Gå til indhold
Hydrema modtager prisen som Årets Veteranvirksomhed 2020 (Foto: Forsvarsministeriet)
Hydrema modtager prisen som Årets Veteranvirksomhed 2020 (Foto: Forsvarsministeriet)

Nyhed -

Hydrema hædret som Årets Veteranvirksomhed

Årets Veteranvirksomhed 2020 er forsvarsindustrivirksomheden Hydrema Group, som får prisen for en langvarigt og omfattende indsats  for at få hjælpe særligt sårbare veteraner i job.

Hydrema fik overrakt prisen af Forsvarsminister Trine Bramsen (S), og forsvarsministeriet skriver, at prisen tildeles Hydrema Group, som har ydet en ekstraordinær indsats for de danske veteraner. Det er anden gang, at prisen uddeles.

”Hydrema har gennem årene opbygget og leveret en meget stærk indsats for at hjælpe særligt de sårbare veteraner tilbage på arbejde. Samtidigt har Hydrema som industrivirksomhed vist vejen, taget ansvar og gået forrest, når det handler om at omsætte veteranernes særlige kompetencer til gavn for dansk forsvarsindustri og erhvervsliv. Derfor fortjener Hydrema den største respekt og anerkendelse for deres stærke engagement for Danmarks veteraner,” siger forsvarsminister Trine Bramsen i en pressemeddelelse

Hydrema Group er en familieejet dansk koncern, som udvikler, producerer og markedsfører entreprenørmaskiner – blandt andet til den danske forsvarsindustri. Firmaet blev grundlagt i 1959 og har hovedkontor i Støvring i Nordjylland. Hydrema har ydet en omfattende og langvarig indsats for at hjælpe særligt sårbare veteraner tilbage på arbejdsmarkedet. Det sker bl.a. gennem fleksible jobordninger og ved at hjælpe veteraner til afklaring i andre virksomheder.

Direktør: Behov blev til bevidst målsætning

”I nullerne fik vi nogle store opgaver som relaterede sig til forsvarets køretøjer. Derfor var det oplagt at rekruttere nogle af de veteraner, som dengang var hjemvendt fra indsatsområder, og havde noget af den erfaring vi kunne bruge. Vi fik opbygget et team, som kunne relatere sig til køretøjerne og derfor var meget motiveret for at løse opgaven. På den måde blev det fra begyndelsen en god løsning alle parter," siger direktør for Hydrema Group, Jan Werner Jensen.

"Det var således mere et behov end blot et ønske om at hjælpe veteraner i arbejde som startede det vi så sidenhen har gjort til en bevidst målsætning og ønske om at hjælpe hjemvendte veteraner ud på arbejdsmarkedet. At vi nu i dag får prisen som ”Årets veteranvirksomhed 2020” er et stort skulderklap og anerkendelse, som vi ikke lige havde set komme, men vi er meget glade og beæret over det. Det giver en stolthed i hele organisationen om at være med til at gøre en forskel,” fortsætter han.

Cabi besøgte i 2019 Hydrema Group, hvor Service Manager Per Frederiksen fortalte, hvad veteraner er særligt gode til. Se video fra Hydrema Group her.

Mere information

Læs mere på Forsvarsministeriets hjemmeside

Se også Cabis tema om Veteraner og vejen til det civile arbejdsmarked på cabiweb.dk/veteran

Emner

Kategorier

Pressekontakt

Ea Nielsen

Ea Nielsen

Pressekontakt Souschef Kommunikation og marketing 4128 4126
Henrik Boye Ebbesen

Henrik Boye Ebbesen

Pressekontakt Kommunikationsmedarbejder Presse og kommunikation 3066 1688

Relateret materiale

Plads til flere i arbejde

Cabi er et nonprofit videnshus med bevilling fra Beskæftigelsesministeriet. Vi arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes.

Cabi
Åboulevarden 70, 3
8000 Aarhus C
Danmark