Nyhed -
Nyt projekt skal give flygtninge arbejde i landbruget
Landbruget mangler arbejdskraft, men det skal et nyt samarbejde mellem LandboNord og Jobcenter Vesthimmerland være med til at løse. Parterne vil rekruttere flygtninge til jobs i landbruget med et nyt udviklingsprojekt.
”Lyst til at gøre en forskel”, sådan lyder Vesthimmerlands Kommunes slogan. Nu har kommunen fået lyst til at gøre en forskel for deres flygtninge og landbrug. Det vil de gøre i samarbejde landbrugsorganisationen LandboNord.
Flere og flere virksomheder vælger at tage flygtninge ind som arbejdskraft, og nu er turen kommet til det nordjyske landbrug. Landbrugsorganisationen og jobcenteret vil fremover hjælpe landbruget med at skaffe kvalificeret arbejdskraft og samtidig hjælpe flygtninge med at blive selvforsørgende.
Det glæder Per Barup, kredsformand i LandboNord, at branchen fremover vil tage et større samfundsansvar og forhåbentlig løse problemet med de manglende hænder:
”Vi mangler arbejdskraft i landbruget, så vi skal som branche også udvikle os. Derfor søger vi også denne mulighed i at tage socialt ansvar og få den kvalificerede arbejdskraft til vores landbrug,” siger han til vesthimmerland.dk
For at sikre det bedst mulige samarbejde og undgå misforståelser mellem landmændene og flygtningene vil jobcenteret have en integrationsmentor tilknyttet. Mentoren skal hjælpe med sprog og kulturforskelle, når flygtningene kommer ud på arbejdspladserne i landbruget.
Emner
- Arbejdsliv
Kategorier
- arbejdsmarked
- integration
- socialt ansvar
- rekruttering
- jobcenter
- flygtninge
- landbrug
- rummelighed
Regions
- Vesthimmerland