Pressemeddelelse -

Tilbagekaldelse af termokop til kaffe (årskaffekoppen 2019)

Af sikkerhedsmæssige årsager vælger Circle K at tilbagekalde termokop til kaffe. Det drejer sig om termokopper, som indgår i et tilbud til kunder, der ønsker at købe deres egen Circle K termokop, som de løbende kan fylde med kaffe i alle Circle K butikker. Kopperne indgår også som en del af et tilbud til erhvervskunder. Kopperne bliver erstattet med nye inden for kort tid.

Årsag til tilbagekaldelsen

Årsagen til tilbagekaldelsen af termokopperne er, at der på en del af partiet er fundet produktionsfejl, som består i, at hanken på termokoppen ikke er monteret korrekt, og der er risiko for, at det kan falde af. Der er i alt ca. 5.600 kopper i omløb.

Inden for kort tid ombyttes alle ovennævnte termokopper til nye. De erhvervskunder der har en virksomhedsaftale der omfatter årskaffekopper er underrettet via e-mail og vil få tilsendt nye termokopper direkte til virksomheden og kan herfra distribuere de nye termokopper til deres medarbejdere.

I dagene indtil de nye termokopper er nået ud til butikkerne og til vores erhvervskunder, skal kunderne bruge engangskaffekopper i stedet og opnår samme rabat som tidligere ved at vise deres termokop med gyldigt 2019 stregkode ved kassen. Erhvervskunder skal også blot vise deres 2019-termokop, indtil de modtager nye termokopper. Når kopperne er på lager i butikkerne igen, vil alle der har købt deres årskop i en Circle K butik få den byttet til en ny årskop.

”Vi er rigtig kede af den ulempe dette måtte give vores kunder, men det er vigtigt for os at ingen kunder risikerer at komme til skade ved brug af kopperne. Derfor vælger vi at erstatte alle 2019 termokopper med nye, selvom det kun er på en del af partiet, hvor hanken sidder løs. Vi har fundet en løsning, der er til mindst mulig gene for vores kunder, som blot skal bruge vores engangskaffekopper, indtil vi har de nye termokrus på lager”, siger kommunikationsdirektør i Circle K, Ann Kirstine Havsteen.

Circle K appellerer til, at alle kunder benytter sig af Circle Ks engangskaffekopper, indtil de nye termokopper er på lager. Vælger man at fylde kaffe i 2019 termokoppen på trods af Circle K’s anbefaling om ikke at benytte termokoppen, er det på kundens eget ansvar og for kundens egen risiko.

***

For yderligere information til pressemeddelelsen kontakt venligst:


Ann Kirstine Havsteen, kommunikationsdirektør, Circle K

Tlf: 3342 4088, e-mail: annkirstine.havsteen@circlekeurope.com

Emner

  • Biltrafik

Circle K Danmark er en af landets førende brændstofleverandører med over 100 års virke i detailhandelsbranchen. Circle K har over 270 stationer med tilhørende butik, hvoraf mange er døgnåbne. Hertil kommer 180 ubemandede stationer (INGO og 1-2-3) samt 30 truck-sites.

Circle K's øvrige services omfatter bl.a. fyringsolie og diesel til opvarmning og industri.

Internationalt har Circle K-koncernen et bredt netværk af stationer i bl.a. Skandinavien, Polen, de baltiske lande og Nordamerika.

Kontakt

Relateret materiale