Nyhed -

Rekordmange er ansat i fleksjob

Sidste år var 67.800 fuldtidspersoner ansat i fleksjob, og det er flere end nogensinde før. På fem år er antallet af personer i fleksjobordningen vokset med 23 procent.

Da reformen af fleksjob blev gennemført i 2013 var et af målene, at flere skulle tilknytes arbejdsmarkedet, og det er i den grad lykkedes.

I 2017 var 67.800 fuldtidspersoner ansat i fleksjob, og det er rekordmange. Samtidig er antallet af ledige, som er tilkendt fleksjob, men endnu ikke har fået et job, faldet fra ca. 25 procent i 2012 til 18 procent i 2017. Det skriver Agenda.

Med reformen i 2013 blev der åbnet op for de såkaldte minifleksjob, hvor det er muligt at være ansat i under ti timer om ugen, og det er lykkedes. I 2017 var godt hver tredje i fleksjob ansat i et job på under ti timer om ugen.

Cabi har udviklet et tema, hvor virksomheder bl.a. kan finde hjælp til at fastholde en medarbejder i fleksjob, eller ansætte en ny medarbejder i fleksjob. Det finder du på Cabis hjemmeside

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • arbejdsmarked
  • virksomhed
  • fleksjob

Kontakt

Relateret materiale

  • Virksomhed lejer fleksjobbere ud på timebasis

    FlexVirk har gjort det til en forretningsmodel at sælge fleks- og skånejobberes kompetencer ud på timebasis. Nu har andre virksomheder glæde af den fleksible arbejdskraft, når de skal have løst forskellige opgaver.

  • Lovændring skal skabe klarhed om førtidspension og ressourceforløb

    En lovændring som Folketinget netop har vedtaget, skal gøre det klarere, hvornår dokumentationskravet for at tilkende førtidspension er opfyldt. Samtidig skal der sættes fokus på realistiske udviklingsmuligheder i ressourceforløbet. Men meget er fortsat op til kommunernes skøn, påpeger ekspert.