Gå til indhold
Programmatic Print
Programmatic Print

Blogindlæg -

Fang dine kunders flygtige opmærksomhed med programmatic print

Marketing skal fokusere på kunden og kundens behov, men hvor mange lytter egentlig til, hvordan og hvornår kunderne ønsker at blive kommunikeret til? Tager vi os den tid, det kræver at vise oprigtig taknemmelighed, når kunden vælger vores produkt frem for andres?

Man må for alt i verden ikke undervurdere effekten af at være følelsesmæssigt forbundet med sine kunder og kvittere for deres opmærksomhed. At investere en smule tid og nærvær i at skabe en forbindelse til kunden, så de ikke bare føler sig som endnu en generisk modtager, men derimod som en del af en samtale, er noget af det mest værdifulde, du kan skabe.

Og netop her kommer programmatic print ind i billedet – det at skabe hyper-personligt printet marketing-materiale sendt direkte til dine kunder. Mennesker oplever verden igennem sanser, og derfor kan vi langt lettere relatere til noget, vi kan stå med i vores hænder, end noget vi ser på en skærm.

Tendensen er klar: Forbrugerne drukner i den digitale overflod af informationer, indhold og henvendelser, og mætheden sætter sine spor. ”Digitale detoxes”, hvor man skruer ned for mængden af digitalt indhold, er blevet populært, og 27 procent af alle internetbrugere benytter sig af ad-blockers1, og trenden er stadig stigende.

Så hvorfor forventes det, at der i 2019 bruges over 2.262 milliarder kroner på online-reklamer alene – en vækst på 17 procent siden sidste år, hvilket for første gang nogensinde svarer til halvdelen af det samlede globale reklamemarked2? Det giver ingen mening.

Gør som de store: Put papiret tilbage på agendaen

Da Proctor & Gamble skar 1,3 milliarder kroner af deres digitale marketingbudget og brugte pengene andetsteds, førte det til et øget reach på 10 procent3, og mange andre brands gør det samme: JP Morgan havde reklamer på 400.000 hjemmesider – nu har de det kun på 5.000 – og resultatet er forblevet det samme4.

Nu handler det i stedet om at kunne opbygge en hurtig og relevant kommunikation, men samtidig skabe følelsesmæssige og vedvarende relationer til kunderne. Måske er det her, at programmatic print er svaret. Programmatic print hjælper dig med at skære igennem den digitale støj, som mange er blevet døve over for, opbygge relationer og inspirere til køb, så både din tid og investering betaler sig.

Hvad er programmatic print?

Fuldstændig som programmatic marketing benyttes der også real-time kundedata ved programmatic print til at aktivere en marketingindsats i høj kvalitet i printform, der produceres og sendes til kunden inden for 24 timer.

Et eksempel er et printet brev, som sendes direkte til en af de mange kunder, der stopper en købsproces med varer i den virtuelle indkøbskurv. Det indbefatter selvfølgelig, at du har tilladelsen til at sende markedsføringsmateriale til brugeren (der kan indhentes, når kunden oprettes som bruger), men den meget personlige og konkrete henvendelse fanger kundens opmærksomhed og kan omdanne overvejelserne til et egentligt køb.

Programmatic Print

Det handler om at ramme de rigtige følelser og gøre det på en måde, som selvfølgelig ikke får kunden til at føle sig forfulgt. Men fysisk, gennemført og personlig marketing, som man kan stå med i hånden, fungerer ganske enkelt glimrende til at overbevise kunden om at foretage det sidste afgørende klik, og så er handlen i hus.

Print er den hemmelige ingrediens

Det kan være fristende bare at lave en digital kommunikationskampagne både på grund af prisen og det ofte enklere arbejds-flow. Ulemperne ved en kampagne, der udelukkende består af digitale elementer, er imidlertid klare: Den virtuelle verden er ganske enkelt så overfyldt og larmende, at det er svært at opbygge vedvarende og positive relationer med dine kunder.

Derfor er det på tide at genintroducere print i ”marketing-drinken” som den hemmelige ingrediens. Programmatic print kan skabe præcise og personlige marketingmaterialer i printform inden for 24 timer, hvilket blander det bedste fra både on- og offline. En varieret og alsidig tilgang vil ikke kun booste kundeengagement men også danne bedre relationer og skabe målbare resultater. Og det kan kun være godt for din forretning.

Hvis du er interesseret, kan du læse vores rapport om programmatic print her: https://www.canon-europe.com/business/print-new-potential/


Referencer:

eMarketers, Ad Blocking Growth Is Slowing Down, but Not Going Away, 2019, https://www.emarketer.com/content/ad-blocking-growth-is-slowing-down-but-not-going-away

2 eMarketers, Digital Ad Spending Global 2019, https://www.emarketer.com/content/global-digital-ad-spending-2019

3 Ad Week, When Procter & Gamble Cut $200 Million in Digital Ad Spend, It Increased Its Reach 10% , 2018https://www.adweek.com/brand-marketing/when-procter-gamble-cut-200-million-in-digital-ad-spend-its-marketing-became-10-more-effective

4 New York Times, Chase Had Ads on 400,000 Sites. Then on Just 5,000. Same Results, 2017https://www.nytimes.com/2017/03/29/business/chase-ads-youtube-fake-news-offensive-videos.html

Kategorier

Kontakt

Relateret materiale

  • Den hybride arbejdsplads

    Canon: Fleksibiliteten og sikkerheden ligger i skyen

    Den hybride arbejdsplads, hvor vi kan passe vores daglige job fra såvel kontoret som pendlertoget og sommerhuset, er mange steder blevet en realitet som følge af corona-pandemien. For mange af landets små- og mellemstore virksomheder betyder den gradvise omlægning til at være en hybrid arbejdsplads en omstrukturering, ikke bare af medarbejdernes måde at arbejde på, men også af alle de systemer og