Nyhed -

Akutpulje på 10 millioner kr. skal styrke den mentale sundhed

Velliv Foreningen har oprettet en akutpulje på 10 millioner kr., som skal styrke den mentale sundhed i civilsamfundet og mindre virksomheder under og efter corona-krisen.

Foreningen oplyser, at eksisterende og nye indsatser, som behøver hjælp på grund af coronakrisen, kan søge og få op til 50.000 kr.

Med lokale aktiviteter har Velliv Foreningen fokus på, at engagerede borgere, foreninger og civilsamfundsinitiativer støttes i at virkeliggøre aktiviteter i dagligdagen, så flere mennesker får hjælp til at styrke deres mentale sundhed og modvirke udfordringer som ensomhed, følelsen af angst og depression, isolation, mobning og chikane.

I akutpuljen har Velliv Foreningen særlig fokus på at gøre lokale indsatser i stand til at fortsætte deres aktiviteter under og efter coronakrisen samt at genstarte eller igangsætte nye indsatser, der modvirker de ovennævnte udfordringer. 

Også mindre virksomheder kan søge om støtte fra akutpuljen til indsatser for at styrke den mentale sundhed.

Mere information

Læs mere om Velliv Foreningens akutpulje

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • arbejdsmarked
  • virksomhed
  • socialt ansvar

Kontakt

Dorthe Lundh

Pressekontakt Presseansvarlig Kommunikation og Marketing 4016 3101

Ea Nielsen

Pressekontakt Souschef Kommunikation og marketing 4128 4126