Blogindlæg -

Sådan slipper du af med flisepest

Flisepest er den populære betegnelse for de grå-hvide pletter, der kan brede sig på fliser. De pynter ikke og mange vil rigtig gerne af med dem. Det er for det meste også muligt at fjerne flisepesten, men desværre lykkedes det ikke altid at gøre fliserne helt uplettede igen. Her kan du læse, hvordan du kan fjerne flisepesten.

Hvad er flisepest?

Indenfor mikrobiologi kaldes flisepest for likener eller lav. Laven er en dobbeltorganisme. Det vil sige, at der er to organismer, der lever i en form for symbiose. De to organismer er en svamp og en alge. Bare i Danmark findes der omkring 900 forskellige arter af lav. Fælles for dem alle er, at de lever bedst på fugtige steder og i skygge. Lav skal dog også have lys. Det er en vigtig bestanddel af deres trivsel. For meget sol er imidlertid ikke godt, da den så vil udtørre fugten, som ligeledes er en vigtig ingrediens for, at laven kan gro.

Flisepesten breder sig

Måske har du undret dig over, at det virker som om, der kommer mere og mere flisepest. Men det er ikke kun noget, du synes, det er et faktum. Grunden er, at der gennem de seneste årtier bliver udledt mindre og mindre svovl i luften. Det er selvfølgelig en rigtig god ting, men har desværre de konsekvenser, at der er kommet en opblomstring af flisepesten, som svovlen ellers har holdt nede.

Hvorfor er lav vanskeligt at undgå?

I modsætning til svampe, skal lav ikke have organisk næring for at leve. Lav lever takket være lys og fugt. Det gør det sværere at få væk end for eksempel alger, fordi man ikke sådan lige kan fjerne lyset fra eksempelvis terrassen og fugten fra luften. Man kan oftest få bugt med flisepesten på betonfliser, men det er ikke sikkert, at de grå-hvide pletter forsvinder helt.

Hvordan kan flisepesten fjernes?

Der er heldigvis metoder, der kan gøre det af med flisepesten, som skæmmer din terrasse. De to metoder, der har vist sig effektive er brugen af flydende fliserens og brugen af en terrassevasker også kaldet en patio cleaner. Den monteres på en højtryksrenser. Når de to metoder holdes op mod hinanden, viser det sig, at terrassevaskeren umiddelbart fjerne flisepesten bedst. Men når fliserensen har fået lov at virke et stykke tid, er den faktisk den mest langtidsholdbare metode.

Kemikalier eller ej?

Fliserens er et kemisk produkt, som skal påføres det angrebne areal. Det skal virke et stykke tid og, derpå skal området skrubbes med en stiv børste eller kost og skylles med vand. Terrassevaskeren bruger kun vand til at fjerne laven. Efter den har været brugt, skal der også skylles efter med vand. Du kan således også vælge ud fra, om du vil bruge kemikalier eller ej, når du renser din terrasse.

Dæk området af

En anden metode, der kan tage livet af flisepesten er at dække det angrebne område med noget, der fuldstændig holder solen ude. Det kan for eksempel være en bunke grus, der ligger på fliserne hele vinteren. Når flisepesten ikke får lys, kan den ikke leve. Men det er en rigtig god ide at gå i gang med tildækningen inden området med pletter er blevet for stort. Og naturligvis kan du benytte andet end grus, så længe det lukker lyset helt ude.

OBS!

Det er meget vigtigt, at du ikke anvender en almindelig højtryksrenser, når du vil fjerne flisepesten, på dine fliser. Den kan ødelægge dem, fordi strålen er for hård. Flisernes overflade bliver endnu mere ru og er dermed i højere grad modtagelige for lavdannelsen fremover. Derfor skal du montere en terrassevasker på din højtryksrenser inden du går i gang. Benytter du meget vandpjaskeri, vil det efterfølgende være en gode idé at få vinduerne pudset, nu det hele er fremme.

Related links