Sundhedstjek flytter ud af jobcentret: Fysiske og psykiske udfordringer løses i virksomheden

Det er ikke alle ledige fra kanten af arbejdsmarkedet, der møder klar op på jobbet den første arbejdsdag. Flere har nemlig forskellige psykiske og fysiske udfordringer med i bagagen, som spænder ben for en god opstart. En indsats på Lolland-Falster, hvor sundhedsfagligt personale tager med borgeren ud i virksomheden, har vist gode resultater.

Det er bestemt ikke unormalt, at sundhedsfagligt personale inddrages, når en borger fra kanten skal ud i en jobrettet indsats som fx praktik eller løntilskud. Samarbejdet mellem borger og sundhedsfagligt personale foregår dog traditionelt, før borgeren sendes ud i et virksomhedsforløb, og ofte på selve jobcentret.

Spørgsmålet er imidlertid, om det giver endnu større værdi, hvis sundhedsindsatsen trækkes med ud i virksomheden, så løsningen på borgerens helbredsmæssige udfordringer findes dér?

Det har Cabi testet sammen med Lolland Kommune som en del af indsatsen ’Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster’. Her lader kommunen forskellige sundhedsfaglige medarbejdere tage med borgeren ud i praktikvirksomheden.

Og tiltaget har vist sig at være en god støtte for mange af de borgere, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Ifølge seniorkonsulent hos Cabi Bente Nissen er der nemlig flere i denne gruppe, der enten døjer med psykiske eller fysiske skavanker.

”Når borgeren går i gang med forløbet ude i virksomheden, følger en sundhedsfaglig person med, når der er behov for det. Vedkommende kommer så med helt konkrete og lavpraktiske råd til, hvordan borgeren imødekommer de forskellige udfordringer af enten fysisk eller psykisk karakter, han eller hun møder i hverdagen under praktikforløbet,” siger Bente Nissen.

Tre forskellige sundhedsfagligheder
Lolland Kommune har ladet tre forskellige sundhedsfaglige medarbejdere indgå i indsatsen: en ergoterapeut, en sygeplejerske og en bevægelsesterapeut. Deres opgave er at yde støtte og hjælp til borgerne, både inden de går i gang i virksomheden, og ikke mindst mens de er i gang med arbejdet.

Indsatsen har ifølge Bente Nissen gjort en stor forskel for flere af de borgere, der har haft besøg af en sundhedsfaglig person ude i virksomheden. Borgerne giver først og fremmest udtryk for, at de føler sig set af nogen, der ‘ved, hvad de snakker om’.

”Der er meget hurtigt fundet konkrete løsninger ude i virksomheden. De sten i skoen den enkelte har med sig, og som ofte fylder en del, fjernes eller mindskes. På den måde undgår borgeren, at de vokser sig til større problemer, der potentielt kan afbryde forløbet,” siger Bente Nissen og fortsætter:

”Flere borgere fortæller også, at de nu føler sig bedre rustet til arbejdsdagen, fordi de anvender den sundhedsfaglige persons råd til arbejdsstillinger eller struktur i hverdagen. For enkelte borgere har det også stor betydning, at arbejdsgiveren deltager i samtalen med den sundhedsfaglige medarbejder. Det giver nemlig fælles ejerskab over løsningen.”

Flere fuldfører et praktikforløb
Indsatsen ’Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster’ har kørt siden 2018 og afsluttes ved udgangen af 2021. Det overordnede mål er at få flere borgere fra kanten i beskæftigelse på ordinære timer. Og det mål har den nytænkende sundhedsindsats bidraget positivt til.

”De virksomheder, borgere og jobcenteransatte, vi har talt med, vurderer alle, at de har profiteret af denne indsats. Virksomhederne har fået en hjælp, de i mange tilfælde også kan bruge i forhold til andre medarbejdergrupper. Borgerne har fået hjælp til nogle helt konkrete problemstillinger, og job- og virksomhedskonsulenterne har fået et ekstra værktøj at arbejde med,” siger Bente Nissen.

Hun håber, at andre kommuner vil søge inspiration i de erfaringer, der er kommet ud af projektet på Lolland-Falster.

”Der er store perspektiver i at anvende denne metode, når jobcentrene arbejder virksomhedsrettet. Det giver kort og godt god mening at flytte sundhedsindsatsen med ud i virksomheden,” afslutter Bente Nissen.

Tre eksempler på udfordringer og sundhedsfaglige løsninger:

Nye vaner til borger med diskusprolaps
Udfordring: En borger har dårlig ryg som følge af flere diskusprolapser.
Løsning: Borgeren blev klogere på, hvordan han kan passe på sin ryg – både derhjemme og på arbejdspladsen. Han fik også nye såler i skoene samt en skråpude.
Resultat: Borgeren fik færre smerter i ryggen og tog færre smertestillende piller som resultat af de nye vaner.

Borger med ADHD fik struktur og pauser
Udfordring: Borger med ADHD har svært ved at koncentrere sig og bliver hurtig overtræt.
Løsning: Arbejdsgiver skal give medarbejderen mange små pauser i løbet af dagen. Desuden skal lederen lave en arbejdsliste for at give borgeren mere overskuelighed i løbet af arbejdsdagen.
Resultat: Både borger og arbejdsgiver følte sig trygge ved at have fået faglig hjælp. Arbejdsgiveren kunne give gode input, da vedkommende har set, hvad der fungerer i hverdagen.

Problemer med dårlig ryg
Udfordring: Borger har dårlig ryg og oplever smerter, når vedkommende sidder ved kassebåndet og betjener kunder.
Løsning: Ergoterapeut finder en skammel, som borgeren kan have under benene.
Resultat: Nu kan borgeren sidde i længere tid ved kassen, og smerterne er blevet mindre. Skamlen var et vigtigt bidrag til, at borgeren ikke skulle gå ned i tid.

Få mere at vide hos:
Bente Nissen, seniorkonsulent Cabi, bn@cabiweb.dk, Tlf.: + 45 22 59 33 64