Pressemeddelelse -

Circle K og deres kunder donerer mere end 700.000 kr. til udsatte børn og unge

De seneste fire måneder har Circle K’s butikker solgt BørneKaffe til fordel for Børns Vilkår. Donationen går i år til Børns Vilkårs nye rådgivningstilbud, HØRT, som er målrettet unge mellem 15-24 år, der har brug for at blive hørt, forstået og accepteret.

BørneKaffe er en ”you give, we give” kampagne til fordel for Børns Vilkår. Kunderne har givet 2,50 kroner ekstra for kaffe i en særlig BørneKaffe kop (et beløb som Circle K så har fordoblet) og/eller har doneret ved kassen. Kampagnen har i år udløst en donation på mere end 700.000 kr., som i dette fjerde år af samarbejdet går til Børns Vilkårs nye og vigtige rådgivningstilbud HØRT, der er målrettet unge i alderen 15-24 år.

”Unge har andre udfordringer end yngre børn, fordi de står over for valg og overgange i livet, som kan føles tunge at stå alene med – for eksempel valg af uddannelse, flytte hjemmefra og seksuel debut. Mange unge frygter konsekvenserne af at træde eller vælge forkert. HØRT er tænkt som de unges sted, hvor ingen spørgsmål er forbudte, for store eller for små, og vi er glade for, at Circle K og deres kunder har valgt at støtte op om netop dette vigtige initiativ,” siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.

BørneKaffe-kampagnen er en del af et flerårigt samarbejde mellem Circle K og Børns Vilkår, som siden 2019 har indsamlet over fire millioner kroner ind til BørneTelefonen. Kampagnen har tidligere vundet Fundraising-prisen. Tidligere har donationerne gået til at udvide BørneTelefonens åbningstid, så den nu er døgnåben.

”Vi er meget glade og stolte over, at vores kunder bakker op om et så vigtigt formål som Børns Vilkår og HØRT. Vi kan se, mange af vores kunder vælger at lægge ekstra penge som donationer direkte til Børns Vilkår. Derudover har medarbejderne i vores butikker over hele landet været involveret i indsamlingen, så vi er stolte over engagementet hos både vores kunder og medarbejdere,” udtaler Kirsten Grumstrup, som er kommunikationschef for Circle K.


Fakta om BørneKaffe-kampagnen

  • Hver solgte kop BørneKaffe i Circle K’s butikker har givet i alt 5 kroner til Børns Vilkår: 2,50 kr. fra kunden og 2,50 kr. fra Circle K.
  • Kampagneperioden løb fra december 2021 – marts 2022 i alle Circle K’s 225 danske butikker.
  • Der er blevet solgt mere end 100.000 kopper BørneKaffe i kampagneperioden og den samlede donation til Børns Vilkår er på lige over 700.000 kr.
  • BørneKaffe har siden 2019 medført en samlet donation på over fire millioner kroner til Børnetelefonen hos Børns Vilkår.

Fakta om initiativet HØRT

  • HØRT er et nyt rådgivningstilbud til unge i alderen 15-24 år, der oplever udfordringer og har brug for at blive hørt, forstået og accepteret. Med HØRT ønsker Børns Vilkår at sætte unges trivsel på dagsordenen og skabe et trygt rum, hvor unge kan få viden om deres rettigheder, være en del af et fællesskab og få følelsen af, at de ikke er alene.
  • Hos HØRT kan unge få professionel rådgivning på en døgnåben chat, gruppechat og på sigt også via memo på telefonen. HØRT har også instagram-profilen @blivhort med videofortællinger fra unge, som har oplevet udfordringer i livet.
  • I 2021 handlede mere end hver fjerde samtale på BørneTelefonen med unge i alderen 15-24 år om psykisk mistrivsel – det var særligt samtaler om ensomhed, selvskadende adfærd og selvmordstanker.

Emner

  • Sociale spørgsmål

Kategorier

  • børns vilkår
  • kaffe
  • circle k

Circle K er én de førende convenience-, energi- og brændstofleverandører i Danmark. Vi har 225 butikker og stationer samt mere end 150 Ingo-stationer.

I alt har vi cirka 2.300 full-service stationer i Europa, og på tværs af landene arbejder mere end 18.500 Circle K-medarbejdere.

Internationalt har Circle K-koncernen et bredt netværk af stationer i bl.a. Skandinavien, Polen, Irland, de baltiske lande og Nordamerika.

Kontakt

Kirsten Grumstrup

Pressekontakt Communication Manager Pressekontakt, talsmand og diverse henvendelser +45 29 13 55 51