Traumeramte borgere afklares gennem særligt forløb – og med brug af naturen

Er det muligt at få en dybt traumatiseret borger ind på arbejdsmarkedet? Eller er det bedre at afklare personen til førtidspension? Det afhænger af, hvor dybt traumet sidder i den enkelte, viser projektet ’Videre i livet’, der har specialiseret sig i afklaring af psykisk traumatiserede.

I et rekreativt område ved Damhussøen i København kan man flere gange om måneden opleve en lille gruppe mennesker gå og tale afdæmpet med hinanden. Ved første øjekast ser de helt normale ud. De er klædt som alle andre. Går parvist stille og roligt rundt. Og intet, absolut intet, afslører, at personerne hver især bærer en tung byrde.

Men de har alle slået sig på livet. De er enten dybt traumatiseret eller lider af PTSD. Deres traumer er forskellige. Nogle har været udsat for vold, incest eller voldtægt. Andre har været involveret i en alvorlig trafikulykke, været udsat for tortur eller har udviklet PTSD efter at have deltaget i krigshandlinger.

Og nu sidder den voldsomme oplevelse fast i kroppen. Traumet er så dybt forankret, at det ikke er muligt for borgeren at passe et job på normale vilkår. Derfor har det lokale jobcenter sendt dem ud i projektet ’Videre i livet’, drevet af konsulenthuset Norgus. Målet er enkelt: Gennem samtale, undervisning og fysisk aktivitet skal borgernes fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet afklares.

Projektet ledes til daglig af Hasse Norbye og Cathrine Gustafsson, der sammen ejer Norgus. De har begge mange års erfaring med vejledning og afklaring af traumatiserede personer. Hasse Norbye forklarer, hvordan projektet er skruet sammen:

”I samarbejde med borgeren har vi op til 20 uger til at skabe øget hverdagsmestring, få kontakt til arbejdsmarkedet igen samt lave en endelig afklaring af arbejdsevnen. Måske rykker den enkelte sig så meget i løbet af projektperioden, at han eller hun er klar til at gå ind på arbejdsmarkedet på enten fuld- eller deltid. Anbefalingen kan også være, at vedkommende skal i et ressourceforløb, i fleksjob, skal starte på en uddannelse eller må indstilles til førtidspension.”

Intensivt program
Deltagerne i projektet kommer primært fra København og Høje Tåstrup, men der er også borgere fra Greve, Glostrup, Hvidovre og Frederiksberg. Et projekthold på ’Videre i livet’ består typisk af 28 personer. De betegnes alle som aktivitetsparate, og derfor er de sideløbende med projektet tilkoblet et praktikforløb hos en virksomhed.

”Kombinationen med virksomhedspraktikken giver et meget intenst forløb. Vi har jo at gøre med en gruppe mennesker, hvor flere er så traumatiserede, at det kræver mange ressourcer blot at komme væk hjemmefra og være ude blandt andre mennesker,” forklarer Hasse Norbye.

En gang om ugen møder deltagerne ind hos Norgus, mens de i ugens øvrige dage er ude i praktikvirksomheden.

”Rent fysisk forsøger vi at afvikle samtaler, gruppeforløb, træning og undervisning så tæt på borgeren som muligt. Mange deltagere har nemlig en udpræget sikkerhedsadfærd på grund af deres traume. Nogle af dem tør fx ikke køre i bus eller tog, så vi bestræber os på at flytte vores aktiviteter efter borgeren,” siger Hasse Norbye.

Norgus har lokaler i Høje Tåstrup, Rødovre og på Amager, men samtaler og undervisning foregår ofte ude i det fri, eksempelvis ved Damhussøen, Utterslev Mose, Kongelunden eller på Amager Strand.

”Vi har rigtig gode erfaringer med at tage deltagerne med ud i naturen. Flere af dem åbner mere op, når de er udenfor,” forklarer Hasse Norbye.

Fokus på samtalen
Ifølge Cathrine Gustafsson er der store forskelle på, hvor meget den enkelte borger har lyst til at fortælle om sit traume.

”Når vi første gang møder borgeren, har han eller hun som regel en fast fortælling som sig selv og sit liv. Fortællingen er som regel vævet ind i en masse historier, der alle handler om det traume eller den hændelse, der har udløst PTSD. Den fortælling låser ofte personen fast i en bestemt forestilling om alt det, vedkommende ikke kan,” siger hun.

Flere deltagere i forløbet døjer også med angst eller depression, som ofte er følgevirkninger af traumer og PTSD.

”Derfor forsøger vi gennem samtaler og med en vis nysgerrighed at hjælpe vedkommende med at skabe nye fortællinger. Det kan også være, at borgeren skal have støtte til at få genetableret en relation til noget, der rent faktisk er vigtigt i deres liv, men som traumet har blokeret,” forklarer Cathrine Gustafsson.

Hun lægger ikke skjul på, at det for mange projektdeltagere er rigtigt hårdt at krænge sin sjæl ud foran andre deltagere under et gruppeforløb.

”Men når det sker, oplever vi som regel, at borgeren virkelig rykker sig.”

Kroppen gemmer på traumet
Udover samtaler er mindfulness, vejrtrækningsøvelser og yoga vigtige elementer i ’Videre i livet’. Hasse Norby fortæller, at øvelserne typisk er på programmet de dage, hvor deltagerne også har talt om deres traume.

”Samtalerne kan sagtens ’kradse’ i noget, der giver et fysisk ubehag. Og det ubehag kan forskellige yogastillinger eller mindfulness lindre,” siger han og fortsætter:

”Vi ved, at et traume typisk medfører en form for choktilstand. Et chok sætter sig i kroppen, og kroppen husker. Derfor har deltagerne som regel brug for at få arbejdet sig ned i egen krop for at få løsnet op,” siger han.

Dialog med virksomheden og jobcentret
Under det minimum 13 uger lange praktikforløb deltager repræsentanter fra Norgus i opfølgninger ude i praktikvirksomheden. Det er med til at sikre et godt og trygt praktikforløb og åbner op for yderligere progression hos borgeren, forklarer Cathrine Gustafsson.

”Vi ved, at deltagere i ’Videre i livet’ skal have faste rammer. De tåler ikke overraskelser i hverdagen, men er sjældent selv i stand til at fortælle, hvad der udfordrer dem på arbejdspladsen. Her kommer vi på banen og bliver projektdeltagerens talsperson over for arbejdsgiveren,” siger hun.

De fleste borgere afslutter forløbet hos Norgus efter 20 uger, men en del forløb bliver forlænget.

”Nogle deltagere skal helt enkelt bruge mere tid til at åbne op og møde verden igen. De taler måske kun overfladisk om deres traume i de første uger, men hvis det ændrer sig hen mod slutningen af forløbet, søger vi ofte jobcentret om en forlængelse. Så får vi mulighed for at afklare borgeren bedst muligt,” siger Cathrine Gustafsson.

Når projektforløbet slutter, udarbejder Norgus en udvidet progressionsrapport, som kan hjælpe jobcentret med at træffe en afgørelse, hvis ikke borgeren er i job eller uddannelse.

”Derefter er det op til kommunen at træffe en endelig beslutning om borgerens fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet.”

Få mere at vide hos:

Hasse Norbye, projektleder, Norgus, tlf.: 2249 2424, hasse@norgus.dk

Cathrine Gustafsson, projektleder, Norgus, tlf.: 2219 2432, cathrine@norgus.dk

Tanya Møller-Kapulitsa, seniorkonsulent, Cabi, tlf.: 4010 2720, tan@cabiweb.dk

Deltag i online konference om traumeramte

I samarbejde med Cabi afholder Norgus online konferencen "Hvordan støttes traumeramte borgere i beskæftigelsesindsatsen?"

På konferencen får du mulighed for at høre mere om projekt ”Videre i livet”. Du får viden om, hvordan traumer og fysiske udfordringer hænger sammen. Du hører også om, hvorfor den narrative metode er vigtig i arbejdet med at forme nye fortællinger for den enkelte, og du får værktøjer til at spotte, at en borger er traumatiseret.

Konferencen afholdes torsdag den 11. november kl. 9.00 - 12.30, og du kan tilmelde dig her.