Pressemeddelelse -

Statoil Fuel & Retails adm. direktør bytter job med kollega i Californien

København d. 28. maj 2015 - Efter otte år i førersædet som administrerende direktør for Statoil Fuel & Retail Danmark har Pia Bach Henriksen, valgt at takke ja til nye udfordringer på den anden side af Atlanten. Hun bliver ansvarlig for brændstof- og detailkæden Circle K, i solrige Californien.

Pia Bach Henriksen har siden 2007 været øverste chef for de godt 2300 ansatte i Statoil Fuel & Retail Danmark, som i dag ejes af Canadiske Alimentation Couche-Tard. Hun har mange store ledelsesmæssige bedrifter med i rygsækken fra tiden i Statoil Fuel & Retail, senest aftalen om købet af Shells retail-forretning i Danmark. Allerede fra 1. august 2015 tiltræder Pia sin nye stilling som Vice President for Couche-Tards West Coast division. Dermed får hun ansvaret for kædens 555tankstationer og 278 convenience butikker i staterne Californien, Oregon, Washington og Hawaii.

Fantastisk karrieremulighed

Pia Bach Henriksens afløser bliver Timothy Tourek, som i dag bestrider stillingen som Vice President for Circle K i West coast region. Timothy Tourek tiltræder stillingen som administrerende direktør for Statoil Fuel & Retail i Danmark fra 1. august. Ligesom Timothy ser også Pia frem mod de nye udfordringer, der venter forude: ”Det er en once in a lifetime mulighed både professionelt og personligt for mig, og jeg er glad for at arbejde i en virksomhed, hvor der er mulighed for at prøve sig selv af på denne måde. Jeg har set vores danske organisation vokse og udvikle sig gennem de seneste 11 år - dette inklusiv den sidste milepæl, som er vores aftale med Shell, og jeg ser nu frem til nye udfordringer i USA”, udtaler Pia Bach Henriksen.

Timothy Tourek kommer til at stå i front på et spændende tidspunkt, hvor han skal forestå sammensmeltningen mellem Statoil Fuel & Retail og Shells danske retail-forretning, forudsat at købet godkendes af konkurrencemyndighederne. Timothy har en solid bred erfaring med integrationsprojekter fra vestkysten og jobskiftet til Danmark giver derfor virksomheden rig mulighed for at drage nytte af erfaringer på tværs af kontinenterne.

Det er ikke kun Pia, der er spændt på at indtage sin nye rolle – også Timothy Tourek glæder sig til at flytte til København sammen med sin kone og deres yngste datter. Parrets to ældste døtre bliver dog i Californien for at færdiggøre deres studier. ”Professionelt kan jeg faktisk ikke forestille mig en bedre eller mere oplagt karrieremulighed for hverken Pia eller jeg selv. Og på det personlige plan føler min familie og jeg os meget privilegerede over, at få dette tilbud og muligheden for at bo i et vidunderligt land med en rig kultur”, afslutter Timothy.



Værd at vide om…

Pia Bach Henriksen

Cand.merc. fra CBS 1989. Forud for karrieren i Statoil Fuel & Retail startede Pia sin karriere i Coop som Marketing Manager – efter 14 års ansættelse i organisationen afsluttede hun i stillingen som skandinavisk Indkøbschef. I 2004 startede hun i Statoil, først som chef for kategori, marketing og koncept m.v., men siden 2007 har Pia Bach Henriksen stået i front som administrerende direktør for Statoil Fuel & Retails danske forretningsenhed. Efter sommerferien overtager Pia ansvaret for brændstof- og detailkæden, Circle K, i West Coast region, som omfatter Californien, Oregon, Washington og Hawaii. Circle K ejes - ligesom Statoil Fuel & Retail - af candiske Alimentation Couche-Tard. Hun flytter til Californien sammen med sin mand, Jesper og deres 15 årige søn.


Timothy Tourek

Timothy Tourek startede karrieren i Circle K tilbage i 1992, og har siden haft en række stillinger indenfor koncernen bl.a. som Market Manager, Director of Operations, Regional Operations Director, Director of Facilities og senest, Vice President of Operations for vestkysten. Timothy Tourek er tidligere U.S. Air Force veteran. Han flytter til Danmark med sin hustru, Judy, og sin 9 år gamle datter. Parrets to ældre døtre bliver boende i Californien, hvor de skal færdiggøre deres uddannelse


Alimentation Couche-Tard

Couche-Tard er førende indenfor den canadiske convenience branche. I USA er det den største uafhængige convenience kæde operatør i forhold til antallet af firmaejede butikker. I Europa er Couche-Tard førende indenfor convenience butikker og transport fuel i Skandinavien og de Baltiske lande, mens Couche-Tard har en signifikant tilstedeværelse i Polen.

Pr.12. oktober 2014 bestod Couche-Tards netværk af 6,303 convenience butikker på tværs af Nordamerika. Heraf er 4,851 butikker med fuel på forpladsen. Det nordamerikanske netværk består af 13 divisioner heraf 9 i USA og 4 i Canada. Mere end 60.000 medarbejdere er ansat på tværs af netværket og på servicekontorerne i Nordamerika.

I Europa driver Couche-Tard et bredt stationsnetværk på tværs af Skandinavien (Norge, Sverige og Danmark), Polen, de Baltiske lande (Estland, Letland og Litauen) og Rusland. Pr. 12. oktober 2014 udgør dette 2,239 stationer, hvor hovedparten har fuel på forpladsen og convenience butikker, mens resten er ubemandede automatstationer, der kun har fuel på forpladsen. Selskabet har også andre produkter såsom fyringsolie, marine brændstof, smøreolie og kemikalier. Couche-Tard driver fuel terminaler og depoter i 8 lande i Europa. Inklusive medarbejdere på Statoil brandede forhandlerstationer er der ca. 17,500 medarbejdere i forretningen, på terminalerne og servicekontorerne på tværs af kontinentet.

Der er i tillæg ca. 4,600 butikker drevet under licensaftaler og Circle K brandet i 12 andre lande i verden (Kina, Guam, Honduras, Hong Kong, Indonesien, Japan, Macau, Malaysia, Mexico, Filipinerne, Vietnam og De Arabiske Emirater). Dette giver mere end 13,100 stationer i Couche-Tards netværk.

For yderligere information om Alimentation Couche-Tard: 

http://corpo.couche-tard.com/en/our-company/


For yderligere information kontakt venligst:

Ann Kirstine Havsteen, Marketing- & Kommunikationsdirektør Statoil Fuel & Retail Danmark: pressedk@statoilfuelretail.com, +45 33 42 40 88/+45 23 35 85 60

Emner

  • Arbejdsliv

Kategorier

  • personale
  • servicestation
  • brændstof

Statoil Fuel & Retail betjener ca. en million kunder på stationerne dagligt og har godt 2.300 stationer (full-service stationer og ubemandede anlæg) i Skandinavien, Polen, de baltiske lande og Rusland. Derudover sælges olie, diesel og fuel til opvarmning og industri samt marinebrændstoffer, flybrændstoffer, smøremidler og kemikalier. Med omkring 18.500 ansatte i Europa driver koncernen også 12 olieterminaler, cirka 400 tankbiler (via leverandører) og 38 depoter.

De danske aktiviteter består af mere end 215 bemandede servicestationer under varemærket Statoil, godt 145 automatstationer under varemærkerne 1-2-3 og INGO samt direkte salg af olieprodukter til transport, opvarmning andre industrielle formål.

Statoil Fuel & Retail AS et helejet datterselskab af Alimentation Couche-Tard Inc (Couche-Tard). Couche-Tard er en ledende convenience-kæde hjemmehørende i Canada bestående af cirka 8.100 butikker i Nordamerika og Europa, hvoraf circa 5.500 er servicestationer.

Kontakt

Kirsten Grumstrup

Pressekontakt Communication Manager Pressekontakt, talsmand og diverse henvendelser +45 29 13 55 51