Nyhed -

Minister: Borgerne skal have bedre indsats i ressourceforløb

Reformen af fleksjob og førtidspension er godt på vej, men der er stadig udfordringer, viser en evaluering af reformen af førtidspension og fleksjob. Beskæftigelsesministeren kræver bedre ressourceforløb fra kommunerne.

Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort en evaluering af reformen af førtidspension og fleksjob, som blev gennemført i 2013. Evalueringen, som er udarbejdet af Deloitte, viser bl.a. at mange borgere er tilfredse med deres forløb,  og det er lykkedes at bremse tilstrømningen til førtidspension, som var en del af formålet med reformen.

Men evalueringen viser også, at der er en række punkter, hvor reformen ikke er i mål.  Kommunerne har fx store udfordringer med at oprette virksomhedsrettede tilbud til borgere i ressoruceforløb, og hver femte borgere, som har været i ressoruceforløb i mindst seks måneder, har ikke modtaget nogen form for indsats.

Minister: Kommuner skal rette op

"Evalueringen bekræfter på flere måder, at reformen viser gode takter. Flere mennesker, som tidligere endte på førtidspension, er blevet en del af arbejdsmarkedet. Men – og det kan jeg ikke understrege nok – det er helt uacceptabelt, at kommunerne ikke formår at give deres borgere en bedre indsats i ressourceforløb og hjælper borgerne tættere på arbejdsmarkedet. Alt for mange får slet ikke en indsats, og alt for få får en virksomhedsrettet indsats," siger beskæftiglesesminsiter Troels Lund Poulsen (V)  i en pressemeddelelse og slår fast, at kommunerne skal rette op på indsatsen.

Forligskredsen bag reformen af fleksjob og førtidspension er allerede enige om at præcisere reglerne for, hvornår der tilkendes førtidspension så borgere, hvor der ikke er udsigt til, at de kan udvikle arbejdsevnen, ikke bliver sendt i ressourceforløb.

Også på fleksjobområdet er der store udfordringer. En central intention med reformen var, at ansætte i fleksjob skulle øge deres timetal, men for langt de fleste har timetallet ikke ændret sig.

Mere information

Se pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet

Download evalueringen fra Deloitte

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • førtidspension
  • fleksjob
  • socialt ansvar
  • jobcenter
  • arbejdsmarked

Kontakt

Relateret materiale

  • Forligskreds vil ændre på førtidspension og ressourceforløb

    En enig forligskreds er parat til at præcisere reglerne så borgere ikke sendes i ressourceforløb, hvis deres arbejdsevne ikke kan udvikles. Ekspert efterlyser lovgivning med mere fokus på de borgere, der rent faktisk har mulighed for at udvikle arbejdsevnen.

  • Overblik: Hed debat om førtidspension

    Reformen af førtidspension fra 2013 er kommet under skarp beskydning fra bl.a. jurister, professorer og lokalpolitikere, som kritiserer lovgivningen for at være for stram. Beskæftigelsesministeren vil nu fremrykke evalueringen.

  • Lovændring skal skabe klarhed om førtidspension og ressourceforløb

    En lovændring som Folketinget netop har vedtaget, skal gøre det klarere, hvornår dokumentationskravet for at tilkende førtidspension er opfyldt. Samtidig skal der sættes fokus på realistiske udviklingsmuligheder i ressourceforløbet. Men meget er fortsat op til kommunernes skøn, påpeger ekspert.