Pressemeddelelse -
Coor går i spidsen for et godt og sikkert arbejdsmiljø
Coor er som den første større virksomhed certificeret i henhold til standarden ISO 45001 i hele Norden. En certificering, som har fokus på både sundhed og sikkerhed. Coor har en nulvision mod arbejdsrelaterede ulykker og arbejder for at sikre, at alle medarbejdere har et godt og sikkert arbejdsmiljø. Som led i udviklingen og styrkelsen af dette arbejde har Coor valgt at gå i spidsen inden for området og blive certificeret med det formål at sikre, at virksomheden fortsætter med at udvikle sig inden for arbejdsmiljøområdet.
Certificeringen er et bevis på Coors systematiske måde at lede, styre og udvikle arbejdsmiljøarbejdet og fortsat at arbejde for en endnu tryggere og sikrere arbejdsplads. Fokus ligger på både det fysiske og det sociale arbejdsmiljø, der blandt andet indebærer at have kontrol over risici i forbindelse med arbejdsopgaver, arbejdstimer og arbejdsbelastning for at minimere risiko for arbejdsrelateret stress og psykosocial sygdom.
Coors ambition om at skabe værdi i tre dimensioner; erhvervsmæssigt, socialt og miljømæssigt har haft stor betydning og merværdi for certificeringen. En certificering i henhold til ISO 45001:2018 kræver en betydelig indsats for at blive godkendt. Coors fokus på risikoobservationer, det strukturerede arbejde med opfølgning af medarbejdertilfredshed, ledelsens engagement samt arbejdet med medarbejderengagement blev også fremhævet som særligt vigtige aspekter for certificeringen.
- -Certificeringen hjælper Coor med at komme et skridt tættere på at kunne give alle medarbejdere i hele Norden et endnu bedre og sikrere arbejdsmiljø. Sikkerhed er af afgørende betydning for os, og vores mål er, at alle medarbejdere skal opleve balance i livet og deres arbejde som meningsfuldt. Med et certificeret ledelsessystem for arbejdsmiljø viser vi, at vi tager arbejdsmiljøarbejdet alvorligt, også hvad angår vores kunder, siger Mikael Stöhr, koncernchef hos Coor.
Coor har nu tre certificeringer i henhold til ISO; Kvalitet 9001: 2015, Miljø 14001: 2015 og Sundhed og sikkerhed 45001: 2018.
Certificering i henhold til ISO
International Organization for Standardization (ISO) er et uafhængigt og internationalt standardiseringsorgan bestående af 162 medlemslande. ISO er verdensledende inden for international standardisering og letter dermed kommerciel og industriel handel mellem nationer, men også internt i Danmark.
Emner
Kategorier
Coor er en ledende nordisk facility management-leverandør, både inden for integrerede og komplekse serviceløsninger (IFM) og single services. Coor tilbyder serviceydelser som interne services (soft FM), ejendomsservice (hard FM) og strategisk rådgivning i form af innovation og udvikling af services. Ved at udføre, lede, udvikle og effektivisere kundernes servicevirksomheder understøtter Coor kundernes kerneforretning samt skaber merværdi over tid. Vi kalder det smart service – SERVICE med IQ.
Blandt Coors kunder findes et stort antal større og mindre offentlige og private virksomheder i Norden, bl.a. AB Volvo, Aibel, dansk politi, DR, E.ON, Ericsson, L'Oréal, NNIT, Novozymes, Saab, Sandvik, SAS, Statoil, Skanska, TeliaSonera, Trafikverket, VELUX og Volvo Cars. Coor tager ansvar for virksomhedens aktiviteter i forhold til kunder, medarbejdere, ejere samt virksomhedens påvirkning på samfundet og miljøet i et bredere perspektiv
I Danmark servicerer Coor dagligt over 30.000 servicebrugere på mere end 300 adresser. Der er 9.100 medarbejdere ansat, primært i Danmark, Sverige, Norge og Finland. I 2017 omsatte Coor for ca. 618 mio. DKK i Danmark, mens koncernens årsomsætning passerede 6,9 mia. DKK.
Coor er børsnoteret på Nasdaq Stockholm. Læs mere på coor.dk.