Gå til indhold
Canon EOS R5 og EOS R6: suveræn ydeevne, uendelig kreativitet

Pressemeddelelse -

Canon EOS R5 og EOS R6: suveræn ydeevne, uendelig kreativitet

Canon annoncerer i dag lanceringen af EOS R5 og EOS R6, to avancerede fullframe-, spejlløse kameraer i det revolutionerende EOS R-system, der bygger på den fremtidssikrede RF-fatning. Det avancerede EOS R5 leverer stillbilleder med 45 megapixel opløsning ved op til 20 billeder/sek.1 og er det første fullframe-, spejlløse kamera nogensinde, der kan optage 8K RAW ved op til 29,97 fps internt og 4K op til 120p.

EOS R6 er perfekt til entusiaster og professionelle, der skifter til spejlløs fotografering, og som er på udkig efter flere muligheder. Det nye EOS R6 tager stillbilleder med 20,1 megapixel opløsning ved op til 20 billeder/sek.1, forbløffende 4K-video op til 60p og Full HD ved op til 120p. Intet andet kamera kommer i nærheden af EOS R5's og EOS R6's hastighed og opløsning.

Nytænkning af professionel, spejlløs fotografering

En næstegenerations CMOS-sensorteknologi i kombination med højtydende RF-objektiver giver brugere mulighed for at fange endnu flere detaljer ved brancheførende hastigheder. EOS R5 og EOS R6 kan optage op til 20 billeder/sek.1 fuldstændigt lydløst med den elektroniske lukker og med fuld autoeksponerings- (AE) og autofokus- (AF) sporing. Fotografer kan nemt fastholde action-scener, både som stillbilleder og video, i exceptionel kvalitet, uanset hvor de befinder sig, og uden at forstyrre motivet. Det mekaniske lukkergardin leverer også hurtige kontinuerlige optagelseshastigheder op til 12 billeder/sek.1.

EOS R5 og EOS R6 har In-Body Image Stabilisation (IBIS) – en 5-akset billedstabilisering, der kan opleves for første gang i EOS-serien, og som kan benyttes sammen med alle objektivtyper. Denne teknologi er designet til at arbejde sammen med RF-objektivernes billedstabiliseringssystem og er udviklet, så RF-objektiver og sensoren arbejder sammen om at rette op på hældning og drejning, hvor sensoren retter op på X-Y- og rulningsbevægelser. Dette intelligente stabiliseringssystem korrigerer ved op til utrolige 8 stop2 – verdens bedste billedstabilisering2 – hvilket giver større kreativitet, når man optager stillbilleder ved lave lukkertider eller videoer uden stativ.

RF-fatningens store diameter sørger for, at lyset når helt ud til hjørnerne af sensoren, selv med sensorbevægelsen, der blev indført i den indbyggede billedstabilisering. Fatningens 54mm store diameter gør, at RF-objektiver kan designes med større billedcirkler, hvormed det indbyggede billedstabiliseringssystem får større bevægelsesfrihed. Det betyder, at visse RF-objektiver uden billedstabilisering, som RF 85mm F1.2L USM eller RF 28-70mm F2L USM, også kan nå op på op til 8 stops2 billedstabilisering.

Brugere af EF-objektiver vil opleve en forbedret IS-ydeevne, eftersom den indbyggede billedstabilisering arbejder sammen med EF IS-objektiver for at lave rulnings- og X-Y-korrektion. Selv EF-objektiver uden billedstabilisering vil drage fordel af den 5-aksede korrektion fra EOS R5's og EOS R6's indbyggede billedstabilisering.

Altid skarp

DIGIC X-processorteknologien er hjertet i EOS R5 og EOS R6 – den samme teknologi, som findes i det eftertragtede EOS-1D X Mark III – og understøtter den anerkendte, næstegenerations Dual Pixel CMOS AF II, hvilket skubber hastigheder og driftssikkerhed til hidtil usete niveauer. Verdens hurtigste AF opnår fokus på blot 0,053 sekunder. EOS R5 kan fokusere ved lysniveauer helt ned til -6EV5, og EOS R6 er det første EOS-kamera med en mindste EV-værdi på -6,5EV4,5. Denne utroligt nøjagtige AF er effektiv, selv under optagelsesforhold med svagt lys eller lav kontrast.

iTR AF X AF-systemet er blevet programmeret til at bruge deep learning kunstig intelligens (AI), og ansigts-/øjeregistrering sørger for, at motiver forbliver i skarp fokus og har en lille dybdeskarphed, selv når de bevæger sig uforudsigeligt. Selv om en person vender sig bort i et øjeblik, fortsætter kameraerne med at spore hovedet.

Den avancerede sporingsteknologi er gjort muligt af deep learning-algoritmer, der genkender menneskers ansigter og øjne, og den kan nu også spore katte, hunde og fugle ved både stillbilled- og filmoptagelser. EOS R5 og EOS R6 opretholder utrolig nøjagtig fokusering og sporing, uanset motivets størrelse, stilling og ansigtets position eller retning, hvilket hjælper brugerne med at optage selv de mest uforudsigelige motiver uden besvær.

Smart tilslutning

Med indbygget Bluetooth og Wi-Fi kan EOS R5 (5 Ghz Wi-Fi8) og EOS R6 (2,4 Ghz Wi-Fi8) nemt oprette forbindelse til en smartphone eller et netværk, så man hurtigt kan dele filer eller overføre via FTP/FTPS. Med denne funktionalitet kan kameraerne også fjernbetjenes vha. Camera Connect-app'en og EOS Utility-app'en og forbindes til en PC eller Mac via Wi-Fi, eller vha. high-speed USB 3.1 Gen 2. Eftersom levering af indhold er lige så vigtig som billed- og videooptagelse, understøtter EOS R5 og EOS R6 automatisk overførelse af billedfiler fra kameraet til image.canon cloud-platformen, så brugere nemt kan dele og printe billeder eller integrere med Google Fotos-9 eller Adobe Creative Cloud-9workflows.

EOS R5: Ingen kompromis

EOS R5 er et hidtil uset skridt fremad inden for spejlløse kamerateknologier og er det EOS-kamera med den højeste opløsning nogensinde6. DIGIC X-processoren, CMOS-sensoren og RF-objektiver kombineres for at fremme samtlige billedkvalitetsaspekter og til at opnå en opløsning på over 45 megapixel. Op til 100 % AF-dækning7 med 5.940 valgbare AF-punkter og et ISO-område på 100-51200 holder motiverne i knivskarp fokus, selv ved ekstremt svage lysforhold. De dobbelte kortslots understøtter et High-speed CFexpress- og et SD UHS II-kort, som huses i et vejrforseglet kamerahus i magnesium.

Professionelle kan fange forbløffende 8K 12-bit RAW-videoer internt ved at bruge sensorens fulde bredde, så de kan opnå ægte, biograflignende output – med kontinuerlig øje- og ansigts-AF-sporing af mennesker og dyr. EOS R5 sætter også nye standarder for videofotografer, der optager i 4K. Fang 4K DCI (fullframe) og 4K UHD ved billedhastigheder op til 120p (119,88 fps) i 4:2:2 10-bits kvalitet, og få jævne slowmotion-billeder i høj opløsning med fuld AF-ydeevne. Brugere, der er på udkig efter den ultimative 4K-kvalitet, kan bruge 4K HQ til at gengive utrolige detaljer ved billedhastigheder op til 30p gennem internt at oversample 8K-videoer.

8K RAW intern videooptagelse op til 29,97 fps (ikke-beskåret)

8K intern videooptagelse op til 29,97 fps (ikke-beskåret) i 4:2:2 10-bit Canon Log (H.265) eller 4:2:2 10-bit HDR PQ (H.265)

4K intern videooptagelse op til 119,88 fps (ikke-beskåret) i 4:2:2 10-bit Canon Log (H.265) eller 4:2:2 10-bit HDR PQ (H.265)

4:2:2 10-bit i Canon Log eller 4:2:2 10-bit HDR PQ-output via HDMI ved 4K 59,94 fps

Efter feedback fra brugerne vender joystick tilbage til EOS R5 – sammen med Touch and Drag AF, som betjenes fra 3,2" Vari-Angle-touchscreenen med 2,1 mio. punkters opløsning. Dual Pixel RAW understøttes også, hvilket forbedrer de kreative muligheder, eftersom man kan rette fokus og kontrast i baggrunden og ændre belysningen i portrætter efter optagelse. Den elektroniske, 0,5" store søger opdaterer ved 120 fps med 5,76 mio. punkters opløsning, hvilket giver et forbløffende realistisk syn af verden sammenlignet med en optisk søger.

EOS R6: Allround funktionalitet

EOS R6, ligesom EOS R5, demonstrerer EOS R-systemets fantastiske egenskaber og giver entusiaster muligheden for at tage knivskarpe billeder og optage film håndholdt. Med en klasseførende hastighed og fullframe-kvalitet er EOS R6 et effektivt og alsidigt kamera, der langt overgår forventningerne af entusiaster og semi-professionelle fotografer i alle genrer. Sport- og wildlife-entusiaster kan fange hurtigt bevægende action ved hastigheder op til 20 billeder/sek.1, med fleksibiliteten til at vælge op til 6.072 AF-punkter og bruge deep learning-baseret automatisk AF-sporing af ansigter, øjne og dyr. CMOS-sensoren med 20,1 Megapixel opløsning deler mange teknologier og ydeevnen, som man kender fra EOS-1D X Mark III, med et Auto ISO-område på 100-102400, der giver brugere ekstra fleksibilitet og valgmuligheder til at fremstille klare billeder, selv i de mest krævende lysforhold, som for eksempel ved bryllupper og indendørsarrangementer.

Det innovative EOS R6 kan optage film i 4K UHD-opløsning ved op til 59,94 fps, som opnås gennem oversampling fra 5,1K, så content creators kan imødekomme den stigende efterspørgsel efter både at kunne fremstille stillbilleder og film. Få glæde af utrolige slowmotion-billeder med AF-understøttelse, når man bruger Full HD ved op til 119,88 fps. Under filmoptagelse kan zebra-displayet bruges som guide til eksponeringsjustering – noget der er særligt nyttigt under forhold, der typisk resulterer i overeksponerende højlys. Med muligheden for at optage internt i 8-bit H.264 eller 10-bit YCbCr 4:2:2 H.265 og Canon Log kan brugerne opleve den ultimative fleksibilitet i efterredigeringsprocessen.

Den 0,5" store elektroniske søger med 3,69 mio. punkter opdaterer ved op til 120 fps, så fotografer oplever et minimum af forsinkelser, når de arbejder ved sportsbegivenheder, og får en transparent og hurtig visning af motiverne. Kameraets 3" Vari-Angle LCD-skærm med 1,62 mio. punkter opfordrer til optagelse fra kreative vinkler. Med dobbelte kortslots kan brugere benytte 2 SD UHS II-kort og hurtigt og sikkert optage på begge kort samtidig og i forskellige formater.

Lancering af tre nye EOS-tilbehør

LP-E6NH

Batteriet i EOS R5 og EOS R6 har en længere levetid og er kompatibelt med eksisterende kameraer, der bruger LP-E6-batterier. LP-E6NH erstatter LP-E6N og har 14 % højere kapacitet, der når 2130 mAh, så brugere kan optage i længere tid, samtidig med at det bevarer kompatibilitet med eksisterende produkter og tilbehør.

BG-R10-batterigreb

Muliggør længere, uafbrudt optagelse med EOS R5 og EOS R6, ideelt til bryllups-, wildlife- og nyhedsfotografer. Med det nye batterigreb kan brugere få strøm fra to batterier (LP-E6/N/NH) til deres kamera. Grebet tilbyder desuden dobbelte betjeningsmuligheder for nemmere lodret optagelse.

WFT-R10

En Wi-Fi-transmitter, der er kompatibel med EOS R5. Den er udformet som et batterigreb og har 2x2 MIMO-antenner, som giver hurtigere overførsel og en større rækkevidde. WFT-R10 har også forbedret netværkshåndtering, som muliggør SFTP-overførsel via Wi-Fi og gigabyte-hastigheder via en Ethernet-port.

I dag lancerer Canon også fire nye RF-objektiver og to extendere: RF 85mm F2 MACRO IS STM, RF 600mm F11 IS STM, RF 800mm F11 IS STM, RF 100-500mm F4.5-7.1L IS USM, EXTENDER RF 1.4x og EXTENDER RF 2x. imagePROGRAF PRO-300, en A3+-printer med kvalitetsfunktionerne fra den prisvindende imagePROGRAF PRO-serie, bliver også lanceret i dag.

Læs mere her:

https://www.canon.dk/cameras/eos-r5/

https://www.canon.dk/cameras/cameras/eos-r6/


Vejl. pris

EOS R5: DKK 36.399,00

EOS R6: DKK 21.499,00


Vigtigste specifikationer

EOS R5: EOS R6:
Fullframe-sensor med 45 Megapixel opløsning Fullframe-sensor med 20,1 Megapixel opløsning
Op til 20 billeder/sek. / 12 billeder/sek. Op til 20 billeder/sek. / 12 billeder/sek.
IS i kameraet op til 8 stop IS i kameraet op til 8 stop
Dual Pixel CMOS AF II Dual Pixel CMOS AF II
ISO 100-51200 ISO 100-102400
8K-film 30p 12-bit (fuld bredde) 4K-film 60p 10-bit, Full HD 120 fps
Elektronisk søger med 5,76 mio. punkter Elektronisk søger med 3,69 mio. punkter
3,2" vari-angle LCD med 2,1 mio. punkter 3" vari-angle LCD med 1,62 mio. punkter
Dobbelte kortslots (1x CFexpress, 1x SD UHS II) Dobbelte kortslots (2x SD UHS II)
Top-display og AF multi-controller AF multi-controller
Indbygget 5 Ghz Wi-Fi med Wireless Transmitter (WFT-R10 – tilbehør) Indbygget 2,4 Ghz Wi-Fi og FTP
Bluetooth Bluetooth
USB-opladning og strøm med PD-E1 USB-opladning og strøm med PD-E1
Kun hus: 650 g (738 g med batteri/hukommelseskort) Kun hus: 598 g (690 g med batteri/hukommelseskort)


1 Betingelser for kontinuerlig optagelse ved op til 20 billeder/sek. eller 12 billeder/sek.

Mekanisk lukker / Elektronisk 1. gardin:

Op til ca. 12 billeder/sek. med AF/AE-sporing. Ved brug af RF-objektiver og visse EF-objektiver. Besøg Canons officielle webside for at se en liste over kompatible objektiver. Kontinuerlig optagelseshastighed varierer i op til 3 stop, afhængigt af batteritypen, resterende batteriniveau, antal batterier, objektiv, der bruges, temperatur, indstillinger for indbygget Wi-Fi (Til/Fra), og om du bruger et batterigreb og en WFT-enhed eller ikke (kun EOS R5), DC-adapter eller USB-strømadapter. Ud over de ovennævnte faktorer kan den maksimale, kontinuerlige optagelseshastighed mindske på grund af lukkerhastighed, blænde, brug af flash, reducering af flimmer, optagelsesforhold, lysstyrke (især på et mørkt sted).

Elektronisk lukker:

Op til ca. 20 billeder/sek. med AF/AE-sporing. Gælder visse RF-/EF-objektiver, når blænden er helt åben. Besøg Canons officielle webside for at se en liste over kompatible objektiver. Kontinuerlig optagelseshastighed varierer, afhængigt af lukkertid, blændeindstilling, blændeforhold ved kontinuerlig optagelse, optagelsesforhold, lysstyrke (især under svage lysforhold) og objektivtype.

2 Verdens bedste billedstabilisering, ca. 8,0 stop.

Blandt digitale kameraer med udskiftelige objektiver. Gælder pr. 9. juli 2020 (ifølge Canons undersøgelser). Baseret på CIPA-standarden, 8,0 stop med RF 24-105mm F4 L IS USM ved 105mm. Objektivets firmware skal muligvis opdateres – afhængigt af tidspunkt for køb. EOS R6's IS-ydeevne er den samme som EOS R5.

3 Verdens hurtigste AF-fokuseringshastighed på 0,05 sek.

Blandt spejlløse digitale kameraer med udskifteligt objektiv med en 35mm-billedsensor (fullframe-ækvivalent) med kontrastgenkendelses-AF og faseregistrerings-AF på billedplanet. EOS R6's AF-hastighed er den samme som EOS R, EOS RP og EOS R5. Tilgængeligt på marked fra den 9. juli 2020. (Baseret på Canons undersøgelse.) Beregnet ud fra den fremkomne AF-hastighed, beregnet i henhold til CIPA-retningslinjerne. (Varierer afhængigt af optagelsesforhold, og hvilket objektiv der bruges.) Intern målemetode.
[Måleforhold]

Fokuslysstyrke: EV 12 (ved rumtemperatur, ISO 100)

Optagelsesmetode: M

Monteret objektiv: RF24-105mm F4L IS USM (ved 24mm),

Stillbilledoptagelse ved brug af udløserknappen.

AF-metode: 1-punkts AF (med Center AF-punkt)

AF-indstilling: One-Shot AF

4 Første EOS-kamera med en mindste EV-værdi for AF på EV-6,5

Blandt Canons digitale kameraer med udskiftelige objektiver. Gælder pr. 9. juli 2020 (ifølge Canons undersøgelser). I henhold til Canon-standarden.

5 Ved stillbilledoptagelse, med et f/1.2-objektiv, Center AF-punkt, One-Shot AF, ved 23 °C, ISO 100. Bortset fra RF-objektiver med Defocus Smoothing-coating.

6 Højeste opløsning nogensinde i et EOS-kamera.

Blandt Canons digitale kameraer med udskiftelige objektiver. Gældende pr. 9. juli 2020 (baseret på Canons undersøgelser). I henhold til Canon-tests i overensstemmelse med CIPA-retningslinjer og ISO 12233.

7 Vandret: 100 % × Lodret: 100 % (Maks. ca.) dækning af AF-område.

Gælder, når motivrammen vises, og når Face+Tracking AF er aktiveret og med RF-objektiver (bortset fra RF 600mm F11 IS STM, RF 800mm F11 IS STM og Extender RF), EF-objektiver (bortset fra visse aktuelle produkter), EXTENDER EF (III) (afhænger af master-objektivets AF-områdevalg). Kan muligvis ikke bruges ved visse scener og motiver. Besøg Canons officielle webside for yderligere oplysninger om kompatible objektiver.

8 Wi-Fi-brug og -frekvenser kan være begrænsede i visse lande eller regioner.

9 Brugere skal have en Google Fotos- eller Adobe Creative Cloud-konto for at kunne bruge denne funktion og registrere sig på image.canon inden brug. 

Emner

Kategorier


Canon Europa er som den regionale salgs- og marketingorganisation for Canon Inc. repræsenteret i 116 lande og beskæftiger flere end 19.000 personer i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA). Canon Danmark A/S tilhører den europæiske organisation og beskæftiger ca. 300 medarbejdere og omsætter for ca. 600 mio. kr. årligt.

Canon blev grundlagt i 1937 med det specifikke formål at fremstille det bedste kvalitetskamera til sine kunder og har gennem sin utrættelige passion for the Power of Image siden udvidet sine teknologier på mange andre markeder og etableret sig som verdensførende leverandør af både consumer- og business-imagingløsninger.

Kontakt

Martin Elnebo

Martin Elnebo

Product Intelligence Professionel +4570155005
Andrea Frovin

Andrea Frovin

Pressekontakt PR & SoMe Specialist +4526793508

Relateret materiale

Canon Danmark

Canon Europa er som den regionale salgs- og marketingorganisation for Canon Inc. repræsenteret i 116 lande og beskæftiger flere end 19.000 personer i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA). Canon Danmark A/S tilhører den europæiske organisation og beskæftiger ca. 300 medarbejdere og omsætter for ca. 600 mio. kr. årligt.
Canon blev grundlagt i 1937 med det specifikke formål at fremstille det bedste kvalitetskamera til sine kunder og har gennem sin utrættelige passion for the Power of Image siden udvidet sine teknologier på mange andre markeder og etableret sig som verdensførende leverandør af både consumer- og business-imagingløsninger.  Blandt selskabets løsninger findes produkter, der strækker sig fra digitale kompakt- og spejlreflekskameraer over broadcast-objektiver og bærbare røntgenapparater til multifunktions- og produktionsprintere, som alle er understøttet af et udvalg af værdiskabende løsninger.
Canon investerer kraftigt i forskning og udvikling for at kunne levere de bedste og mest innovative produkter og services til sine kunder. Canon giver dermed enhver kunde – fra hobbyfotografen til professionelle printvirksomheder – muligheden for at realisere deres egen passion for billedet.
Canons virksomhedsfilosofi er Kyosei – ‘at leve og arbejde sammen for det fælles bedste’. I EMEA stræber Canon Europa efter en bæredygtig udvikling af sin forretning, med fokus på at reducere sin egen påvirkning på miljøet og ved at hjælpe sine kunder til at mindske deres, når de bruger Canons produkter, løsninger og services. Canon har opnået en global ISO 14001-godkendelse, hvilket demonstrerer en miljøledelsesstandard i verdensklasse.
Mere information om Canon Europa findes på: www.canon.dk

Canon Danmark
Knud Højgaards Vej 1
2860 Søborg
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum