Pressemeddelelse -

Nyt hypermoderne tankanlæg fra Circle K ved Kystvejens Erhvervspark

Circle K inviterer på kaffe til transportsektoren, naboer og andre interesserede i forbindelse med, at virksomheden åbner nyt tankanlæg den 17. september 2020 på Kystvejen 52 9400 Nørresundby. Det moderne såkaldte stand-alone truckanlæg, som er blevet til i samarbejde med Kystvejens Erhvervspark, skal hjælpe den tunge trafik på E45 og E39 i Nordjylland nu, men vil også kunne sikre transportsektoren adgang til mere klimavenlige drivmidler i fremtiden.

En forbedret kundeoplevelse

Stand-alone truckanlægget, som er blevet til i samarbejde med Kystvejens Erhvervspark, skal servicere områdets mange transportselskaber og tunge trafikanter og blandt andet tage presset af søster-anlægget på Hadsundvej i Aalborg Øst. Senior Manager Kresten Nordborg Jensen fra Circle K uddyber: 

"Vi har oplevet stærkt stigende aktivitet de sidste år på anlægget i Aalborg Ø, og der var efterhånden kommet så meget trafik, at det gik ud over både tilkørselsforholdene og kundeoplevelsen. Med anlægget i Nørresundby vinder både de, som vil tanke nord for Limfjorden, og de som tanker syd for". 

Sikrer adgang til grønnere drivmidler i fremtiden

Ligesom tankanlægget i Aalborg Ø kan man tanke sin truck hurtigt og effektivt, men dette nye moderne anlæg er også klar til fremtiden. Det kan nemlig også levere mere klimavenlige drivmidler og bidrage til transportsektorens grønne omstilling. Kresten Nordborg Jensen afslutter: 

"Mens privatbilismen nok primært bliver elektrisk, så vil flydende, bæredygtige drivmidler blive en vigtig del af den tunge transports grønne omstilling. Derfor kan dette anlæg nemt kalibreres til at tilbyde mere klimavenlige brændstoffer såsom HVO og methanol. Kort sagt - når sektoren er klar, er vi klar".

Invitation til kaffe på truckanlægget

I forbindelse med åbningen af anlægget torsdag den 17. september, inviterer Circle K Danmark alle interesserede til at besøge og se anlægget an og få en kop gratis kaffe mellem 12:30 - 16:30. 

Medie- og pressehenvendelser

har spørgsmål til åbningen og til anlægget, bedes man rette henvendelse til Kresten Jensen på nr. 51 51 47 72 eller Presse- og kommunikationansvarlig på 20 97 02 26 eller pressedk@circlekeurope.com. 

Emner

  • Energispørgsmål

Kategorier

  • methanol
  • brændstof
  • åbning
  • nørresundby
  • circle k
  • tankanlæg
  • kaffe

Regions

  • Nordjylland

Circle K Danmark er en af landets førende brændstofleverandører med over 100 års virke i detailhandelsbranchen. Circle K har over 220 stationer med tilhørende butik, hvoraf mange er døgnåbne. Hertil kommer 180 ubemandede stationer (INGO og 1-2-3) samt mere end 30 truck-sites.

Circle K's øvrige services omfatter bl.a. fyringsolie og diesel til opvarmning og industri.

Internationalt har Circle K-koncernen et bredt netværk af stationer i bl.a. Skandinavien, Polen, de baltiske lande og Nordamerika.

Kontakt

Kirsten Grumstrup

Pressekontakt Communication Manager Pressekontakt, talsmand og diverse henvendelser +45 29 13 55 51