Blogindlæg -
Kan man drikke sølvvand?
Mennesker og husdyr
Der er lavet forskningsbaserede undersøgelser i forbindelse med sølvvand og dens virkning på forskellige lidelser. Undersøgelserne er imidlertid kun foretaget i forhold til mennesker og man ved derfor ikke særlig meget om virkningen på dyr. Men nogle resultater er oplagte at føre over på vores hunde og katte og andre kæledyr, der også er pattedyr. Selvfølgelig skal man huske på at virkningen på dyr ikke er undersøgt og dokumenteret.
Kolloidt sølv
Det, der betegnes som sølvvand, er steriliseret vand, hvor der tilsættes sølvioner ofte så mikroskopisk små, at de er nanopartikler. Der er dog ingen kontrolinstans, når det gælder sølvvands produktion, så det er ikke altid at sølvionerne er så små. Der er også forskel på, hvor meget sølv, der er i vandet alt efter hvem, der har produceret det. Efter sigende er det sølvstykkernes størrelse, der afgør om det er egnet kun til udvortes brug eller også kan bruges indvortes.
Indvortes og udvortes brug?
Der er stor uenighed om hvorvidt sølvvand kan benyttes indvortes. Nogle mener, at det er ufarligt og andre, at det kan medføre sølvforgiftning. Blandt andet advarer de amerikanske sundhedsmyndigheder om, at man kan få sølvforgiftning af at indtage sølvvand, og de mener heller ikke, at det generelt har nogen effektiv virkning til udvortes brug. Fortalerne for at bruge sølvvand indvortes mener, at det er sølvstykkernes størrelse, der afgør, om det er godt at indtage. Hvis sølvvandet produceres med meget små stykker, mener de, at det kan drikkes uden fare. Men da der mangler undersøgelser af høj kvalitet, der beviser det, skal man være skeptisk overfor indtagelsen af sølvvand.
Ved lang tids indtagelse
Hvad man har undersøgt angående indvortes brug er, at langvarig indtagelse af vand tilsat sølv sandsynligvis kan medføre, at menneskers DNA-struktur skades. I Afrika har man nemlig flere steder anvendt sølvvand til at rense beskidt drikkevand. Dette har gjort det muligt at undersøge virkningen af sølvvandet på menneskekroppen efter lang tids indtagelse. Desværre viste det sig sandsynligvis at have en skadelig virkning.
Sølvionernes virkning i kroppen
Dem, der har forsket i sølvands virkning på menneskekroppen ved stadig ikke, hvordan sølvionerne arbejder i kroppen. Man ved, at ionerne kan bevirke, at der sker en ændring i en celle, når sølvionen trænger gennem cellevæggen. Det kan have en negativ virkning på bakteriers celler, men da sølvionenen ligeledes trænger ind i raske celler og påvirker dem, så de udskiller frie radikaler på sammen måde som kun syge celler normalt gør, er virkningen overordnet set endnu tvivlsom. Forskerne arbejder efter sigende på en metode, der gør, at sølvionerne kun påvirker de syge celler og dermed undgår at beskadige de sunde celler.
Bakteriedræbende
Der er dog også positive undersøgelser. Blandt andet har man i en dansk undersøgelse undersøgt sølvvands virkning i forhold til brugen af penicillin. Undersøgelsen viste, at sølvvand påvirker bakterier og, at penicillin kombineret med sølvvand virker bedre end penicillin alene. Hvordan eller hvorfor sølvionerne slår bakterierne ihjel er stadig et mysterium, som fremtidige studier forhåbentlig kan afdække.
Anti-inflammatorisk virkning
Mange sværger til at benytte sølvvand udvortes som et sårplejende og bakteriedræbende middel. Til mennesker bruger man sølv indenfor sårpleje til sår, der ikke vil hele og et forsøg på grise har påvist at sølvvand med stor sandsynlighed havde en meget positiv anti-inflammatorisk virkning på grisenes kontakteksem. Deres hud blev næsten normal i løbet af 72 timer.
Related links
Kategorier
- kosttilskud
- sølvvand
- sølv
- bakterier
- virus