Gå til indhold
Vedlagte fotos kan frit benyttes til omtale af Carl Ras.
Vedlagte fotos kan frit benyttes til omtale af Carl Ras.

Pressemeddelelse -

Carl Ras indgår partnerskab med The 0-Mission for at bidrage til et grønnere strømmix

En stor del af byggesektoren arbejder på at reducere byggeriets klimabelastning – det gælder også Carl Ras, som fra 2025 har indgået et partnerskab med The 0-Mission. Partnerskabet skal bidrage til at reducere virksomhedens CO2-aftryk og sikre, at 25 % af Carl Ras’ strømforbrug i år matches med strøm fra en solpark – et vigtigt skridt mod grossistens mål om CO2-neutralitet i 2030.

Gennem The 0-Mission bidrager Carl Ras til opførelsen af flere solparker i Danmark finansieret på privat efterspørgsel og uden statsstøtte. Carl Ras matcher via et abonnement hos The 0-Mission et strømforbrug på 550 MWh med en tilsvarende produktion af strøm i solparken Vandel III.

Indsatsen medfører en reduktion i virksomhedens CO2-udledning på ca. 274 tons svarende til 1.248 returrejser mellem København og Paris med fly.

Grøn energi som en del af forretningsstrategien

Carl Ras har – ligesom store dele af byggeindustrien – fokus på at reducere byggeriets klimapåvirkning. Partnerskabet med The 0-Mission er en vigtig del af virksomhedens bæredygtighedsstrategi og skal accelerere den grønne omstilling. Carl Ras arbejder målrettet på at nedbringe udledningen i scope 1 og 2, og ifølge bæredygtighedschef Jan Brevadt er samarbejdet med The 0-Mission et afgørende skridt i denne retning:

"Vi har en klar plan om at udfase fossile brændstoffer og reducere vores samlede CO2-udledning med 60% på lang sigt. Via partnerskabet med The 0-Mission kan vi tage endnu et skridt mod vores klimamål," siger han og tilføjer:

"Vi ser stor værdi i samarbejdet med The 0-Mission, da det giver os en direkte mulighed for at støtte udviklingen af vedvarende energi i Danmark. Vores strømforbrug stiger, men med dette partnerskab sikrer vi, at en større del af vores energi bliver produceret af vedvarende energikilder."

Via samarbejdet med The 0-Mission undgår Carl Ras samtidig store investeringer i egne solcelleløsninger.

"Hvis vi selv skulle opsætte solceller, ville det kræve en stor investering og omfattende bygningsrenovering for os. Med The 0-Missions løsning kan vi i stedet komme hurtigt i gang og bidrage til den grønne omstilling uden at skulle investere massivt fra start. Samtidig bidrager vi til at øge biodiversiteten i området, hvor solparken ligger" forklarer Jan Brevadt videre.

Iværksættervirksomheden The 0-Mission ser også stort potentiale i samarbejdet med Carl Ras:

"Carl Ras er en spændende samarbejdspartner for os, fordi de repræsenterer byggebranchen, hvor der stadig er stort potentiale for grønne løsninger. Samtidig har Carl Ras en handlekraftig ledelse og en ejerleder, der ser ESG som et vigtig konkurrenceparameter," siger Thomas Granhof, der er medstifter og CSO i The 0-mission.

Bidrager til finansiering af flere solparker i Danmark

Gennem partnerskabet får Carl Ras ikke blot adgang til vedvarende energi, men bidrager også til en forretningsmodel, der sikrer finansiering af flere solparker i Danmark.

"Ved at indgå denne aftale viser vi, at vi tager ansvar og handler på vores klimamål. Det er en reel løsning, der understøtter udbygningen af mere vedvarende energi, og vi håber, at flere virksomheder i branchen vil følge trop," siger Jan Brevadt.

The 0-Mission arbejder for at gøre den grønne omstilling tilgængelig for alle virksomheder, uanset størrelse. Ifølge Thomas Granhof er det altafgørende at skabe mekanismer, der gør det lettere for virksomheder at tage ansvar for deres energiforbrug og bidrage til en bæredygtig fremtid:

"Vi skal bygge flere solparker for at sikre en reel klimaeffekt. Men væksten skal ske på ordentlige vilkår med fokus på biodiversitet, grundvand og lokale interesser. Solcelleparker er en nødvendighed, og sol og vind bliver stadigt billigere og mere effektive energikilder," fortæller han.

Thomas Granhof påpeger videre, at Carl Ras' satsning på solenergi skaber en stabil efterspørgsel, der bidrager til finansiering og etablering af nye solparker i Danmark:

"Når strømforbruget matches med en strømproduktion fra en vedvarende energikilde opført på privat efterspørgsel, så styrker det forretningsgrundlaget for de virksomheder, der bygger solparkerne. Det er en afgørende drivkraft for den grønne omstilling."

Partnerskabet med The 0-Mission er et af flere initiativer, Carl Ras har iværksat for at nå målet om CO2-neutralitet i 2030. Derudover arbejder Carl Ras blandt andet med omstilling til elbiler og udskiftning af belysning til LED.

"Vi ser frem til at fortsætte arbejdet med bæredygtige løsninger, der gavner både vores forretning og klimaet," afslutter Jan Brevadt.

Læs mere om partnerskabet her: www.the0mission/partner/carl-ras

Emner

Kategorier


Carl Ras er en dansk familieejet engrosvirksomhed med knap 450 engagerede medarbejdere fordelt på 22 engroscentre, et centrallager og et hovedkontor i Herlev. Carl Ras består derudover også af værktøjsleverandørerne 3Aktive, Jydsk Værktøj og Nordjydsk Værktøjssalg og er en del af ejerledelsen i de bæredygtige byggemarkeder Havnens Hænder og Genbyg.

Carl Ras har 92 års erfaring i markedet og er i dag en af de største leverandører af værktøj og beslag til håndværkere, institutioner og industrien.

Carl Ras arbejder aktivt for at gøre det nemmere for håndværkere at bygge bæredygtigt og få bedre adgang til klimavenlige byggematerialer. Læs mere om Carl Ras' ESG-indsatser her

Kontakt

  • Foto af Nina Rysholt Dyekjær og Thomas Granhof fra The 0-mission sammen med Jan Brevadt, bæredygtighedschef i Carl Ras.
    Foto af Nina Rysholt Dyekjær og Thomas Granhof fra The 0-mission sammen med Jan Brevadt, bæredygtighedschef i Carl Ras.
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3162 x 2574, 1,25 MB
    Download
  • Thomas Granhof, der er medstifter og CSO i The 0-Mission & Jan Brevadt, der er Bæredygtighedschef i Carl Ras
    Thomas Granhof, der er medstifter og CSO i The 0-Mission & Jan Brevadt, der er Bæredygtighedschef i Carl Ras
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2817 x 3578, 1,42 MB
    Download
  • Thomas Granhof, der er medstifter og CSO i The 0-Mission & Jan Brevadt, der er Bæredygtighedschef i Carl Ras
    Thomas Granhof, der er medstifter og CSO i The 0-Mission & Jan Brevadt, der er Bæredygtighedschef i Carl Ras
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3848 x 3024, 1,67 MB
    Download
  • Billede af solparken
    Billede af solparken
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .png
    Størrelse:
    2900 x 1631, 9,57 MB
    Download
  • Billede af solparken
    Billede af solparken
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5464 x 3640, 17,7 MB
    Download