Pressemeddelelse -

To af verdens dyreste og stærkeste øl på tilbud

Fra midnat den 2.-3. februar giver Coop danskerne et usædvanligt tilbud på øl:

For klokken 00.00 udbyder Coop et begrænset antal eksemplarer af to af verdens mest eftertragtede øl blandt ølkendere, til salg. Det sker på www.nettorvet.dk

Det er Samuel Adams Utopias 2011. Prisen er 995 kr. for en flaske, der indeholder 72 cl. Det unikke bryg er blevet produceret 4 gange siden 2002, og har hver gang opnået en højere alkoholprocent. Det første bryg havde en alkoholprocent på 24. 2010-versionen har et indhold af alkohol på hele 27 procent. På verdensplan producerer den amerikanske øl – guru Jim Koch, The Boston Beer Company, 8.- 10.000 flasker, og det er lykkes for Coop at købe 100 eksemplarer.

Den anden øl er fra Danmark. Det er Vintage 3 fra Husbryggeriet Jacobsen. Her har seks bryggere i Carlsberg fra henholdsvis Norge, Frankrig, Storbritannien og Danmark under ledelse af Morten Ibsen, brygmester på Husbryggeriet Jacobsen, lagt alle deres evner i udvikling og brygning af Carlsbergs ambitiøse øltrilogi, Vintage 3.

Prisen er 2.010 kr. for 37 cl.

Til kunder, der køber en Vintage 3, tilbyder Coop et styk Samuel Adams til halv pris. Det betyder, at man kan få de to eksklusive bryg til en samlet pris på 2.500 kr.

”De danske forbrugeres lyst til nye øl oplevelser er usvækket.,” siger kategorigruppechef Kenn Thomsen, Coop.

”I 2010 øgede vi salget af special øl fra udlandet med 65 procent. Derfor vil vi også i år udvide vores egen direkte import af øl fra Tjekkiet, Belgien, England og Tyskland – samtidig med at vi fortsætter vores samarbejde med de bedste danske mikrobryggerier,” siger Kenn Thomsen.

Yderligere information: Kategorigruppechef Kenn Thomsen, 5159 2662

Emner

  • Detailhandel

Kategorier

  • verdens dyreste og stærkeste øl
  • samuel adams utopias 2011
  • coop

Kontakt