Gå til indhold

Nyhed -

DERF – året der gik med den danske nødhjælpspulje

Siden lanceringen af DERF den 1. maj 2017 er der modtaget 16 krise-alerts. Størstedelen er kommet fra danske organisationer, som gennem deres tilstedeværelse og partnerskaber i kriseramte lande har et tæt kendskab lokalt og er i stand til at reagere. For eksempel gik der knap én dag fra mudderskredet i Freetown i Sierra Leone til DERF modtog en krise alert.


DERF indsatser nåede en halvmillion mennesker

Man har nået næsten en halv million mennesker i livstruende nød med de første DERF-støttede indsatser.

DERF har i løbet af de første syv måneder understøttet danske indsatser for at redde liv og afhjælpe livstruende nød i 10 forskellige kriser:

Sydsudanesisk flygtningekrise i Uganda, Sudan, Etiopien og Kenya

Konflikt og sult i Somalia, Syd Sudan, Nigeria og Yemen

Syrisk flygtningekrise i Irak, Jordan, Libanon og Egypten

Sult i Uganda

Oversvømmelse i Sri Lanka

Konflikt i Marawi, Filippinerne

Sult i Etiopien

Oversvømmelse og mudderskred i Freetown, Sierra Leone

Oversvømmelse i Nepal

Myanmar flygtningekrise i Bangladesh


17 organisationer har modtaget støtte til 10 forskellige kriser

I alt har 17 organisationer modtaget støtte fra DERF til en eller flere indsatser fordelt på 10 forskellige kriser. Der har været en bred mangfoldighed blandt de danske organisationer og deres partnerorganisationer, der har søgt midler gennem DERF. Der er givet bevillinger til blandt andet kirkelige organisationer, børne- og ungdomsfokuseret organisationer samt til diasporaorganisationer.

-Det er i større grad end tidligere lykkedes CISU at engagere diasporaorganisationer som brugere af puljen og dermed inddrage deres særlige kompetencer i den danske humanitære indsats, udtaler DERF Fund Manager, Signe Atim Allimadi, der er glad for den nye udvikling.


Forskellige typer af nødhjælp til mere end 460.000 mennesker i 2017

De danske organisationer, der har fået DERF midler har sammen med deres partnerorganisationer søgt at redde 461.972 mennesker gennem indsatserne. Der er tale om indsatser, der yder hjælp til gravide kvinder blandt de sydsudanesiske flygtninge, administrere maduddeling til sultramte kvinder, børn og ældre i Somalia samt til beskyttelse af syriske børn og unge i flygtningelejre i Irak og i Libanon.


Der er søgt for flere midler end den er i nødhjælpspuljen

Der er i alt modtaget ansøgninger for 60 millioner kroner. Det er cirka 30 procent mere end årets puljebudget. Det har betydet, at man blev nød til at indsætte et loft på puljen for at sikre sig, der ville være penge tilbage til resten af året, forklarer Signe Atim Allimadi:

Siden august er der taget flere finansielle tilsagnsmekanismer i brug for at sikre nødhjælpspuljen ikke løb tør før årets slutning. Vi ville undgå at stå med en tom pulje ved udbrud af en større humanitær krise, forklarer Signe Atim Allimadi.


42 millioner kroner blev tildelt indsatser i 2017

Der har været et stort træk på den danske nødhjælpspulje. DERF havde en allokering på 42 millioner kroner til at støtte indsatser i 2017. Der er dags dato bevilliget 87 procent af budgettet, og der er givet afslag til 41 procent af ansøgningerne. De resterende midler videreføres til puljen i 2018, hvor det planlagte budget er på 25 millioner kroner.

Emner

Kategorier

Kontakt

Kim Jensen

Kim Jensen

Pressekontakt Kommunikationskonsulent Ekstern kommunikation 30224511

CISU er en sammenslutning af næsten 300 danske udviklingsorganisationer.

CISU er en sammenslutning af næsten 300 danske, folkelige organisationer, der sammen med partnere i udlandet arbejder for en mere retfærdig verden.
På vegne af Danida forvalter CISU blandt andet
Civilsamfundspuljen og Puljen for Klima og Miljø.

Nyheder fra CISU
Klosterport 4X, 3. sal
8000 Aarhus
Danmark