Nyhed -

Leg med perspektivet i dine sommerfotos

For at deltage i konkurrencen om for 10.000 kr. brændstof fra Statoil skal man tage sommerfotos med "tvunget perspektiv", som skaber en sjov optisk illusion af størrelsesforholdet mellem fotoets elementer.

Fra den 15. maj og frem til august inviterer Statoil alle amatørfotografer til at lege med perspektivet og deltage i sommerens europæiske fotokonkurrence, hvor hovedpræmien er for 10.000 kr. benzin eller diesel.

Man deltager ved at tage billeder i "tvunget perspektiv", der illustrerer noget XL, extra large, som er temaet i Statoils sommeraktiviteter. Tvunget perspektiv – "forced perspective" på engelsk – er en måde at komponere fotos på, så en optisk illusion gør, at dele af motivet syner større eller mindre, længere væk eller tættere på, end de i virkeligheden er.

Alle kan deltage i konkurrencen ved at tage billeder med deres smartphone og uploade dem på app'en Instagram med hashtagget #xlsummer eller direkte på konkurrence-sitet www.xlsummer.com, hvor man også kan lægge billeder op taget med digitalkamera. På konkurrence-sitet afgør antallet af likes, hvor godt ens billede bliver placeret på ranglisten, jo flere likes, jo højere ligger billedet. Kåringen af vinderne foretages af en jury umiddelbart efter, at konkurrencen er slut den 11. august.

Der er ingen grænser for, hvor mange fotos man må deltage med, men brug af billedbehandlingsprogrammer som Photoshop, Paintshop og lignende er naturligvis ikke tilladt!

Yderligere information

Kommunikationschef Per Brinch, Statoil Fuel & Retail A/S, tlf. 33 42 42 27
Marketingdirektør Ann Kirstine Havsteen, Statoil Fuel & Retail A/S, tlf. 33 42 40 88

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • fotokonkurrence
  • konkurrence
  • circle k

Kontakt

Kirsten Grumstrup

Pressekontakt Communication Manager Pressekontakt, talsmand og diverse henvendelser +45 29 13 55 51