Pressemeddelelse -
Greg Wise og Billy Campbell medvirker i anden sæson af thrillerserien Modus på C More
Greg Wise fik sit gennembrud som John Willoughby i Fornuft og følelse i 1995 og har siden medvirket i en lang række serier og film – bl.a. Netflix serien The Crown.I Modus spiller han Warren, der er hovedrollen Inger Johanne Viks (Melinda Kinnaman) tidligere FBI mentor.
-Warren og Inger Johanne har en kompliceret fortid. Da jeg takkede ja til rollen, var det fordi, det var en spændende udfordring, idet Warren har en meget mørk side af sig selv: han er den ultimative narcissist, machiavellisk og ser en stor glæde i at skubbe til alle grænser. Jeg er sikker på, at seerne ikke vil ane, hvad de skal synes om ham. Det er det sjove ved at spille ham, siger Greg Wise.
Billy Campbell spillede for nylig titelrollen i den canadiske serie Cardinal (som kan ses på C More). Inden medvirkede han i serier som The Killing, Once and Again og The 4400. I Modus spiller han Dale Tyler, der er præsident Helen Tylers (Kim Cattrall) mand.
-Jeg spiller Dale Tyler, USAs førstemand. Dale er præsidentens ægtemand og betroede, men over tid har deres forhold forandret sig. Det der holder dem sammen, er deres datter samt en dyster hemmelighed, de har gemt på gennem årene, siger Billy Campbell.
Stjernerne har nydt deres ophold i Sverige under optagelserne.
-Jeg har elsket min tid i Stockholm. Jeg har også haft tid til at udforske denne smukke by i løbet af de fire måneder, jeg har været her. Jeg har dog ikke fundet ud af, hvad der gør en svensker lykkelig. Jeg har hørt, at “sommer-svenskerne” snart dukker op, og at solen får dem til at komme frem og åbne op for deres hjerter, siger Greg Wise.
-Det har været dejligt at filme i Sverige. Jeg har en mangeårig dyb forkærlighed for Skandinavien. Faktisk giftede jeg mig med en norsk kvinde, og vi bor nu i Danmark. Så at arbejde på Modus i Stockholm føles bare som endnu en brik i puslespillet, som falder på plads. Forår i Stockholm er fantastisk! siger Billy Campbell.
At producere topkvalitet af lokalt indhold er i højsædet for C More. I foråret var der eksklusiv streamingpremiere på originale serier som Savnet og Farang. Inden længe starter produktionen også på to andre store internationale produktioner – actionserien Hamilton og thrillerdramaet Gråzon, der som Modus også er originale serier fra C More.
- Det ser ud som om, at Modus kunne tiltrække en stærk international rolleliste med Greg Wise, Billy Campbell og, selvfølgelige, Kim Cattrall; det styrker både dramaet og den internationale kraft i Modus. Vi har en meget spændende sæson to, som vi glæder os til at kunne præsentere for publikum senere på året, siger Johanna Bergenstråhle, Fungerende Chef for Drama på C More og TV4.
Modus er produceret af Sandra Harms hos Miso Film og skrevet af Mai Brostrøm og Peter Thorsboe. Serien er instrueret af Lisa Siwe og Håkan Lindhé. Modus får premiere på C More til efteråret.
Emner
- Livsstil, mode, fritid
Kategorier
- modus
- kim catrall
- billy campbell
- greg wise
- streaming
- serier
- c more
Forestil dig at du kan vælge frit mellem utallige film og serier, børneunderholdning samt dokumentarer og se det præcis, hvornår du ønsker. C More har aftaler med en lang række film- og serieproducenter, som sikrer C Mores kunder adgang til de største blockbustere og nyeste serier fra USA.
Du kan se C More på dit tv eller online. Ønsker du at se C More på dit tv, så skal du oprette dit C More abonnement hos din nuværende tv-leverandør. Du bestiller C More lettest ved at kontakte din nuværende tv-leverandør direkte. Kontakt din tv-leverandør.
Hvis du ønsker at se C More på din computer, iPad/iPhone, Android tablet/smartphone kan du købe adgang direkte på http://cmore.dk/signup/c-more-film-dk.
C MORE