Gå til indhold

Nyhed -

Reviderede retningslinjer for Støtte til Klimatilpasning

CISU har opdateret retningslinjerne til Støtte til Klimatilpasning, eller Climate Change Adaptation Modality (CCAM), som den hedder på engelsk.

Efter første runde af ansøgninger har CISU modtaget feedback fra ansøgere samt analyseret, om beskrivelserne i retningslinjerne var tydelige nok til at give ansøgere det bedste grundlag for at kunne søge.

Det eksterne bevillingssystem har også givet inputs, hvorefter Udenrigsministeriet har godkendt de revideringer, retningslinjerne er undergået.

Konkret er der sket sproglige forbedringer gennem hele teksten, og visse ting er blevet fremhævet på anden vis. For eksempel er det tydeliggjort, at indsatser til klimatilpasning skal opbygge viden, teknisk kapacitet og løsninger til klimatilpasning og/eller udøve fortalervirksomhed med henblik på Klimatilpasning. Det er desuden understreget, at indsatser over 500.000 kroner skal indeholde fortalervirksomhed.

Afsnittet omkring monitorering, evaluering og læring er blevet opdateret, og der er også kommet flere referencer til gode materialer, værktøj og andre kilder, hvor partnerne, der ansøger, med fordel kan sætte sig mere ind i flere af de tekniske aspekter.

Enkelte steder i vurderingskriterierne er teksten blevet tydeliggjort og harmoniseret yderligere med vurderingskriterierne i de øvrige støtteformer under Civilsamfundspuljen.

Det er særligt centralt at bemærke, at CISU kun modtager ansøgninger for op til 5 millioner kroner, uanset hvor mange ansøgninger, en dansk organisation indsender. Det vil sige, at hvis en organisation ansøger samlet set for mere end 5 millioner kroner, vil ansøgningerne blive afvist.

De nye retningslinjer for Støtte til Klimatilpasning ligger som kapitel 10 i de samlede retningslinjer for Civilsamfundspuljen på cisu.dk/skemaer. Ansøgningsskemaet er ligeledes blevet opdateret.

Emner

Kategorier

Kontakt

Kim Jensen

Kim Jensen

Pressekontakt Kommunikationskonsulent Ekstern kommunikation 30224511

CISU er en sammenslutning af næsten 300 danske udviklingsorganisationer.

CISU er en sammenslutning af næsten 300 danske, folkelige organisationer, der sammen med partnere i udlandet arbejder for en mere retfærdig verden.
På vegne af Danida forvalter CISU blandt andet
Civilsamfundspuljen og Puljen for Klima og Miljø.

Nyheder fra CISU
Klosterport 4X, 3. sal
8000 Aarhus
Danmark