Nyhed -
Husk at hente Sommerpasset til børnene hos Statoil
Ro på bagsædet
De fleste børnefamilier kender til, hvordan lange køreture og rastløshed kan være skyld i uro og sure miner på bagsædet. Men det er der råd for med Statoils Sommerpas. Ud over at være et underholdende indslag med ordlege, bilbingo og masser af samlesider, så får børnene samtidig viden om trafikskilte og biobenzin. De kan deltage i sjove konkurrencer, få rabat på indgangen til forskellige forlystelsesparker og får desuden otte gode kostråd fra Levnedsmiddelstyrelsen serveret på en sjov måde. Samtidig kan roen på bagsædet medvirke til en højere trafiksikkerhed.
Lærerig underholdning
Statoils Sommerpas har fokus på lærerig underholdning.
”Vi ønsker at give børnene et hæfte, som ikke bare er underholdende, men som de også kan lære noget af. Fx fortæller vi om, hvordan man kan lave halm om til benzin, og at koen og grisen udleder CO2. Derudover har vi også et sundere udbud af menuer i år med bl.a. frugt og juice,” siger Tinna Halse Sølling fra Statoils marketingafdeling.
BOB BOB Bølle-Bob – Alle tiders helt
Som noget nyt i 2010 samarbejder Statoil med Regner Grasten Film om Bølle Bob-filmen. Med de første 100.000 Sommerpas, der uddeles, får man en dvd med cd-rom, som giver børnene mulighed for både at synge og danse til de populære sange, se klip fra filmen og få et kig bag scenen. Den nye Bølle Bob-film har premiere over hele landet 15. juli 2010.
For yderligere information venligst kontakt:
PR- og Kommunikationsdirektør Per Brinch, Statoil A/S, tlf. 3342 4227
Marketing Manager Convenience Tinna Halse Sølling, Statoil A/S, tlf. 3342 4221
Statoil leverer omkring en femtedel af Danmarks samlede olieforbrug og driver mere end 300 benzinstationer i Danmark, heraf ca. en femtedel automatanlæg under varemærket 1-2-3.
På selskabets raffinaderi i Kalundborg raffineres olieprodukter, som enten eksporteres eller sæges i Danmark til brug som fx brændstof til biler eller opvarmning af private hjem og erhvervsejendomme.
Emner
- Miljø, energi
Kategorier
- sommerpas