Gå til indhold
CISUs generalforsamling er digital i år

Nyhed -

CISUs generalforsamling er digital i år

På grund af corona har CISU været nødsaget til at ændre formatet for årets generalforsamling og markering af 25 års jubilæum som vil blive afholdt lørdag 19 september. Bestyrelsen og ledelsen vil være samlet på Kosmopol i København i forbindelse med generalforsamlingen og tilmeldte vil kunne deltage online.

- Alle tilmeldte er sidste uge blevet informeret om disse ændringer, siger Ditte Marie Andersen, som er ansvarlig for organisering af generalforsamling.

Hun fortsætter:

- Det er en ny og anderledes måde for os alle at afholde generalforsamling på, men vi vil gøre vores bedste for at få en god dag og komme godt igennem programmet, siger hun.

I år har CISU 25-års jubilæum, og i forlængelse af generalforsamlingen vil der være en samtale mellem CISU medlemsorganisationer om partnerskaber, engagement og hvad der har motiveret dem. Derudover afholdes en paneldiskussion med eksterne oplægsholdere og CISU medlemsorganisationer om det danske civilsamfunds rolle i udviklingssamarbejde fremover. Rapkunstneren Per Vers vil være konferencier på dette og vil sikre en festlig markering af jubilæet.

Grundet det nye digitale format er det muligt at tilmelde sig indtil på fredag d. 18/9 kl. 12, hvis man ikke i forvejen har tilmeldt sig generalforsamlingen. Man kan tilmelde sig jubilæumsmarkeringen indtil lørdag d. 19/9 kl. 12. Tilmelding foregår ved at skrive en mail til Ditte Marie Andersen på dma@cisu.dk.

Det vil være muligt som medlemsorganisation at deltage i generalforsamlingen fra Kosmopol i København, men på grund af COVID-19-smittetrykket anbefales det på det kraftigste, at man deltager online. Fysisk fremmøde kræver tilmelding til Ditte Marie Andersen på dma@cisu.dk senest fredag d. 18/9 kl. 12.

Materialer, program og mere information er tilgængelig på hjemmesiden via følgende link: www.cisu.dk/generalforsamling

Emner

Kontakt

Kim Jensen

Kim Jensen

Pressekontakt Kommunikationskonsulent Ekstern kommunikation 30224511

CISU er en sammenslutning af næsten 300 danske udviklingsorganisationer.

CISU er en sammenslutning af næsten 300 danske, folkelige organisationer, der sammen med partnere i udlandet arbejder for en mere retfærdig verden.
På vegne af Danida forvalter CISU blandt andet
Civilsamfundspuljen og Puljen for Klima og Miljø.

Nyheder fra CISU
Klosterport 4X, 3. sal
8000 Aarhus
Danmark