ny version af kultserien ”Heksene fra Warren Manor”. Her følger vi tre magtfulde hekse, der forsøger at beskytte verden fra mørke kræfter. Hele 1. sæson kan streames fra den 20/12. Mere fantasy i sci-fi genren kan opleves i actionbraget Pacific Rim: Uprising (20/12) angribes Jorden af enorme monstre, som menneskene bekæmper med sine gigantiske Jaeger-robotter.

Lattermusklerne skal også mærke, det er jul! Blockers (24/12) er en skør komedie om tre forældre, som finder ud af, at deres døtre har aftalt, at de skal miste deres uskyld til skoleballet. Forældrene planlægger en hemmelig aktion, som skal standse de unges planer. Actionkomedien Game Night (25/1) handler om Max og Annie, der samler venner til brætspil. Men deres spilaften tager en helt ny drejning, da Max’ bror udfordrer dem med en krimigåde, som er så virkelig, at han ser ud til at blive kidnappet i virkeligheden.

Føles det stadig som om, der er lang tid til jul, så er der rig mulighed for endnu mere underholdning på C More, hvor der netop har været premiere på to nye serier: Teendramaserien om amatørdetektiven Nancy Drew og den aktuelle thrillerserie The Capture.

Spænding og action er der også masser af i fire sæsoner af Den røde enke. Og endelig må man ikke gå glip af komedieserien Ramy, som fik 6 stjerner af Soundvenue, 5 stjerner af B.T. og 4 hjerter af Politiken.

Related links

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • julegaver
  • jul
  • drama
  • thriller
  • krimi
  • lord of the rings
  • ringenes herre
  • flyvemaskiner
  • biler
  • løvernes konge
  • frost
  • disney
  • streaming
  • ramy
  • nancy drew
  • den røde enke
  • the missing
  • serier
  • film
  • c more

Forestil dig at du kan vælge frit mellem utallige film og serier, børneunderholdning samt dokumentarer og se det præcis, hvornår du ønsker. C More har aftaler med en lang række film- og serieproducenter, som sikrer C Mores kunder adgang til de største blockbustere og nyeste serier fra USA.

Hvis du ønsker at se C More på din computer, iPad/iPhone, Android tablet/smartphone kan du købe adgang direkte på C Mores hjemmeside.

C MORE

Kontakt

Johnny Jensen

Pressekontakt Film- og serieredaktør Film og serier +45 26 70 71 25

Jacob Panum

Pressekontakt PR- og SoMe-ansvarlig Film og serier +45 25 37 04 55