Pressemeddelelse -

Videnshus hjælper over 8600 personer ind på arbejdsmarkedet

En ny evaluering af Cabi viser, at videnshuset i løbet af de seneste tre år har hjulpet virksomheder med at tage mindst 8632 ledige ind fra kanten af arbejdsmarkedet. Resultatet skyldes ikke Cabis indsats alene, men videnshuset har været medvirkende til den positive effekt.

Knap 190.000 voksne og unge er i Danmark hverken i job eller uddannelse. Disse ledige fra kanten af arbejdsmarkedet har typisk udfordringer som sygdom, fysisk eller psykisk handicap, nedsat arbejdsevne, misbrug og lignende.

Som non-profit videnshus styrker Cabi virksomheder og kommuners samarbejde om at få flere ledige fra kanten i job. På arbejdspladsen får de kolleger, et fællesskab og fornyet tro på, at det, de kan, gør en forskel.

Cabi bringer ikke selv mennesker i job, men gør det lettere for virksomheder at tage et socialt ansvar og ansætte mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, så det giver mening for forretningen. Samtidig hjælper Cabi kommunerne med i højere grad at tale ind i virksomhedernes behov og samtidig imødekomme kravene fra Christiansborg og styrelserne.

Effekten af Cabis arbejde er derfor svær at gøre op i tal. Baseret på svar fra 1350 respondenter konkluderer evalueringen dog, at Cabi i perioden 2020-2023 har været medvirkende til, at:

  • 2.591 ledige fra kanten af arbejdsmarkedet blev ansat på almindelige vilkår. Fx fuldtid, på færre timer eller i fleksjob
  • 6.041 ledige kom ind på arbejdsmarkedet med løntilskud, virksomhedspraktik eller anden praktik.

Og så var Cabi medvirkende til, at:

  • 1.027 medarbejdere blev fastholdt i beskæftigelse
  • 867 medarbejdere fik nedsat deres sygefravær.

Evalueringen er foretaget af Realize ApS og Lead Impact i foråret 2023, som blandt andet konkluderer, at Cabi spiller en unik rolle som ”brobygger og mellemrumsaktør på beskæftigelsesområdet, som ikke varetages af andre. Der er behov for en sådan aktør også i fremtiden, da virksomheder og offentlige arbejdsgivere både nu og i betydelig fremtid har stor efterspørgsel efter arbejdskraft, og målgruppen med behov for at blive inkluderet og fastholdt på et arbejdsmarked med rummelige vilkår fortsat består af flere hundrede tusinder mennesker.”

”At tage socialt ansvar bliver license to operate for virksomhederne på et arbejdsmarked, hvor der er mangel på arbejdskraft og et stigende krav om, at virksomheder bidrager til et bæredygtigt samfund. Cabi er sat i verden for at sikre, at så mange virksomheder som muligt tager socialt ansvar. Ikke på bekostning af den gode forretning, men som forudsætning for den. Det har vi utallige eksempler på," udtaler Mette Rønnau, direktør i Cabi.

Kontaktinfo:
Ea Nielsen, souschef i Cabi, eni@cabiweb.dk eller 4128 4126.

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • arbejdsmarked
  • cabi
  • rekruttering
  • rummelig
  • socialt ansvar
  • virksomhed

Cabi er et nonprofit videnshus med bevilling fra Beskæftigelsesministeriet. Vi arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for virksomheder og kommuner, der ønsker at fremme:

  • Udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse.
  • Udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job.
  • Trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.

Kontakt

Dorthe Lundh

Pressekontakt Presseansvarlig Kommunikation og Marketing 4016 3101

Ea Nielsen

Pressekontakt Souschef Kommunikation og marketing 4128 4126