Pressemeddelelse -

SPIN-OFF KARAKTER FRA AGATHA CHRISTIE FÅR NYT LIV PÅ C MORE

C More udvider sit enorme krimikartotek med originalserien Agatha Christies Hjerson, der får premiere den 16. august. Det er første gang, at en spin-off karakter fra Agatha Christies litterære univers får sin egen tv-serie. Johan Rheborg spiller hovedrollen som detektiven Sven Hjerson, mens hans makker Klara Sandberg spilles af Hanna Alström.

Agatha Christies Hjerson er den første tv-serie, som er frit baseret på Agatha Christies historier og mordmysterier. Der er tale om en moderne, legesyg og spændende krimiserie med et glimt i øjet. Agatha Christies Hjerson er produceret af BR•F i tæt samarbejde med Agatha Christie Ltd på vegne af C More/TV4, og blev for nylig hyldet i Cannes med den prestigefyldte pris MIP Dramas Coup de Coeur.

I Agatha Christies litterære univers findes karakteren Ariadne Oliver, som er krimiforfatter og som på mange måder minder om Agatha Christie selv. Ariadne har sin egen mesterdetektiv – nemlig skandinaviske Sven Hjerson, som elsker revet grøntsager, vinterbade og at opklare mordmysterier.

Hvem er Sven Hjerson?
Sven Hjerson har løst nogle af Sveriges sværeste forbrydelser gennem tiden, men trak sig tilbage for nogle år siden, og lever nu en meget tilbagetrukket tilværelse uden for radaren. Hans liv består af daglige rutiner med vegansk kost, en solid vinylsamling og en usund sult efter sladder.

Klara Sandberg producerer reality-tv, og bor med sin partner Niklas og deres datter, Olivia. Hendes karriere er gået i stå, og hun er derfor på udkig efter noget nyt – var det virkelig det, som livet havde at byde på? Da det lykkes hende at sælge et programforslag ind med Hjerson, skulle det gerne løse alle hendes problemer. Der er bare lige det – hun har aldrig mødt Sven Hjerson…

- Universet og historierne som er blevet skabt føles autentisk Agatha Christie, og vi ser frem til at følge Sven og Klara på deres rejse, siger James Prichard, som er formand og CEO i Agatha Christie Ltd samt oldebarn til Agatha Christie.

Udover Johan Rheborg (Solsidan) og Hanna Alström (Kingsman: The Golden Circle) i seriens hovedroller tæller rollelisten navne som David Fukamachi Regnfors, Alida Moberg, Peter Kanerva, Björn Andrésen, Evelyn Mok, Roshi Hoss, Peter Eggers, Livia Millhagen, Niklas Engdahl, Bengt Braskered, Sanna Sundqvist, Jonas Malmsjö, Shiham Surafa og Joel Spira.

Agatha Christies Hjerson produceres af Patrik Andersson og Ulf Synnerholm fra BR•F på vegne af C More/TV4 i co-produktion med ZDF, Nadcon og Ålands landskapsregering i tæt samarbejde med ZDF Enterprises og Agahta Christie Ltd. Serien produceres med støtte fra Nordisk Film & TV Fond. Agatha Christies Hjerson er udviklet og skabt af Patrik Gyllström fra BR•F, som også står for manuskriptet sammen med Björn Paqualin, Jakob Beckman, Martin Luuk og Aron Levander. Lisa James Larsson og Lisa Farzaneh er instruktører på serien.

Agatha Christies Hjerson består af fire klassiske whodunnit-mordsager, som bliver skildret over otte afsnit. Krimiserien har premiere den 16. august på C More med de to første afsnit. Herefter får du to nye afsnit hver uge.

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • serier
  • streaming
  • hanna alström
  • c more
  • krimi
  • agatha christies hjerson
  • johan rheborg
  • agatha christie

Forestil dig at du kan vælge frit mellem utallige film og serier, børneunderholdning samt dokumentarer og se det præcis, hvornår du ønsker. C More har aftaler med en lang række film- og serieproducenter, som sikrer C Mores kunder adgang til de største blockbustere og nyeste serier.

Hvis du ønsker at se C More på din computer, iPad/iPhone, Android tablet/smartphone kan du købe adgang direkte på C Mores hjemmeside.

C MORE

Kontakt

Relateret materiale

  • SF KIDS FLYTTER IND HOS C MORE

    C More og SF Studios forlænger indholdsaftalen gældende for SF Kids indholdsportefølje for børne- og familieunderholdning, som også fremover vil findes på C Mores streamingtjeneste. Indholdsaftalen omfatter over 700 timers børne- og ungdomsindhold med folkekære titler som Pippi Langstrømpe, Emil fra Lønneberg, Lasse-Majas Detektivbureau og Peddersen & Findus.

  • THE BEAST MUST DIE – MOR JAGTER SØNS DØDSBILIST I NY KRIMISERIE

    De jagtede begge sandheden i henholdsvis Chernobyl og The Serpent. Nu står Jared Harris og Billy Howle over for hinanden i den nye krimiserie The Beast Must Die, der handler om en mor, der vil hævne sin søn, som blev dræbt af en flugtbilist. Serien er baseret på Cecil Day-Lewis’ klassiske roman, og får premiere på C More den 10. juni.

  • HÆVNTØRSTIGE KVINDER KOMMER PÅ AFVEJE I NY KRIMISERIE

    En kvindefjendsk chef skal ydmyges. Han bliver bundet til et træ og efterladt i skoven. Men det går ikke efter planen i den nye BBC-krimiserie The Pact, som får premiere på C More den 25. maj. Fire hævntørstige kvinder må derfor indgå en pagt om tavshed.

  • SMUKIG HELE DEN STJERNESPÆKKEDE NOVA VITA FØR PREMIEREN PÅ C MORE

    Nyt liv og en ny chance med nyt ansigt og ny identitet. Den spritnye krimidramaserie Nova Vita vælter sig i penge, international kriminalitet, konspiration, intriger og en perlerække af skuespillere kendt fra Breaking Bad, House of Cards, Homeland og The Usual Suspects. Der er premiere på C More onsdag den 14. juli, men allerede nu kan du se alle 10 afsnit via streamingtjenestens presserum.

  • DEN RØDE ENKE GENOPSTÅR FRA DE DØDE I TO NYE SÆSONER

    C More er på vej med de to sidste sæsoner af den actionspækkede krimiserie og seersucces Den røde enke. Den 5. sæson har undertitlen ”Begyndelsen til enden” og får premiere allerede den 20. september. Her vender hovedpersonen Sonja Ek (Alexandra Rapaport) tilbage efter at have iscenesat sin egen død.

  • STJERNEBESAT KRIMISERIE OM DR. DEATH FÅR DANSK PREMIERE

    Den nye krimiserie Dr. Death med Joshua Jackson, Alec Baldwin og Christian Slater får eksklusiv dansk premiere på C More den 5. oktober. Den er baseret på den populære true crime-podcast af samme navn, og fortæller den uhyggelige historie om en karismatisk ung amerikansk læge, der med sine fejlbehandlinger invaliderede over 30 patienter og kostede to mennesker livet.