Nyhed -

Jobcentre øst for Storebælt åbner igen

Offentligt ansatte i Region Sjælland og Region Hovedstaden kan fra mandag den 15. juni vende fysisk tilbage til deres arbejdsplads. Dermed kan jobcentre i Østdanmark, og ledige kan igen møde fysisk frem til fx samtaler og aktive tilbud.

Jobcentrene i Jylland og på Fyn åbnede fysisk den 27. maj, og det første kritik fra flere borgmestre i Region Sjælland og Hovedstaden, som ligeledes ville have mulighed for at genåbne den delvist suspenderede beskæftigelsesindsats.

"Jeg er lidt bange for, at de har glemt os. Har de glemt lige at melde tilbage om, at øst for Storebælt må man også godt begynde at give fuld service inden for det offentlige?," sagde Gert Jørgensen (C), borgmester i Sorø.

Flere aktører, herunder Cabi, arbejdsgivere og kommuner, har pointeret vigtigheden af hurtigst muligt at at sætte gang i virksomhedsrettede tilbud som virksomhedspraktik og løntilskud igen. Ikke mindst til gavn for de mest udsatte ledige. Det bliver nu muligt i hele landet.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering forventer, at beslutningen udmøntes i en ny bekendtgørelse hurtigst muligt.

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • jobcenter
  • arbejdsmarked

Kontakt

Relateret materiale

  • Genåbning af jobcentre: "Det skal gøres klogt"

    Efter måneder med lukkede døre på landets jobcentre og beskæftigelsesindsatser sat på pause er det nu tid til at genåbne og genstarte. Men der venter en stor opgave med at hjælpe både ledige fra før coronakrisen og de nye ledige afledt af krisen. Det får nu flere aktører til at opfordre til at indføre lempeligere regler.