Glemte ordninger kan få flere med handicap i job

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil frem mod 2025 have 13.000 flere borgere med handicap i job. Handicapkompenserende ordninger er et effektivt værktøj til at få det til at ske, men ordningerne lever ofte en anonym tilværelse i kommunerne, og de kan bruges meget bedre. Det vurderer Cabi, som har arbejdet med udbredelsen af ordningerne i fem år.

En femtedel af alle danskere mellem 16-64 år har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Knap 60 procent af dem er i arbejde. Det er ikke nok, og frem mod 2025 vil regeringen have 13.000 flere med et større handicap i job. Det skriver Fagbladet 3F.

”Vi kan se, at det går den rigtige vej, men vi er langt fra i mål,” siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til Fagbladet 3F.

”Vi skal holde fast i indsatsen for at få flere med handicap i arbejde – uanset om det er i et almindeligt job på fuld tid, fleksjob eller skånejob. Det vil gøre en enorm forskel for den enkelte og samtidig være positivt rent samfundsøkonomisk,” siger han.

Over fire år er der afsat knap 130 millioner kr. til at styrke indsatsen for at få flere borgere med handicap i job. Ifølge beskæftigelsesministeren betyder det, at kommunerne også skal have et særligt fokus på at skabe job til mennesker med handicap.

”Jeg ser fortsat et uudnyttet potentiale. For mennesker med handicap har meget at bidrage med på en arbejdsplads, når rammerne er de rigtige,” siger han.

Cabi: Handicapkompenserende ordninger får flere i job

De seneste fem år har Cabi arbejdet med at udbrede kendskabet til de handicapkompenserende ordninger i 30 kommuner. Seniorkonsulent hos Cabi, Carsten Lunden, ser ordningerne som nøglen til, at især personer med psykiske funktionsnedsættelser kan komme i arbejde. Det kræver dog, at ordningerne bruges mere end det sker i dag.

Personerne med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan i mange tilfælde få bevilliget en handicapkompenserende ordning, der kompenserer for de barrierer, som vedkommende møder i forhold til job. Det kan fx assistance, der hjælper med de ting, som personen med funktionsnedsættelse ikke selv kan pga. af sin funktionsnedsættelse.

”Potentialet i ordningerne er rigtig stort, og de kan bruges meget mere end i dag, hvor de i langt de fleste tilfælde bliver bevilget til personer med fysiske funktionsnedsættelser og til mennesker, som allerede er i job. Men de kan udnyttes bedre og bruges meget mere til at bane vejen til job for mennesker med psykiske funktionsnedsættelser som følge af fx autisme, ADHD eller blodpropper i hjernen,” siger Carsten Lunden.

Kompetencer frem for handicap

Carsten Lunden er leder af projektet Flere med kognitive handicap i job, hvor Cabi giver medarbejdere i 12 jobcentre over hele landet et kompetenceløft, så de kan bruge ordningerne bedre, og til flere borgere end de er vant til.

”Vi skal sørge for, at flere får muligheden for at bruge deres kompetencer på arbejdsmarkedet og lade handicap fylde så lidt som muligt. Derfor underviser vi medarbejderne i de 12 jobcentre i, hvordan og hvornår de handicapkompenserende ordninger kan bruges, samtidig med at vi giver dem viden om en række forskellige kognitive funktionsnedsættelser, de skal være opmærksomme på,” siger Carsten Lunden.

Cabi har tidligere gennemført projektet Kompensation til flere, hvor målet ligeledes var at få flere med psykiske funktionsnedsættelser i job gennem de handicapkompenserende ordninger. Også her skete det gennem kompetenceløft i 18 kommuner.

”Vores erfaring herfra var, at medarbejderne i jobcentrene ændrede praksis, og vi kan se, at de bevilliger flere handicapkompenserende ordninger. Også til personer, som ikke i forvejen er i job. Det er den praksisændring, som har potentiale til at få mange flere i job,” siger Carsten Lunden.

Kortlægning: Kommuner mangler viden om ordninger

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har tidligere i maj offentliggjort en kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet. Kortlægningen, udført af Marselisborg Consulting, viser, at de handicapkompenserende ordninger har potentiale for at få flere i job, og at der i en del kommuner mangler viden om ordningerne.

Samtidig viser den, at personlig assistance især bliver brugt meget lidt til at få mennesker med funktionsnedsættelser fra ledighed til beskæftigelse, men oftest bliver brugt til at fastholde mennesker, som allerede er i job.

Kortlægningen viser også, at jobcentermedarbejdernes tro på, at borgere med handicap kan komme i arbejde, er lavere end for borgere uden handicap. Og at troen er lavest for personer med en psykisk funktionsnedsættelse.

”Det bekræfter de erfaringer, som vi har gjort os gennem en årrække, og der er fortsat brug for, at vi får viden ud til både virksomheder og kommuner. Dels om konkrete psykiske funktionsnedsættelser, men også om, hvordan de handicapkompenserende ordninger kan bruges til at imødegå det,” siger Carsten Lunden.

Spørg Cabi

Har du spørgsmål om handicap og de kompenserende ordninger, kan du kontakte Cabis eksperter