Socialt frikort: ”Man kan ikke forvente, at samfundets mest udsatte borgere selv skaffer sig et job”

Siden 2019 har de allermest udsatte i vores samfund fået chancen for at få en fod ind på arbejdsmarkedet ved hjælp af et socialt frikort. Et pilotprojekt har imidlertid afdækket flere børnesygdomme ved frikortet, der ifølge en ekspert bør justeres i det fremtidige set-up.

Borgere fra samfundets mest udsatte grupper, der drømmer om en plads på arbejdsmarkedet, fik en håndsrækning, da Folketinget med virkning fra 1. januar af 2019 vedtog ”Lov om Socialt Frikort”. Med frikortet i hånden må borgere med særlige sociale problemstillinger, fx hjemløse, personer med psykiske lidelser eller misbrugere, tjene op til 20.000 kr. om året, uden at indtægten fradrages i kontanthjælp eller andre offentlige ydelser.

Siden ordningen blev sat i værk er i alt 4.518 udsatte borgere visiteret til frikortet, men kun 1.707 har anvendt det. Og det er ikke godt nok, mener seniorkonsulent Anette Hansen fra videnshuset Cabi. Hun har gennem to år været leder for et pilotprojekt finansieret af Trygfonden, der har arbejdet med det sociale frikort i kommunerne Esbjerg, Holstebro, Næstved og Vejle.

Pilotprojektet blev i starten af efteråret evalueret af Cabi. Evalueringsrapporten peger på, at den helt store udfordring for borgere med et socialt frikort er, at de har svært ved at finde relevante småjobs at søge.

”Man kan ikke forvente, at samfundets mest udsatte borgere selv skaffer sig et job. Det har de simpelthen ikke ressourcerne til. Vi har jo at gøre med en gruppe, der ofte har stået uden for arbejdsmarkedet i en årrække. Flere har massive psykiske eller fysiske udfordringer, mange lever isoleret, de har intet netværk og en del slås også med andre sociale problemer,” siger Anette Hansen.

Kommunerne skal på banen
Hun forklarer, at borgere, der af egen kraft lader sig visitere til et frikort, først og fremmest drømmer om en meningsfyldt hverdag. De håber på at blive en del af et fællesskab, hvor de får mulighed for at bidrage med det, de kan.

Hvis denne gruppe ikke skal tilføjes flere nederlag i en i forvejen svær tilværelse, er det ifølge Anette Hansen nødvendigt, at landets kommuner forpligtes til at yde en større indsats end tidligere.

”Som lovgivningen er skruet sammen i dag, er kommunerne ikke forpligtet til at gøre andet end at visitere borgeren. Når det sociale frikort er udstedt, foretager nogle kommuner sig ofte ikke ret meget mere. De kommunale jobcentre bliver i dag ikke målt på deres indsats på området. Det kan være en af forklaringerne på, at motivationen til at hjælpe borgere med et socialt frikort videre i job ikke er så stor,” forklarer hun.

Mange positive gevinster ved frikortet
En årsag til, at det sociale frikort ikke nyder den store opmærksomhed i de kommunale jobcentre, er, at ordningen er funderet i Socialministeriet. Derfor tæller det ikke med i jobcentrenes resultater, hvis de hjælper en borger med et socialt frikort i job:

”Frikortet har godt nok en beskæftigelsesrettet karakter, men der er faktisk tale om en social indsats. Det ændrer dog ikke på behovet for, at kommunerne går forrest. De bør både informere virksomhederne om frikortet og facilitere indsatser, hvor udsatte borgere og virksomheder kan finde hinanden.”

De positive gevinster står ellers i kø for dem, der med et socialt frikort i hånden lander småjobs indenfor fx rengøring, køkkenarbejde, græsslåning eller lager- og pakkearbejde.

”Evalueringen af pilotprojektet og andre lignende projekter viser, at brugere af det sociale frikort laver mindre kriminalitet, deres misbrug falder og den enkeltes livskvalitet øges markant. Der er også eksempler på udsatte borgere, der først har fået en fod ind på arbejdsmarkedet via det sociale frikort og efterfølgende er fortsat videre i et fleksjob,” forklarer Anette Hansen.

Ordningen bør justeres
Ordningen med det sociale frikort var i første omgang gældende i 2019 og 2020, men forsøgsperioden blev siden udvidet til også at gælde 2021 og 2022. Foruden midler til den forlængede forsøgsperiode afsatte Folketinget ved forlængelsen penge til, at ordningen kan fortsætte i 2023 og 2024, dog uden at den præcise form endnu er fastlagt.

”I en tid, hvor arbejdsgiverne virkelig har brug for arbejdskraft, er det sociale frikort en af de ordninger, der bør prioriteres højere. Det er blandt andet i gruppen af personer med et socialt frikort, at der findes ledige hænder, der hurtigt kan træde til i småjobs indenfor fx bygge-, restaurations- og servicebranchen,” siger Anette Hansen og fortsætter:

”Men hvis det sociale frikort for alvor skal blive en succes, er der brug for, at kommunerne i en justeret lov på området forpligtes til at løfte informationsniveauet og yde en indsats for at matche udsatte borgere med virksomheder.”

Få mere at vide:

Kontakt Anette Hansen, seniorkonsulent, Cabi, tlf.: 4038 5474, ah@cabiweb.dk.

Download evalueringen af "Socialt frikort til flere"