Skip to content
Mikkel Jensen klar til Le Mans: Det bliver en hård omgang

Press release -

Mikkel Jensen klar til Le Mans: Det bliver en hård omgang

Den danske Peugeot-fabrikskører forudser et Le Mans, hvor held og strategi skal spille ind, hvis det franske fabrikshold skal sikre topresultater.

Når 24-timersløbet på Le Mans flages grønt lørdag den 14. juni klokken 16.00, bliver det med Mikkel Jensen på startlisten. Den 30-årige Peugeot-fabrikskører stiller op til den franske klassiker for sjette år i træk, og forventer et ræs, hvor konkurrencen bliver ekstraordinært hård i den 21 biler store topklasse, Hypercar.

– Resultaterne fra den indledende test var desværre ikke helt så stærke, som vi havde ønsket. Vi kommer direkte fra en god VM-afdeling på Spa-Francorchamps, hvor vi kæmpede med om et podie, men vores performance er ikke på samme niveau her på Le Mans. Vi mangler fart, og det er bestemt noget, vi skal arbejde med, når de officielle træningssessions går i gang,” lyder det fra Mikkel Jensen.

– På den positive side føles bilen god og stabil. Nogle steder har banen ændret sig siden sidste år, særligt ved indgangen til de hurtige Porsche-kurver, som nu er knap så ujævne og dermed hurtigere, hvilket også gælder udgangen fra Tertre Rouge-svinget, som leder ud til Mulsanne. Det betyder, at vi kan køre med et lavere setup i vores Peugeot 9X8, hvilket forbedrer bilens opførsel generelt,” tilføjer danskeren.

Team Peugeot TotalEnergies stiller med to fabriksbiler i årets Le Mans. Mikkel Jensen er bag rattet i Peugeot 9X8 #93 sammen med teamkammeraterne Jean Éric Vergne og Paul Di Resta, mens Peugeot #94 køres af landsmanden Malte Jacobsen samt Loïc Duval og Stoffel Vandoorne.

Le Mans-forberedelserne fortsætter med første officielle træning onsdag eftermiddag, mens et nyt kvalifikationsformat indledes allerede onsdag aften. Her køres nemlig første tidtagning, hvor de 15 hurtigste biler fortsætter til Hyperpole 1 torsdag aften. Her sorteres yderligere fem biler fra, før de forreste pladser afgøres i Hyperpole 2.

Peugeot har tre gange sikret den generelle sejr i 24-timersløbet på Le Mans, som naturligt nok er årets vigtigste løb for det franske team. Mere end 300.000 livefans forventes at overvære den 93. udgave af klassikeren, som af danske fans kan følges live på TV 2, Eurosport eller den officielle FIA WEC-app.

Topics

Categories

Contacts

  • Mikkel Jensen
    Mikkel Jensen
    License:
    Media Use
    File format:
    .jpg
    Copyright:
    Team Peugeot TotalEnergies
    Size:
    3000 x 2000, 1.39 MB
    Download
  • Mikkel Jensen
    Mikkel Jensen
    License:
    Media Use
    File format:
    .jpg
    Copyright:
    Team Peugeot TotalEnergies
    Size:
    3000 x 2000, 1.23 MB
    Download
  • Mikkel Jensen
    Mikkel Jensen
    License:
    Media Use
    File format:
    .jpg
    Copyright:
    Team Peugeot TotalEnergies
    Size:
    3000 x 2000, 1 MB
    Download
  • Mikkel Jensen
    Mikkel Jensen
    License:
    Media Use
    File format:
    .jpg
    Copyright:
    Team Peugeot TotalEnergies
    Size:
    3000 x 2000, 1.29 MB
    Download
  • Mikkel Jensen
    Mikkel Jensen
    License:
    Media Use
    File format:
    .jpg
    Copyright:
    Team Peugeot TotalEnergies
    Size:
    3000 x 2000, 1.27 MB
    Download
  • Mikkel Jensen
    Mikkel Jensen
    License:
    Media Use
    File format:
    .jpg
    Copyright:
    Team Peugeot TotalEnergies
    Size:
    3000 x 2000, 1.12 MB
    Download
  • Mikkel Jensen
    Mikkel Jensen
    License:
    Media Use
    File format:
    .jpg
    Copyright:
    Team Peugeot TotalEnergies
    Size:
    3000 x 2000, 1.24 MB
    Download
  • Mikkel Jensen
    Mikkel Jensen
    License:
    Media Use
    File format:
    .jpg
    Copyright:
    Team Peugeot TotalEnergies
    Size:
    3000 x 2000, 1020 KB
    Download

Related content