Pressemeddelelse -

C MORE SATSER PÅ ET STØRRE INTERNATIONALT PUBLIKUM MED NY THRILLERSERIE

Seriehit som Sthlm Rekviem, Jægerne, Modus og den prisbelønnede Gåsmamman har givet C More blod på tanden. Med den nye thrillerserie Dirigenten vil streamingtjenesten ud til et bredere internationalt publikum.

C More har lagt en stor pakke ind under træet med premieren på Dirigenten juleaften. En thrillerserie i vanlig høj skandinavisk kvalitet, men denne gang er handlingen rykket ud af Stockholms gader og de svenske skove og foregår i stedet i Moskvas beskidte finansverden.

Den svenske finansmand, Tom Blixen, vil lægge fortiden bag sig og er flyttet til den russiske hovedstad for at starte et nyt liv med et job i et investeringsselskab. Men selvom der er fart på 00'ernes Moskva, så går det trægt for Tom Blixen, indtil hans ven Frederik (Christopher Wagelin) og hustru Olga (Karolina Gruszka) dukker op. De er på fallittens rand, og da Tom vælger at hjælpe dem, ender han hurtigt i en spiral af hævn, bedrag og voldsom død.

Dirigenten - Adam Pålsson

Tom Blixen spilles af Adam Pålsson, som vi kender fra 'Inden vi dør', 'Broen III' og en mindre rolle i Ondskaben. Seriens instruktør trækker også tråde tilbage til filmatiseringen af Jan Guillous berømte bog. 

Det er nemlig Mikael Håfström, som står bag Dirigenten. Efter at have instrueret flere Hollywood-film er han hentet ind til sit første svenske projekt i 15 år og resultatet er blevet et vellykket mix mellem 'Wall Street' og 'Bourne'.

Dirigenten - Adam Pålsson og Mikael Håfström

Serien er baseret på Dirigenten fra Sankt Petersborg, som er den første bog af Camilla Grebes og Paul Leander-Engströms Moscow-Noir-trilogi om den smudsige og koldblodige finansverden i det post-kommunistiske Rusland.

Juleaften bliver de første fire afsnit af Dirigenten tilgængelige, og nytårsaften kan de resterende fire afsnit være med til at skyde det nye år ind.

Related links

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • streaming
  • thriller
  • mikael håfström
  • adam pålsson
  • dirigenten
  • serier
  • c more

Forestil dig at du kan vælge frit mellem utallige film og serier, børneunderholdning samt dokumentarer og se det præcis, hvornår du ønsker. C More har aftaler med en lang række film- og serieproducenter, som sikrer C Mores kunder adgang til de største blockbustere og nyeste serier fra USA.

Du kan se C More på dit tv eller online. Ønsker du at se C More på dit tv, så skal du oprette dit C More abonnement hos din nuværende tv-leverandør. Du bestiller C More lettest ved at kontakte din nuværende tv-leverandør direkte. Kontakt din tv-leverandør.

Hvis du ønsker at se C More på din computer, iPad/iPhone, Android tablet/smartphone kan du købe adgang direkte på cmore.dk

C MORE

Kontakt

Johnny Jensen

Pressekontakt Film- og serieredaktør Film og serier +45 26 70 71 25