Nyhed -

Nye standarder for kyllingevelfærd

Hos Circle K Danmark sætter vi altid smag og kvalitet for pengene i højsædet, når det kommer til vores mad. Nu sætter vi ekstra fokus på bæredygtighed indenfor vores madprodukter. Første fokusområde er at løfte dyrevelfærden i vores kyllingeprodukter. Det gør vi ved at støtte op om European Chicken Commitment (ECC*). Formålet er at højne dyrevelfærden blandt produktionskyllinger ved at sikre ansvarlig produktion og højere bæredygtighed i fødevareproduktionen.

I Circle K Danmark arbejder vi løbende sammen med leverandørerne for at sikre den rette smag, og kvalitet i vores produkter. Som kravstiller til fødevareproducenterne er det derfor også naturligt, at vi øger fokus på bæredygtighed og dyrevelfærd i de produkter vi køber. At opføre os ansvarligt er en integreret del af vores DNA, og det er derfor naturligt at dyrevelfærd også kommer mere i fokus, i de produkter vi køber. Vi arbejder derfor tæt sammen med vores partnere for at kunne tilbyde de bedste produkter, og sikre løbende forbedringer i forhold til dyrevelfærden i produktionen af de produkter, vi aftager.

Vigtige skridt i den rigtige retning

Dette gælder også for kyllingevelfærd. Derfor støtter vi nu om ECC og introducerer en plan for øget dyrevelfærd. Vi er allerede i gang med vores kyllingekød. I januar introducerede vi fx Hjerte-1 kylling** til burgere, mens vores nuggets bliver til velfærdskylling ultimo 2020. Vi arbejder ligeledes med at øge velfærden i de kyllingeprodukter, der indgår i vores sandwich.

Dette er eksempler på, at vi er på vej i den rigtige retning. Der er dog stadig et stykke vej endnu, men vi vil i samarbejde med leverandørerne stille krav om kun at sælge kyllingeprodukter, der lever op til kriterierne i ECC senest fra udgangen af 2022 – uden at gå på kompromis med smag og kvalitet for pengene.

Konkret vil vi tage følgende skridt:

  1. I løbet af 2020 vil al kyllingekød til burgere og nuggets være Hjerte 1-certificeret.
  2. I løbet af 2021 vil kyllingekød til sandwich leve op til ECC-standarder.
  3. Ved udgangen af 2022 vil vi kun anvende kyllingekød, der lever op til ECC-standarder.

Standarder med udgangspunkt i ECC

ECC-standarden er et samarbejde mellem virksomheder, produktioner og dyreværnsforeninger. Standarden indeholder kriterier, som skal sikre bedre leveforhold blandt produktionskyllinger rundt om i verden. Den passer godt med de høje krav, vi i forvejen stiller til vores leverandører og produkter. Vi arbejder desuden på at kunne opfylde ECC-standarderne allerede før udgangen af 2022.

*Læs mere om ECC-standarderne her: https://filer2.anima.dk/ECC_DK.pdf

**Hjerte 1-kylling er Fødevarestyrelsens dyrevelfærdsmærke, hvis hovedkrav er, at racen skal være langsomtvoksende.

Emner

  • Sociale spørgsmål

Kategorier

  • mad
  • circle k
  • kylling
  • ecc
  • velfærd

Kontakt

Kirsten Grumstrup

Pressekontakt Communication Manager Pressekontakt, talsmand og diverse henvendelser +45 29 13 55 51