Nyhed -

Indvandrere hårdt ramt af krisen

Corona-krisen rammer socialt skævt, og det er især indvandrere og deres efterkommere, som rammes af ledighed.

Lige som corona-virus primært forårsager alvorlig sygdom hos ældre og personer med kronisk sygdom, rammer den krise, som pandemien har medført, også skævt på arbejdsmarkedet.

Nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at det primært er faglærte, ufaglærte, kortuddannede, indvandrere og deres efterkommere, der har mistet jobbet. Især den sidste gruppe er ekstra hårdt ramt. Det skriver Fagbladet 3F

Indvandrere og efterkommere af indvandrere udgør 13,3 procent af arbejdsstyrken herhjemme, men de udgør 22,9 procent af de nye ledige, der i perioden 9. marts til 19. april har tilmeldt sig Jobnet.

"Det er overraskende, at der er en så stor overrepræsentation af indvandrere og efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande," siger professor og arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard, Aalborg Universitet til Fagbladet 3F.

Han vurderer, at overrepræsentationen af indvandrere og efterkommere i ledighedstallene, kan hænge sammen med, at hele hotel- og restaurationsbranchen, hvor mange i denne gruppe typisk er ansat, nærmest er lukket helt ned.

Etniske minoriteter sårbare over for konjunkturer

Kommuner er de seneste år i høj grad lykkedes med at få flygtninge og indvandrere i arbejde, men de er ofte kommet i job som ufaglærte eller i hotel- og restaurationsbranchen, som er nærmest helt lukket ned under denne krise. Og fra tidligere kriser ved vi, at etniske konjunkturer er meget følsomme over for konjunktursvingninger, forkalrer Thoams Bredsgaard.

Trine Thomsen, seniorkonsulent hos Cabi, mener, at der skal efteruddannelse til for at undgå den sociale slagside i ledigheden.

"Kommunerne, virksomhederne og borgerne har gjort en kæmpe indsats for at lykkes med at få flygtninge og indvandrere i beskæftigelse, og det er de lykkes med. Men måske har der fra alles side manglet fokus på løbende kompetenceudvikling og opkvalificering, så de ikke er så udsatte, når konjunkturerne skifter. Det er derfor vigtigt, at der er fokus på at opkvalificere de ledige i denne tid, så de kan stå klar, når virksomhederne igen åbner op og begynder at efterspørge arbejdskraft," siger hun.

Mere information

Se mere hos Fagbladet 3F

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • rekruttering
  • virksomhed
  • arbejdsmarked

Kontakt

Relateret materiale

  • Udsatte ledige risikerer at blive glemt ved genåbning af landet

    ​Det kan have store konsekvenser for udsatte ledige, når fx deres praktikforløb på en virksomhed går i stå, som de gjorde, da landet lukkede ned på grund af corona-krisen. De risikerer at blive parkeret endnu længere fra arbejdsmarkedet, hvis kommunerne kun prioriterer de nyledige, når landet åbner igen, mener Cabi-direktør Mette Rønnau.