Naturen trækker sårbare unge mænd ud af isolation og videre i livet

13 uger med livsmestring, cowboy-kaffe og svære snakke om følelser viste en ny vej for isolerede unge mænd. Projektet beviser, at vi ikke må miste troen på dem, lyder det fra Cabi.

Denne artikel er særligt til myndighedspersoner i den kommunale beskæftigelsesindsats.

Da Michael sidste sommer kløvede brænde i en skov i Aarhus, skruede han lige så stille op for kræfterne. Øksen hakkede ned i stubben med større og større kraft, indtil Michael til sidst råbte: Dø, din møgsæk!

“Det var min folkeskolelærer, der pludselig kom frem. Hun kaldte mig taberen og mobbede mig i mange år. Hun holdt mig psykisk uden for skolen. Jeg har altid haft problemer med vredesudbrud, og da jeg huggede i den skide stub, fandt jeg ud af, at det var hende, der havde startet det hele oppe i mit hoved. Det havde jeg bare fortrængt,” fortæller Michael.

Brændekløvningen i den aarhusianske skov var en del af beskæftigelsesprojektet Fodfæste gennem naturen. Her mødtes Michael to gange om ugen med andre 25-29-årige mænd, som kæmper med alt fra isolation og ensomhed til svære fysiske, psykiske og sociale udfordringer. Ens for dem alle er, at kommunerne har haft svært ved at få dem i arbejde eller ind i en beskæftigelsesrettet indsats.

I skoven var de unge mænd to gange om ugen sammen med en naturvejleder og en virksomhedskonsulent fra Aarhus Kommune. Og for første gang oplevede Michael, at hans vrede blev mødt med ro.

“Det blev kun modtaget positivt. Vi var der jo for at lære at håndtere vores følelser og komme videre, så vi snakkede om det foran bålet. Derfor var jeg også helt vild med at være med,” fortæller han og siger, at han i en årrække har fået kontanthjælp og inden projektet lå på sofaen hjemme hos sin mor:

“Det var en rar følelse at komme derud. Jeg har været i andre projekter, hvor jeg ofte har følt, at de talte til mig, som om jeg var et voksent barn. Men sådan var det ikke her, og jeg var altid helt afslappet bagefter.”

En trædesten før arbejdsmarkedet
Projektet Fodfæste gennem naturen er et samarbejde mellem Cabi, DareGender, Mandefællesskaber og Aarhus Kommune. Kort fortalt er projektet rettet mod de sårbare unge mænd, der er en del af kommunernes såkaldte ‘restgruppe’, fordi de er for svage til at komme ud i en virksomhed og derfor ikke kan leve op til de krav, som kommunerne stiller andre ledige.

Det fortæller Trine Thomsen, seniorkonsulent fra Cabi.

“I Cabi er vi optaget af, at flere og flere skal ud i virksomheder, fordi det kun er her, de kan lære, hvad de reelt kan på en arbejdsplads. Men der er nogle - ligesom de her unge mænd - som har brug for helt basal livsmestring, før de kan komme så langt. De har brug for en ekstra lille trædesten,” fortæller Trine Thomsen.

Den basale livsmestring handler om at komme op om morgenen, tage et bad, spise ordentlig mad og møde til tiden. Det kan lyde simpelt, men hvis hele dagen går med at spille computer, drikke sodavand og måske ryge hash, så ender livet ofte i ensomhed og isolation, hvor troen på egne evner forsvinder i takt med afkoblingen fra resten af verden.

Trine Thomsen fortæller om en ung mand, der i begyndelsen af projektet stort set aldrig købte ind, fordi angsten holdt ham hjemme. Andre kunne knapt gå en tur i skoven på grund af underernæring, og de fleste havde ingen forventninger til projektet, fordi de har oplevet så mange nederlag på vejen.

Vi skal bevare troen
Men i skoven indgik de i et fællesskab med ligesindede, talte med en naturvejleder og en virksomhedskonsulent, og de fik besøg af virksomheder, der fortalte dem, at deres evner er savnet ude på arbejdsmarkedet.

På ét af holdene kom alle syv unge mænd videre i uddannelse eller praktik og brød dermed 237 måneders samlet ledighed. Det svarer til godt og vel 20 års offentlig forsørgelse. Resultaterne på de andre hold er også gode, og mens nogle kom i praktik, i uddannelse eller fik lønnede timer for første gang i livet, kom andre i gang med misbrugsbehandling.

”Uanset hvor langt de er i forhold til arbejdsmarkedet, er de blevet trukket op ad dyndet og falder forhåbentlig ikke så dybt, når de i fremtiden møder modstand,” siger Trine Thomsen og fortsætter:

”Med en indsats som den her, kan nogle af de allermest sårbare komme op på et niveau, hvor de bliver i stand til at komme ud på arbejdsmarkedet. Derfor må vi heller ikke miste troen på dem, for det her projekt viser, at de sagtens kan, når de oplever, at andre tror på dem, og når de kommer i nogle rammer, hvor de kan udvikle sig.”

Et projekt som Fodfæste gennem naturen koster selvfølgelig ekstra penge nu og her, men ser man på alternativet, er det dårlig matematik at lade være.

“Hvis vi ikke tør investere i de her unge mænd, bliver det dyrt for samfundet. De er alle under 30 år, og sandheden er jo, at alternativet kan være, at de ender på førtidspension. Det vil være dyrt langt ind i fremtiden, hvis de skal være på fuld offentlig forsørgelse resten af livet. Det er et tab for både samfundet og den enkelte borger.”

For Michael betød projektet, at han er blevet bedre til at tale om følelser med sine venner og sin familie. De kalder ham et nyt menneske. Han er også blevet diagnosticeret med ADHD og motionerer tre gange om ugen. Siden slutningen af Fodfæste gennem naturen har han været i arbejde, men han er for nylig stoppet, fordi de ikke kunne tilbyde ham en elevplads.

Samtidig brød hans bil sammen, og han havde nogle problemer med både sin økonomi og kommunen. Alle sammen ting, der tidligere slog ham ud af kurs.

“Men jeg har det ganske okay, og jeg ved, hvad jeg skal gøre og ikke gøre, når jeg har det psykisk dårligt. Når hovedet siger, at jeg ikke skal afsted, så bør jeg alligevel tage af sted, for det kan altid være, at jeg alligevel får en god dag,” siger Michael.

*Michael er ikke mandens rigtige navn, da han ønsker at være anonym.