Pressemeddelelse -

Sommerens bragende sol og de høje temperaturer har fået Circle K’s kunder til at tørste efter iskold kaffe og smoothies.

Sommervejret lagde i flere måneder Danmark i et jerngreb, og det påvirkede i den grad efterspørgslen på kolde drikke og varer fra køle- og fryseboksen. Sommeren har budt på mere end 70 sommerdage, tropenætter og i begyndelsen af august, kom temperaturen tæt på varmerekorden i Danmark, der blev sat i august for 43 år siden.

Så det har været en varm fornøjelse at bevæge sig rundt i landet, hvad enten man er i bil, på cykel eller på gåben. Der har været behov for væske og noget at køle sig ned på, når man har været på farten. Det har de i høj grad mærket hos landets mange Circle K butikker denne sommer.

”Vi har oplevet et sandt salgsboom – især salget af iskaffe og smoothies har aldrig været større. Selv om vi selv er helt vilde med dem, så må vi tilskrive den danske sommer en stor del af det salgsboom, vi har oplevet. F.eks. lancerede vi vores nye iskaffe lige op til sommerferien, og den har oversteget vores vildeste forventninger. Hele 50% mere iskaffe er langet over disken set i forhold til, hvad vi havde turdet håbe på, fortæller Ann Kirstine Havsteen, marketing- og kommunikationsdirektør i Circle K.

Mere at vælge imellem til folk på farten

En gang forbandt mange mad fra tankstationer med en tyk lugt af friture, svedne pølser og daggammel kaffe. Sådan er virkeligheden langt fra i dag. Efterspørgslen efter et sundere alternativ vokser støt ligesom en af de nyeste trends med kødløse dage medvirker til, at vegetariske retter bliver efterspurgt af en større gruppe mennesker, som ikke nødvendigvis er heltidsvegetarer, men hvor bevæggrundene i stedet er klima og sundhed.

”Vi har stadig pølser og franske hotdogs, og det bliver vi ved med at have. Vi vil gerne tilbyde vores kunder et varieret udvalg af mad og frem for alt skal råvarerne og kvaliteten være god på alle varer. For nylig har vi indgået et samarbejde med Maaltidet, som vi blandt andet har udviklet en række salater sammen med. I pipelinen har vi f.eks. også en vegetar burger. Den er vi spændt på, hvordan kunderne kommer til at tage imod, da de fleste nok ikke lige forbinder en servicestation og en vegetarburger med hinanden” fortæller Ann Kirstine Havsteen.

Fakta:

  • Iskaffe blev lanceret i juni måned og salget ligger 50% over forventning.
  • Der er solgt mere end dobbelt så mange smoothies i forhold til sidste år.
  • Is (styksalg) er eksploderet og salget er steget med 145% i forhold til sidste år.
  • Bilvask. Vejret påvirker i den grad også lysten til at vaske bil. Alene i juli måned blev der vasket 75% mere end i juli måned 2017, som var en våd og kold sommermåned

For yderligere information til pressemeddelelsen kontakt venligst:

Ann Kirstine Havsteen, marketing- og kommunikationsdirektør, Circle K

Tlf: 3342 4088, e-mail: annkirstine.havsteen@circlekeurope.com

Emner

  • Livsstil

Kategorier

  • mad
  • circle k
  • kaffe
  • food
  • smoothie
  • iskaffe

Circle K Danmark er en af landets førende brændstofleverandører med over 100 års virke i detailhandelsbranchen.

I 2016 skiftede Statoil navn til Circle K, og der findes i dag 244 Circle K servicestationer i Danmarkmed tilhørende butik, hvoraf mange har døgnåbent. Circle K er ejet af det canadiske selskab Alimentation Couche-Tard.Circle K's øvrige services omfatter bl.a. fyringsolie og diesel til opvarmning og industri.

Internationalt har Circle K-koncernen et bredt netværk af stationer i bl.a. Skandinavien, Polen, de baltiske lande og Nordamerika.

Læs mere om Circle K på www.circlek.dk

Kontakt

Kirsten Grumstrup

Pressekontakt Communication Manager Pressekontakt, talsmand og diverse henvendelser +45 29 13 55 51

Relateret materiale