Internetradio – ét skridt frem og to tilbage

Intet under at radio via internettet har begejstret millioner af mennesker. Internetbaseret radio åbner dørene til tusinder og tusinder af radiostationer fra hele verden, og man kan finde radiostationer, der er mere snævre og nichepræget, end man har haft fantasi til at forestille sig. Det er en ren guldgrube af content. Det samme kan man sige om videobaseret content som tv, streaming- og videotjenester som Netflix og YouTube. Som supplement.

Internetbaseret radio og tv er nemlig supplementer og ikke nogen erstatning for de velkendte medier – flow-tv og god, gammeldags dansk radio med musik og snak fra DR eller fra én af de mange kommercielle lokalradioer, Danmark byder på.

I debatten om fremtidens radio i Danmark – slukningen af FM og overgangen til DAB+ - har nogle fejlagtigt draget den konklusion, at man sådan set bare skulle se at slukke for de traditionelle radiosignaler og lade alt overgå til internettet, hvor man jo for eksempel allerede finder alle DRs radiokanaler. Tanken er nærliggende, den er umiddelbar og nok også fristende for mange. Men det vil være et kæmpe fejltrin.

Vi er vant til, at radiomodtagelse bare fungerer. Der er perfekt lyd, der er oppetider på noget, der ligner 99,99 pct., og der er fuldstændig dækning over hele landet – ikke mindst når man er i bevægelse, som det er tilfældet, når man kører bil eller tog.

Sådan vil det ikke blive i fremtiden, hvis radioen lægges over på nettet. Man behøver bare at tænke på, hvor ustabil mobiltelefonforbindelsen rent faktisk er, når man bevæger sig rundt i landet, hvor ofte man afbrydes, eller hvor stor kvalitetsforskel man oplever i netadgang via mobilen. I store områder af Danmark skal man her i 2013 stadig leve med Edge.

Internettet er dybt sårbart, og uanset om vi har internetadgang derhjemme, på arbejdspladsen, via WiFi eller mobilt bredbånd, så oplever man ganske ofte udfald. Internettet er fyldt med huller, og det er først og fremmest ikke i stand til at levere oppetider, som man kender det fra traditionel broadcast. Ofte skal man endda lukke sine programmer og genstarte, eller man skal lukke app’en på sin mobiltelefon ned og åbne den igen, før internetforbindelsen er reetableret, og man kan lytte videre på radioen.

Broadcast i form af FM og DAB består af redundante systemer. Der er ganske enkelt etableret systemer, som sikrer – ikke en 100 pct. oppetid – men at i de situationer, hvor systemet går ned, vil supplerende systemer tage over og dermed nedbringe risikoen for nedetid dramatisk.

Aflytning og overvågning er desværre blevet en svøbe i vort samfund, stærkt aktualiseret i de senere uger på en trist måde, og internettets fremkomst har øget alverdens snageri dramatisk. Uanset hvem aflytningen og overvågningen udføres af, er det vist de færreste danskere, der bryder sig om det. På internettet er alt under overvågning, herunder borgernes medieadfærd, så når man lytter til radio, ser tv eller anvender streaming-tjenester kan man være sikker på, at det bliver registreret alle mulige steder. Broadcast radio og tv giver ikke den mulighed til alle mulige nysgerrige øjne og ører, der vil overvåge, hvordan vi opfører os, og hvad vi forbruger. Broadcast er énvejs og lader sig derfor ikke aflytte og overvåge. Det er et sjældent frihedens åndehul i en verden af stadig mere massiv og uønsket overvågning.

Overlader man distributionen af radio til internettet, gør man sig som samfund ekstremt sårbare. Radioen kan i dag modtages frit og ukrypteret. Det kræver ikke noget abonnement, men skal man lytte til radio via internettet, bliver man afhængig af internetudbyderne. Mange vil i forvejen have et internetabonnement, så hvad er problemet? Problemet vil være selve den afhængighed, man sætter borgerne i ved, at der ikke er nogen andre veje, og at der altid vil være en kommerciel gatekeeper imellem broadcasterne, herunder DR som public service-institution, og lytterne. Værre bliver det, når det drejer sig om radioforbruget i bilerne, hvor man vil blive nødt til at have mobile bredbåndsabonnementer for i bilen at kunne lytte til radioen via nettet.

Teleselskaberne kan næsten ikke tørre smilene væk fra ansigtet, og de vil have for øje at udnytte den afhængighed. Hvor man i dag kan få relativt billige mobile bredbåndsabonnementer med flatrate, vil man kunne udnytte danskernes afhængighed af at have disse abonnementer for at få adgang til at lytte til radio. Man tror måske fejlagtigt, at det småtteri af bits og bites, som et radiosignal via nettet vil kræve er ligegyldige i den store sammenhæng, og at teleselskaberne ikke vil mærke det i trafikbelastningen og derfor heller ikke reagere på det.

Der vil man tage grundigt fejl, hvilket understreges af en helt frisk rapport fra Sverige, som er foranlediget af Teracom i Stockholm. Det ganske enkelt være fuldkommen urealistisk at flytte al den datatrafik, der i dag spredes via broadcastede signaler i æteren ud til forbrugerne over til internettet. Det vil være helt ekstremt dyrt og ud fra en samfundsøkonomisk synsvinkel vil det være direkte dumt at gøre. Rapporten kan findes i sin fulde længde ved henvendelse til undertegnede.

Og man kan også godt forestille sig, at man bliver afhængig af et mobil bredbåndsprodukt af en vis kvalitet, hvis man forventer at kunne lytte til radio i bilen uden afbrydelser og uden at miste netforbindelsen undervejs. Til sammenligning er det værd at huske på, hvor ofte man rundt om i landet mister mobiltelefonforbindelsen, som først vender tilbage, når man har flyttet sig nogle kilometer. Sådan vil det også blive at lytte til radio i bilen, hvis man ikke har andre muligheder end at tilgå radioen via en internetforbindelse.

Sidst, men langt fra uvæsentligt er det, at radioen via FM/DAB fungerer som backbone for vores beredskab i krise-, krigs- og katastrofesituationer og har gjort det i over 70 år.

Myndighederne kan anvende radioen som massemedie til kommunikation til borgerne i sådanne situationer. Det vil for eksempel gælde ved et eventuelt terrorangreb, men som man har set ved flere terrorangreb, har terroristerne anvendt mobiltelefoner som detonatorer, hvorfor myndighederne ofte lukker mobilnettene ned ved terrorangreb. Det så man blandt andet i Boston ved bombeangrebet dér. I en sådan situation vil det indebære, at alle som er i nærheden af et ramt område og som modtager radio via det mobile net, fx på mobiltelefon eller tablet, pludselig vil miste muligheden for at blive orienteret af myndighederne over radioen – om det er på mobilen eller via internetradioen i bilen. Det vil kunne have katastrofale konsekvenser og vidner om, hvor farligt det vil være at nedlægge eller nedprioritere en broadcastet distributionsform som FM/DAB.

Det ville ganske enkelt indebære en markant svækkelse af ethvert samfunds helt livsnødvendige beredskab, og selvom det kan lyde fuldstændig irrelevant i dag, hvor den kolde krig for længst er forbi, vil dét at man ikke har en effektiv og 100 pct. pålidelig infrastrukturel beredskabsstruktur være en helt unødvendig sårbarhed at lægge ned over ikke bare Danmark, men ethvert samfund. Til gengæld for hvad? Tja, i det lys kan det være ret svært at få øje på, at der ligger en upside, som måler sig med den totale downside.

Lars Kierkegaard

Chef for forretningsudvikling

Teracom A/S

lars.kierkegaard@teracom.dk