Gå til indhold

Nyhed

Carglass® hjælper kunderne – også når ferien går gennem Europa

Sommeren er højsæson for kør-selv-ferier og mange danskere pakker bilen og tager på eventyr i Europa. Skulle uheldet være ude, behøver en smadret rude heldigvis ikke at sætte en stopper for ferien.

Som en del af Belron kan Carglass® tilbyde en ensartet og smidig løsning på tværs af en lang række europæiske lande. Det betyder, at vores kunder kan få hjælp næsten uanset hvor, de befinder sig.

Hvis en skade opstår, kontakter kunden blot Carglass® Danmark, præcis som derhjemme. Vores kundeservice hjælper med at finde den rigtige rude, tager dialogen med forsikringsselskabet og sørger for, at kunden bliver henvist til vores søsterselskab i det pågældende land. Er der behov for en midlertidig løsning, for eksempel efter et indbrud, kan dette oftest også arrangeres.

Alt håndteres via kundens danske forsikring. Kunden skal ikke betale på stedet i udlandet, og en eventuel selvrisiko bliver opkrævet hjemme i Danmark.

"Vi ønsker at gøre skadehåndteringen så enkel og tryg som muligt – også når vores kunder er langt hjemmefra. Med vores internationale netværk kan vi tage ansvar gennem hele processen, så både kunden og vores samarbejdspartnere kan føle sig i trygge hænder," siger Mads Søgaard, General Manager hos Carglass® Danmark.

Belron er verdens førende virksomhed inden for bilglas og gennemførte i 2025 mere end 17,1 millioner bilglasopgaver på verdensplan. Samtidig omfattede 47,2 procent af alle rudeskift en rekalibrering af bilens kamera, hvilket understreger den høje tekniske ekspertise, der findes i hele organisationen.

"Bilernes teknologi udvikler sig hele tiden, og det stiller større krav til os som specialister. Gennem vores internationale samarbejde deler vi erfaringer og viden på tværs af landene, så vi hele tiden udvikler vores kompetencer og kan levere den kvalitet, vores kunder forventer," siger Lasse Steengaard Jensen, Technical Manager hos Carglass® Danmark.

For både forsikringsselskaber og leasingpartnere betyder løsningen mindre administration, en ensartet proces og en bedre kundeoplevelse. Uanset om skaden sker i Danmark eller på ferien i Europa, kan kunderne regne med den samme høje kvalitet og service fra Carglass®.

Emner

Kontakt