Skip to content

Press release -

GT World Challenge: Nicklas Nielsen klar til sæsonstart på Paul Ricard

Den danske Ferrari-fabrikskører vender tilbage til GT World Challenge-mesterskabet, når han stiller op til sekstimersløbet på Paul Ricard lørdag aften.

Nicklas Nielsen er i år tilbage i det benhårde GT World Challenge Europe-mesterskab, hvor han tidligere har markeret sig blandt de absolut bedste. Den danske Ferrari-kører stiller i år op i Pro-klassen for AF Corse i en fabrikssupporteret Ferrari 296 GT3 sammen med Ferrari-kollegerne Alessio Rovera og Tommaso Mosca, når sæsonen indledes på franske Paul Ricard den kommende weekend.

Nicklas Nielsen deltager i alle fem afdelinger af Endurance Cup-mesterskabet, som tæller nogle af de mest prestigefyldte GT-løb på kalenderen. Danskeren har solid erfaring fra serien, hvor han deltog fast fra 2020 til 2023 – med højdepunktet i 2021, hvor han sammen med Alessandro Pier Guidi og Come Ledogar sikrede sig Endurance Cup-mesterskabet samt en samlet sejr i det legendariske 24-timersløb på Spa-Francorchamps.

– Det er fedt at være tilbage i GT World Challenge-serien, som uden tvivl er det hårdeste GT3-mesterskab i verden. Det er også et mesterskab, som alle bilfabrikkerne virkelig gerne vil vinde, og vi er oppe imod nogle af de stærkeste fabriksstøttede teams fra blandt andre Porsche, BMW, Aston Martin, Mercedes-AMG og McLaren. Samtidig er det en serie med nogle af de mest prestigefyldte GT-løb, ikke mindst 24-timersløbet på Spa til sommer, siger Nicklas Nielsen.

Med et stærkt line-up og et erfarent AF Corse-mandskab er ambitionerne høje fra sæsonstarten, hvor konkurrencen som altid forventes at være tæt i Pro-klassen. Samlet stiller 59 biler og mere end 170 kørere fra hele verden til start i weekendens sæsonåbner i Sydfrankrig.

– Vi åbner sæsonen med et sekstimersløb, der begynder i de tidlige aftentimer og først afsluttes i mørke, så der er lagt op til intens action fra første omgang. Det er en spændende udfordring, og jeg ser virkelig frem til at komme i gang, siger danskeren.

Sæsonens første afdeling af GT World Challenge Europe Endurance Cup køres lørdag aften på Paul Ricard, hvor løbet flages grønt klokken 18.00 og kan følges live via seriens officielle YouTube-kanal.

Topics

Categories

Contacts

  • Nicklas Nielsen
    License:
    Media Use
    File format:
    .jpg
    Copyright:
    SRO Motorsports Group
    Size:
    3000 x 2000, 998 KB
    Download
  • Nicklas Nielsen
    License:
    Media Use
    File format:
    .jpg
    Copyright:
    SRO Motorsports Group
    Size:
    3000 x 2000, 1.15 MB
    Download
  • Nicklas Nielsen
    License:
    Media Use
    File format:
    .jpg
    Copyright:
    Ferrari Media
    Size:
    3000 x 2000, 1.22 MB
    Download
  • Nicklas Nielsen
    License:
    Media Use
    File format:
    .jpg
    Copyright:
    SRO Motorsports Group
    Size:
    3000 x 2000, 1.6 MB
    Download

Related content