Skip to content
Mikkel Jensen klar til sidste VM-ræs inden Le Mans

Press release -

Mikkel Jensen klar til sidste VM-ræs inden Le Mans

Mikkel Jensen ser frem til at fortsætte arbejdet i VM-mesterskabet, når tredje afdeling flages grønt på Spa-Francorchamps denne weekend. Det belgiske sekstimersløb er sidste stop inden årets højdepunkt på Le Mans.

Efter at have sluttet de første to afdelinger af årets FIA World Endurance Championship i pointene, er det en optimistisk Mikkel Jensen, som gør sig klar til tredje afdeling på Spa-Francorchamps i den kommende weekend. Den danske Peugeot-fabrikskører spår gode takter på den berømte belgiske racerbane, der med sine syv kilometer – den næstlængste bane på kalenderen – og en gennemsnitshastighed på over 200 kilometer i timen er god forberedelse til årets højdepunkt: 24-timersløbet på Le Mans i juni.

– Spa-Francorchamps er et sted, man altid glæder sig til at opleve. Kombinationen af fart, sving, historie og atmosfære er unik, og de mange tusinde fans er med til at løfte stemningen helt i vejret. Samtidig er det en af de baner på kalenderen, som virker til at passe bedst til vores Peugeot 9X8 Hypercar, og da det samtidig er sidste ræs inden højdepunktet på Le Mans, kommer vi naturligvis med store forventninger, lyder det fra Mikkel Jensen.

– Indtil videre har vi kunnet kæmpe mod nogle af de biler, som vi havde svært ved at slå sidste år, hvilket bestemt er positivt. Det er åbenlyst, at vi stadig ikke er dér, hvor vi gerne vil være, men vi udvikler os hele tiden, og jeg håber, at vi denne weekend kan tage endnu et skridt i den rigtige retning, tilføjer danskeren.

På Spa-Francorchamps stiller Mikkel Jensen op med sit sædvanlige crew, Jean-Éric Vergne og Paul di Resta, i Peugeot 9X8 #93. Trekløveret skal kæmpe mod 17 andre biler i topklassen, Hypercar. Det seks timer lange Spa-løb flages grønt lørdag den 10. maj klokken 14.00 og kan følges live på TV 2 PLAY, Eurosport eller FIA WEC App.

Topics

Categories

Contacts

  • Mikkel Jensen
    Mikkel Jensen
    License:
    Media Use
    File format:
    .jpg
    Copyright:
    Team Peugeot TotalEnergies
    Size:
    3000 x 2000, 1.21 MB
    Download
  • Mikkel Jensen
    Mikkel Jensen
    License:
    Media Use
    File format:
    .jpg
    Copyright:
    Team Peugeot TotalEnergies
    Size:
    3000 x 2000, 1.01 MB
    Download
  • Mikkel Jensen
    Mikkel Jensen
    License:
    Media Use
    File format:
    .jpg
    Copyright:
    Team Peugeot TotalEnergies
    Size:
    3000 x 2000, 930 KB
    Download
  • Mikkel Jensen
    Mikkel Jensen
    License:
    Media Use
    File format:
    .jpg
    Copyright:
    Team Peugeot TotalEnergies
    Size:
    3000 x 2000, 645 KB
    Download

Related content