Pressemeddelelse -

Efterlønspenge udbetales først til foråret

Efterlønsreformen er lige på trapperne. Lovforslaget er endnu ikke fremsat i Folketinget, men det sker meget snart.

Efterlønspengene bliver dog ikke udbetalt før til foråret, lyder det nu fra Finansministeriet til Ritzau. Det skyldes praktiske hensyn efter valget, som har forsinket lovgivningsprocessen, og at a-kasser og andre skal have tid til at orientere om lovændringer og konsekvenser for den enkelte.

Mange vil spare op 

Krisetid er sparetid, og derfor vil alle penge ikke gå til forbrug, mener direktør i Finanshuset Kim Valentin.

"Pengene vil blive brugt til afdrag på gæld, rejser, at få lavet taget og en ny bil. Det er nok fifty-fifty. Men der er formodentlig flere, der holder på pengene denne her gang, end da SP-pengene blev udbetalt i 2009, fordi krisen stikker dybere i denne omgang", siger han til Ritzau.

Finansministeriet vurderer, at der bliver hævet 17 milliarder kroner. Potentielt er det helt op til 60 milliarder kroner, der kan hæves.

Blandt CA's medlemmer regner 3 ud af 4 med at blive i ordningen, og kun hver femte af dem, der vil hæve pengene, vil bruge dem til forbrug - 4 ud af 5 vil spare pengene op eller betale gammel gæld. Det viser en undersøgelse blandt 2.285 medlemmer af CA a-kasse.

Blandt andre a-kasser er lysten til at hæve pengene til forbrug ikke meget større. En heltny undersøgelse blandt 16.000 medlemmer af andre a-kasser viser, at 30 % helt sikkert eller med stor sandsynlighed vil have deres penge ud. Men kun 16 % af disse vil bruge dem på rejser eller forbrug. Resten vil sætte pengene ind på en pensionsordning, betale gæld af eller investere i et eller andet.

Hæve pengene eller ej

Hos Danske Bank er rådet, at man skal tale med sin bank og sin a-kasse, før man beslutter sig, og at økonomien skal vurderes individuelt.

"Generelt vil det bedst kunne betale sig at hæve pengene, hvis man er omkring de 40 og nedefter. De 40-årige skal se lidt grundigere efter, men er man i 50'erne vil det nok være en bedre idé at lade pengene stå", siger Las Olsen, økonomisk rådgiver i Danske Bank til Ritzau. 


Læs mere om konsekvenserne og om dine muligheder i tidligere CA-artikler om efterlønsreformen

16. maj 2011: Det koster din pension dig i efterløn

16. maj 2011: Det betyder efterlønsreformen for dig

16. maj 2011: Hvornår kan du gå på efterløn

26. maj 2011: 3 ud af 4 vil holde fast i efterlønnen

6. juni 2011: Efterløn - pengene tilbage eller ej

16. september 2011: Fortsat flertal for efterlønnen

Emner

  • Arbejdsliv

Kategorier

  • politik
  • reformer
  • ole strand
  • efterløn

Om CA A-kasse

CA a-kasse er en landsdækkende a-kasse for 40.000 medlemmer inden for business, ledelse og økonomi. Medlemskab er baseret på uddannelser fra handelshøjskoler, erhvervsakademier og universiteter i ind- og udland samt anden uddannelse, hvis dit job kan sidestilles med økonomers (fx inden for marketing, salg, ledelse, IT, kommunikation og regnskab).

Kontakt