Gå til indhold
Stor søgning til Engagementspuljen giver færre ansøgningsrunder

Nyhed -

Stor søgning til Engagementspuljen giver færre ansøgningsrunder

Onsdag den 27. maj var der ansøgningsfrist til den første runde for Engagementspuljen. CISU modtog i alt 41 ansøgninger, der sammen havde søgt for 39 millioner kroner. 

På grund af den utroligt store interesse for puljen har CISU vurderet, at der i 2020 kun vil være midler nok til en enkelt ansøgningsrunde mere for ansøgninger over 100.000 kroner. 

Denne vil have ansøgningsfrist onsdag den 23. september 2020 kl. 12.00 fremfor som tidligere annonceret den 26. august 2020. Den planlagte ansøgningsrunde med frist den 11. november 2020 udgår.

Der vil fortsat være løbende ansøgningsfrist for indsatser under 100.000 kroner, og CISU holder muligheden åben for en mindre ansøgningsrunde i 2021 til denne type indsatser.

Faglig leder i CISU, Jeef Bech, forklarer:

”Vi har valgt at flytte den næste ansøgningsfrist for Engagementspuljen til september, fordi det er vigtigt, at ansøgere i en tid, hvor coronasituationen trækker ud, kan vurdere, hvilke indsatser de vil gennemføre – og særligt, hvordan stemmer fra Syd kan inddrages,” siger han.

Bevillingskonsulenterne og bevillingsudvalget på Engagementspuljen er i gang med behandlingen af ansøgningerne fra første runde.

Ansøgere fra puljens første runde til indsatser over 100.000 kroner får svar senest den 2. juli. Indsatser under 100.000 kroner vil få svar senest den 24. juni. 

Emner

Kontakt

Kim Jensen

Kim Jensen

Pressekontakt Kommunikationskonsulent Ekstern kommunikation 30224511

CISU er en sammenslutning af næsten 300 danske udviklingsorganisationer.

CISU er en sammenslutning af næsten 300 danske, folkelige organisationer, der sammen med partnere i udlandet arbejder for en mere retfærdig verden.
På vegne af Danida forvalter CISU blandt andet
Civilsamfundspuljen og Puljen for Klima og Miljø.

Nyheder fra CISU
Klosterport 4X, 3. sal
8000 Aarhus
Danmark