Pressemeddelelse -

Nyt flagskib for neurorehabilitering i Region Midtjylland

Pressemeddelelse – Ny rehabiliteringsenhed i Hammel - 28.03.2018

Nyt flagskib for neurorehabilitering i Region Midtjylland

En topmoderne udbygning af høj arkitektonisk kvalitet skal relancere rehabiliteringstilbud i Region Midtjylland som et flagskib indenfor neurorehabilitering. ”Mennesket i centrum” er mantraet for tegnestuen CASA Arkitekter A/S, som skal stå i spidsen for projektet.

Den nye rehabiliteringsenhed i Hammel i Region Midtjylland er seneste skud på stammen for denne nye udvikling af sundhedsbyggeri i Danmark. Den nye enhed skal varetage rehabilitering på avanceret specialistniveau som et af formentlig 5-6 centre i Danmark.

De fleste af os har på et eller andet tidspunkt i livet stiftet bekendtskab med sundhedsvæsenet. Vi kender synet og følelsen af at træde ind i de institutionsprægede omgivelser. Klinisk og uoverskuelig er blot nogle af de ord, der dukker op. Imidlertid går udviklingen indenfor sundhedsbyggeri i en helt ny retning.

I disse års kraftige igangsætning af nybyggeri på sundhedsområdet i Danmark er der nemlig en stigende efterspørgsel af arkitektur, der befordrer optimale rammer for patienternes og personalets velfærd. Målet for fremtidens hospital er, at forme det fysiske rum, der giver mulighed for optimal behandling og behandlingsresultater gennem en syntese af funktionelle krav, indretning og sanseindtryk med udgangspunkt i ”mennesket”.

Helende arkitektur

Arkitekturens betydning for stressreducering og velværeoptimering for patienter, pårørende og personale er ligeledes noget, man er opmærksom på hos CASA arkitekter A/S, der glæder sig over at have vundet den vigtige opgave. der er i dag en bred erkendelse af, at faktorer som lys, udsigt, støjreduktion, farvesætning og kunst skal tages med i de væsentlige betragtninger angående hospitalsdesign.” forklarer arkitekt MAA og indehaver, Birgit Rasmussen.

Den grundlæggende tanke er, at den arkitektoniske udformning udtrykt i dagslysets kvalitet, rummets stemning, farver, lyd og muligheden for at være privat og tryg kan understøtte den heling, der finder sted både fysisk og psykologisk.

Det er ifølge Birgit Rasmussen disse overvejelser og tanker man har arbejdet ud fra, da man designede den nye udbygning. ” Det nye rehabiliteringscenter vil smyge sig omkring det eksisterende, føje sig ind i haverummet og på denne måde være med til at inddrage det omgivende landskabelige formsprog og materialekarakter”

Udbygningen omfatter 1500m2 nybyggeri i totalrådgivning med ingeniørfirmaet Orbicon og landskabsarkitekt BSAA URBANlab. Den nye bygning tager udgangspunkt i et skitseforslag udarbejdet af Wienberg Architects og forventes færdigbygget i 2020.

For spørgsmål og kommentar:kontakt venligst Birgit Rasmussen,bir@casa.dk / 55 78 66 90.

Emner

  • Arkitektur

Kategorier

  • casa
  • arkitektur
  • casa arkitekter
  • hammel
  • rehabilitering
  • hjerneskade

Regions

  • Midtjylland

Kontakt

Birgit Rasmussen

Pressekontakt Arkitekt / Indehaver +45 30530336

Relateret materiale