Gå til indhold
Canon præsenterer samarbejde med deres første nordiske videograf

Nyhed -

Canon præsenterer samarbejde med deres første nordiske videograf

I november 2019 lancerede Canon en ny kortfilmfestival og -konkurrence ved navn ”15 Second Film Festival”. Alle foto-interesserede og videoentusiaster i Norden blev inviteret til at skabe korte historier på 15 sekunder som en hyldest til videofortællingens magi.

Konkurrencens hovedpræmie var et Canon EOS R-kamera med et RF 24-105mm-objektiv samt titlen som Canon Nordic Filmmaker. Vinderen Margarita Sheremet er den første, der får lov til at bære titlen. Canons Nordiske Fotografer har tidligere primært fokuseret på still-fotografering, og med konkurrencen ønskede Canon at understrege, at virksomhedens avancerede teknologi egner sig lige så godt til videooptagelser som til traditionel fotografering. Vinderen blev valgt af en erfaren filmjury med den prisvindende filminstruktør Pernille Rose Grønkjær som formand.

Sheremets vinderfilm med titlen Moments er kraftigt inspireret af Virginia Woolf, de passerende øjeblikkes flygtige natur og en rejse til Californien. Den snart 25-årige freelancefotograf finder inspiration i musik, film, bøger, mode og sin egen barndom.

Sheremet er især imponeret af sit nye kamera og dets unikke kvaliteter som for eksempel dets hastighed. Hun glæder sig også til sit fremtidige samarbejde med Canon.

"Det, der imponerer mig mest ved mit nye Canon EOS R, er kvaliteten. Jeg har aldrig før haft et kamera med full-format-sensor. Hvert eneste skud er fantastisk, og jeg bliver ikke træt af det lige foreløbig. Jeg håber, at dette er starten på et langt samarbejde med Canon, hvor jeg kan åbne nye døre til levende billeder", sagde Sheremet. 

Mere information findes her: https://www.canon.dk/get-inspired/stories/canon-nordic-filmmaker-margarita-sheremet/

Emner

Kategorier

Kontakt

Andrea Frovin

Andrea Frovin

Pressekontakt PR & SoMe Specialist +4526793508

Relateret materiale

Canon Danmark

Canon Europa er som den regionale salgs- og marketingorganisation for Canon Inc. repræsenteret i 116 lande og beskæftiger flere end 19.000 personer i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA). Canon Danmark A/S tilhører den europæiske organisation og beskæftiger ca. 300 medarbejdere og omsætter for ca. 600 mio. kr. årligt.
Canon blev grundlagt i 1937 med det specifikke formål at fremstille det bedste kvalitetskamera til sine kunder og har gennem sin utrættelige passion for the Power of Image siden udvidet sine teknologier på mange andre markeder og etableret sig som verdensførende leverandør af både consumer- og business-imagingløsninger.  Blandt selskabets løsninger findes produkter, der strækker sig fra digitale kompakt- og spejlreflekskameraer over broadcast-objektiver og bærbare røntgenapparater til multifunktions- og produktionsprintere, som alle er understøttet af et udvalg af værdiskabende løsninger.
Canon investerer kraftigt i forskning og udvikling for at kunne levere de bedste og mest innovative produkter og services til sine kunder. Canon giver dermed enhver kunde – fra hobbyfotografen til professionelle printvirksomheder – muligheden for at realisere deres egen passion for billedet.
Canons virksomhedsfilosofi er Kyosei – ‘at leve og arbejde sammen for det fælles bedste’. I EMEA stræber Canon Europa efter en bæredygtig udvikling af sin forretning, med fokus på at reducere sin egen påvirkning på miljøet og ved at hjælpe sine kunder til at mindske deres, når de bruger Canons produkter, løsninger og services. Canon har opnået en global ISO 14001-godkendelse, hvilket demonstrerer en miljøledelsesstandard i verdensklasse.
Mere information om Canon Europa findes på: www.canon.dk

Canon Danmark
Knud Højgaards Vej 1
2860 Søborg
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum