Gå til indhold
15 millioner til indsatser mod indskrænkninger i civilsamfundets råderum

Nyhed -

15 millioner til indsatser mod indskrænkninger i civilsamfundets råderum

Som led i CISU, medlemsorganisationerne og andre civilsamfundsaktørers indsats for at bekæmpe indskrænkninger i civilsamfundets råderum som følge af COVID-19 har Udenrigsministeriet bevilget 15 millioner kroner til at støtte indsatser under overskriften Rebuilding Democratic Space. Indsatserne skal bidrage til at styrke demokratiet og udvide basale frihedsrettigheder, som er blevet indskrænket under dække af corona-pandemien.

”Det glæder os, at det danske civilsamfund med denne nye bevilling fra Udenrigsministeriet kan kæmpe for demokrati og menneskerettigheder sammen med deres partnerne, og i CISU arbejder vi på højtryk for at udforme denne nye støtteform, der vil ligge under Civilsamfundspuljen,” siger faglig leder i CISU, Jeef Bech.

Udkast til retningslinjer for støtteformen vil være klar i midten af august. Det forventes, at første ansøgningsrunde vil ligge i september, mens anden og sidste runde vil ligge i slutningen af 2020.

Støtteformen vil være åben for en bred ansøgergruppe af danske folkelige organisationer, herunder også organisationer med strategisk partnerskab eller tilsvarende med Udenrigsministeriet.

Emner

Kontakt

Kim Jensen

Kim Jensen

Pressekontakt Kommunikationskonsulent Ekstern kommunikation 30224511

CISU er en sammenslutning af næsten 300 danske udviklingsorganisationer.

CISU er en sammenslutning af næsten 300 danske, folkelige organisationer, der sammen med partnere i udlandet arbejder for en mere retfærdig verden.
På vegne af Danida forvalter CISU blandt andet
Civilsamfundspuljen og Puljen for Klima og Miljø.

Nyheder fra CISU
Klosterport 4X, 3. sal
8000 Aarhus
Danmark