Pressemeddelelse -

Erfaren projektudvikler vender tilbage til Cabi

Cabi starter 2023 ud med at byde velkommen tilbage til et kendt ansigt. Efter en afstikker som erhvervskonsulent hos Aarhus Universitet er Ulla Hjorth Andersen nu vendt tilbage som projektudvikler hos Cabi.

Ulla Hjorth Andersen kunne på den første arbejdsdag i 2023 sætte sig tilrette ved sit ”gamle” skrivebord i de velkendte rammer hos Videnshuset Cabi, hvor hun tidligere har været ansat.

Men selvom rammerne er kendte, ligger der mange nye og spændende opgaver foran den erfarne proces- og projektudvikler. Ulla skal udvikle og kvalificere Cabis kommende projekter i tæt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere samt Cabis ledelse og faglige eksperter. Det gør hun med et skarpt blik på, hvad der rører sig ude i samfundet. Hun har blandt andet et stort fokus på de udsatte unge, og hvordan beskæftigelse kan spille en afgørende rolle for deres trivsel.

”Ulla kommer til at spille en helt central rolle i at sætte meningsfulde temaer på dagsordenen, få enderne til at mødes og rammerne sat, så Cabi kan udvikle projekter, der faktisk får flere mennesker i arbejde. Det ved vi, hun kan, og det er med stor glæde, at vi byder hende velkommen tilbage!” siger Ea Nielsen, souschef og overordnet ansvarlig for projektudvikling i Cabi.”

Cabi udvikler og gennemfører løbende projekter med fokus på det rummelige arbejdsmarked, den aktive beskæftigelsesindsats for udsatte grupper og samarbejdet mellem kommuner og virksomheder. Alt sammen med det formål at give mennesker med udfordringer en chance på arbejdsmarkedet.

”Vi har alle brug for at være en del af et fællesskab, og i et arbejdsfællesskab får du rigtig meget. Derfor er jeg meget optaget af at lave projekter, der bygger bro mellem virksomheder og kommuner. De bedste projekter er dem, vi laver med praktikere. Det er mit take. Det er det, jeg står for”, fortæller Ulla Hjorth Andersen.

Interesseret i et projektsamarbejde med Cabi? Kontakt Ulla!

Hvis du er interesseret i at arbejde sammen med Cabi om at skabe plads til flere i arbejde, er det Ulla Hjorth Andersen, du skal kontakte. Som projektudvikler har hun et sikkert greb i at føre et projekt hele vejen fra idé til færdigt koncept ved hjælp af udvikling, kvalificering, etablering af partnerskaber og udarbejdelse af fonds- og puljeansøgninger.

Du kan kontakte Ulla på tlf. 2088 3670 eller på mail ula@cabiweb.dk

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • cabi

Cabi er et nonprofit videnshus med bevilling fra Beskæftigelsesministeriet. Vi arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for virksomheder og kommuner, der ønsker at fremme:

  • Udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse.
  • Udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job.
  • Trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.

Kontakt

Dorthe Lundh

Pressekontakt Presseansvarlig Kommunikation og Marketing 4016 3101

Ea Nielsen

Pressekontakt Souschef Kommunikation og marketing 4128 4126