Gå til indhold
Få dine fortællinger til at skille sig ud med Canons banebrydende EOS M50 spejlløse kamera med 4K

Pressemeddelelse -

Få dine fortællinger til at skille sig ud med Canons banebrydende EOS M50 spejlløse kamera med 4K

Canon lancerer i dag EOS M50, det nyeste medlem i EOS M-familien og Canons hidtil mest intuitive og teknologisk avancerede spejlløse kamera. 

EOS M50 er designet til nutidens moderne eventyrere og er Canons første spejlløse kamera med 4K-filmfunktionalitet, en Vari-Angle touchscreen og Canons nyeste DIGIC 8-billedprocessor.

Kameraets Wi-Fi og Bluetooth® giver enkel tilslutning, dets APS-C CMOS-sensor med 24,1 Megapixel opløsning giver smukke, bløde baggrunde og skarpe, højopløste billeder i svagt lyst, og med 10 billeder/sek. kontinuerlig billedoptagelse kan det indfange flygtige øjeblikke i de skarpeste detaljer.

Canon EOS M50 er det perfekte valg til smartphone- og kompaktkamera-fotografer, der ønsker at forbedre deres fotografiske evner, og det er et let og bærbart kamera med udskiftelige objektiver, som kan bruges til historiefortælling, man kan være stolt af.

Det nye Canon EOS M50 er spækket med de nyeste teknologier og samler DSLR-kvalitet i et kompakt hus, der er tyndt nok til at tage med på ethvert eventyr. Kameraets Dual Pixel CMOS AF giver et utroligt hurtigt autofokussystem, som sætter fotografer i stand til at indfange skarpe billeder i høj opløsning og Full HD-videoer med fin kontrol over dybdeskarphed til motiver i fokus og bløde baggrunde. Den filmiske fremtoning, som opnås med 24,1 Megapixel APS-C CMOS-sensoren, når nye højder med tilføjelsen af 4K-filmoptagelse og giver finere detaljer med en opløsning, der er fire gange højere end Full HD.

EOS M50 er det første kamera med Canons nyeste DIGIC 8-billedprocessor. Den nye processor understøtter mange kamerafunktioner, herunder: 4K-filmoptagelse, 4K time-lapse og 4K frame grabs fra 4K-film; hurtig kontinuerlig optagelse og en standard maks. ISO på 25600, hvilket gør det muligt at optage skarpe billeder i svagt lys. DIGIC 8-billedprocessoren understøtter også en række forbedringer med hensyn til autofokus, Auto Lighting Optimiser, Digital Lens Optimiser og Highlight Tone Priority, så brugeren kan få enestående billeder i høj kvalitet, der kan deles direkte fra kameraet.

EOS M50's dristige og nutidige design giver en moderne opfattelse af en traditionel optagelsesoplevelse med dets store, centralt placerede elektroniske søger. Brugere kan også afprøve kreative optagelsesvinkler, tage fantastiske selfies og enkelt optage vlogs vha. den 7,5 cm store Vari-Angle-touchscreen, hvilket giver dem flere muligheder til at fortælle deres historier. Den avancerede touchscreen giver blandt andet mulighed for at anvende Touch and Drag AF, så man instinktivt og enkelt kan justere autofokuspunkter uden at tage øjet væk fra søgeren.

Tilslutning og kontrol med Wi-Fi og Bluetooth

Canon EOS M50 integreres med mobile enheder uden besvær med Canons gratis Camera Connect-app til iOS og Android. Med den konstante Bluetooth Low Energy-tilslutning kan en mobil enhed 'vække' kameraet, udføre fjernaktivering og enkelt skifte til Wi-Fi for Remote Live View-optagelse samt overførelse af billeder.

Fotos og videoer kan automatisk overføres fra kameraet til mobile enheder og enkelt deles på sociale medier, hvilket gør springet fra optagelse til deling med verden legende let. Derudover kan kameraindhold lagres i Canons cloud-tjeneste, irista, eller automatisk og trådløst synkroniseres til PC'er og Macs, der har Canons Image Transfer Utility 2 installeret.

Til gruppebilleder, vlogs og interessante, kreative vinkler kan brugere tage kontrol over deres EOS M50 med Remote Live View-optagelse via Canon Camera Connect-app'en, ændre indstillinger og se en forhåndsvisning af optagelser på en mobil enhed.

Inspirerende teknologier til fortællinger man vil være stolt af

Takket være en bred vifte af optimeringsteknologier i kameraet, som understøttes af DIGIC 8-billedprocessoren, indfanger Canon EOS M50 automatisk fotos og billeder fyldt med detaljer. Minder kan forvandles til filmiske mesterværker takket være den høje detaljegrad i 4K-filmene og virkelighedstro Canon-farver.

HD-filmoptagelser med op til 120 frames pr. sekund giver jævne action-billedserier og flere muligheder for afspilning i slowmotion. Brugere kan også indfange enestående action-billeder med 10 billeder/sek. kontinuerlig optagelse – første gang dette opnås med et spejlløst Canon-kamera – samt 7,1 billeder/sek. med Kontinuerlig AF.

Flere fotos, flere fortællinger. EOS M50 er det første kamera, der har det nye CR3 14-bit RAW-filformat, samt den nye C-RAW, som opretter RAW-filer i fuld opløsning, samtidig med at man sparer ca. 30 til 40 % af standard RAW-filers filformat. Dette øger antallet af billeder, som kan gemmes på et hukommelseskort, men bevarer samtidig fleksibiliteten ved at optage i RAW.

Et objektiv til hver lejlighed

EOS M50 er kompatibelt med Canons udvalg af kompakte og højkvalitets EF-M-objektiver, så brugere selv kan sammensætte deres perfekte kamerakit. For ultimativ fleksibilitet og historiefortælling er EOS M50 kompatibelt med flere end 80 EF- og EF-S-objektiver, når man bruger EF-EOS M-objektivadapteren. Kameraets hotshoe sætter desuden fotografer i stand til at udforske flashfotografering med Canons Speedlite-flashenheder, og man kan få højkvalitets lyd via en 3,5 mm mikrofonindgang, som man kan tilslutte en dedikeret mikrofon til, som for eksempel Canons Directional Stereo Microphone DM-E1.

Canon har fremstillet virksomhedens hidtil mest intuitive og effektive spejlløse kamera, som byder på det nyeste inden for fototeknologier og -egenskaber. Kombinationen af den effektive billedprocessor, 4K-filmoptagelse og den nyeste sensorteknologi sætter moderne eventyrere i stand til at få deres historier til at skille sig ud.

Canon EOS M50 kan forudbestilles i Canons online Store og hos officielle Canon-forhandlere fra den 26. februar 2018.

Canon EOS M50 vil kunne købes i butikkerne fra april 2018

Priserne er:

Canon EOS M50 BODY - 4.699 kr

Canon EOS M50 med 15-45mm - 5.499 kr

Canon EOS M50med 15-45mm+ M22mm - 6.799 kr

Mere information findes på: http://www.canon.dk/cameras/eos-m50/

Vigtigste fordele

  • Nemme, moderne optagelser, som giver enestående resultater
  • Kompakt og intuitiv optagelsesoplevelse
  • Smart tilslutning og kontrol med Wi-Fi2 og Bluetooth1
  • Inspirerende teknologier til fortællinger, som brugere vil være stolte af
  • Kreativ frihed til at indfange enhver historie

Kassens indhold:

  • EOS M50 kamerahus (Fås i sort og i hvidt)
  • Kameradæksel R-F-4
  • Rem EM-300DB
  • Batterioplader LC-E12
  • Batteripakke LP-12
  • Strømkabel

Emner


Canon Europa er som den regionale salgs- og marketingorganisation for Canon Inc. repræsenteret i 116 lande og beskæftiger flere end 19.000 personer i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA). Canon Danmark A/S tilhører den europæiske organisation og beskæftiger ca. 300 medarbejdere og omsætter for ca. 600 mio. kr. årligt.

Canon blev grundlagt i 1937 med det specifikke formål at fremstille det bedste kvalitetskamera til sine kunder og har gennem sin utrættelige passion for the Power of Image siden udvidet sine teknologier på mange andre markeder og etableret sig som verdensførende leverandør af både consumer- og business-imagingløsninger.

Kontakt

Andrea Frovin

Andrea Frovin

Pressekontakt PR & SoMe Specialist +4526793508
Christina Karageorgou Jurgensen

Christina Karageorgou Jurgensen

Pressekontakt PR & SoMe Specialist 21333348

Canon Danmark

Canon Europa er som den regionale salgs- og marketingorganisation for Canon Inc. repræsenteret i 116 lande og beskæftiger flere end 19.000 personer i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA). Canon Danmark A/S tilhører den europæiske organisation og beskæftiger ca. 300 medarbejdere og omsætter for ca. 600 mio. kr. årligt.
Canon blev grundlagt i 1937 med det specifikke formål at fremstille det bedste kvalitetskamera til sine kunder og har gennem sin utrættelige passion for the Power of Image siden udvidet sine teknologier på mange andre markeder og etableret sig som verdensførende leverandør af både consumer- og business-imagingløsninger.  Blandt selskabets løsninger findes produkter, der strækker sig fra digitale kompakt- og spejlreflekskameraer over broadcast-objektiver og bærbare røntgenapparater til multifunktions- og produktionsprintere, som alle er understøttet af et udvalg af værdiskabende løsninger.
Canon investerer kraftigt i forskning og udvikling for at kunne levere de bedste og mest innovative produkter og services til sine kunder. Canon giver dermed enhver kunde – fra hobbyfotografen til professionelle printvirksomheder – muligheden for at realisere deres egen passion for billedet.
Canons virksomhedsfilosofi er Kyosei – ‘at leve og arbejde sammen for det fælles bedste’. I EMEA stræber Canon Europa efter en bæredygtig udvikling af sin forretning, med fokus på at reducere sin egen påvirkning på miljøet og ved at hjælpe sine kunder til at mindske deres, når de bruger Canons produkter, løsninger og services. Canon har opnået en global ISO 14001-godkendelse, hvilket demonstrerer en miljøledelsesstandard i verdensklasse.
Mere information om Canon Europa findes på: www.canon.dk

Canon Danmark
Knud Højgaards Vej 1
2860 Søborg
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum